FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Basset hound til salg

Er du på udkig efter en ny hund? Så er du på den helt rigtige hjemmeside. Her på Dyreportalen.dk kan du finde mange forskellige typer af hunde til salg. Vi har både salgsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde dit nye familiemedlem her. Se alle salgsannoncer for Basset hound herunder.

Læs mere i vores leksikon om racen Basset Hound.

Køb basset hound

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.



Køb hunderacen basset hound her

En basset hound er generelt venlig, godmodig og tillidsfuld over for alt og alle - mennesker som hunde. Den er selvstændig og viljestærk, men det er nærmest grænsende til det stædige, og det skal man være indforstået med som eventuel kommende ejer af en basset hound. En rolig og behagelig familiehund, som sætter stor pris på selskab og har det dårligt med at være alene i mange timer beskriver racen rigtig godt. En basset hound kan være noget gøende, og dens klangfulde røst er flot, men gennemtrængende, men dette kan selvfølgelig trænes væk, hvis man sørger for at gøre dette fra den er hvalp. En basset hound behøver en hel del motion i form at reelle gåture. Det vedligeholder muskulaturen og holder vægten på plads, da racen kan have en tendens til overvægt. Det er nødvendigt, for hunden er utrolig madglad, samtidig med den er utroligt lavbenet, og derved kan overvægt skabe gener i knæ og led, hvilket kan føre til ubehagelige smerter for hunden.

 

Baggrunden er fransk, men en basset hound er engelsk. Lavbenede støvere fra kontinentet basset artesien normand kom til England i 1866. Her blev de i 1892 krydset med blodhund. Resultatet var en vedholdende jagthund med en fremragende lugtesans. Basset hound blev fortrinsvis brugt til harejagt, var stærk nok til at trænge igennem selv det tætteste krat og ikke hurtigere, end at jægeren let kunne følge med til fods. Jagthunden havde lidt længere ben og en lettere krop end den type, vi kender i dag. Racen kan blive op til 38 cm med en vægt på op til 30 kg.



Racens aktivitetsniveau

Basset hound er oprindelig en jagthund, som selvstændigt i samarbejde med racefæller følger spor efter vildt, når den er med på jagt. Den har stadig et stort behov for at bruge sin fine næse, og den begiver sig gerne ud på jagtudflugter, hvorfra den kan være vanskelig at kalde tilbage grundet dens udpræget stædighed.

 

 

Pleje og pasning

Hundens pels er glat, kort og tæt tilliggende. Den fælder kraftigt to gange om året, men flittig brug af gummibørste eller vaskeskind fjerner ellers de fleste løse hår, og derved undgår man at hunden fælder alt for meget, som den jo ellers kan. De løse øjenrande kræver nogen pleje, og de lange, tunge ører skal holdes rene jævnligt for at undgå infektioner, som ikke vil være særlig rart for hunden.

 


Håndtering af racen

En basset hound er villig til at lære mange ting, men opdragelsen kræver tålmodighed, venlighed, opfindsomhed og konsekvens, samt at føreren er mere stædig end hunden, så den ikke mister respekten for en. Undgå spring og mange trapper, før hunden er helt udvokset, da det kan skade dens ben, grundet dens kompakte kropsbygning. Det er en god idé at træne indkald fra hvalpealderen, for at forhindre problemer senere hen i dens liv.