FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Haflinger til salg

Den lille men robuste haflinger hest kommer fra Østrigs smukke bjerglandskab i Tyrol. Dens historie starter her i alpelandet, hvor den var en favorit familiehest blandt de Østrigste borger, som flittigt brugte hesten til vandreture, vogntræk og dressur. I moderne tid har Haflingeren cementeret sin populære status i Europa, og den er faktisk den mest udbredte fritidshest rigtig mange steder i verden.

Læs mere i vores leksikon om racen Haflinger.

Køb haflinger

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Den venlige fuksfarvede pony

Haflingeren er en sand stjerne på sociale medier her i moderne tid. Alle steder kan man se den fuksfarvede charmerende pony på private gårde, til dressurridning og endda også til hesteshows. Den smarte og bomstærke pony er en venligsindet og loyal race, som elsker selskabelige rideture i den åbne natur. Dens muskuløse kropsform gør bjerghesten til en udholdende ridepony, der er bygget optimalt til distanceridning og skovtursridning.

Hesteracens godmodige sind og rolige temperament gør, at den interagere og rides af stort set alle aldre. Den smukke pony kommer altid i rødlige fuksfarvede nuancer med en karakteristisk lys man, hvilket gør den til en særlig unik hesterace, som altid kan genkendes.


Den historiske bjergvandring

Haflingeren er en koldblodshesterace fra Østrigs bjergbyer. Faktisk stammer navnet fra bjerglandsbyen Hafling, hvor hesteracen oprindelig blev opdaget for mange år siden. Den stærke trækhest var perfekt tilpasset det kølige og udfordrende bjerglandskab. Med dens mindre, men robuste, statur var den perfekt til at trække vogne, proviant eller andet gods gennem bjergene.

Haflingeren blev også velkendt som en udholdende ridehest, der også flittigt blev benyttet i krigstiden grundet dens stærke krop og utrættelige energi. Den kunne trodse selv det stejleste terræn i bjergene uden at tøve, og derfor er den fortsat en sand stjerne til lange vandringer i ujævnt skov og bakketerræn.


En charmerende showhest

Måske husker du selv at have siddet på ryggen af den rolige robust pony på festival eller i cirkus, hvor du har fået en tur i manegen på hesteryg. Haflingeren er ikke sky for shows, og den er faktisk også en velbrugt dressurhest verden over. Hesteracens robuste og rolige gangart, kombineret med dens rolige væsen, gør den til en populær showhest at træne og vise frem på scenen.

Dens dejlige sind gør, at den er enormt arbejdsvillig og tillidsfuld blandt mennesker. Derfor benyttes den ofte til shows, men også inden for westernridning, springning eller til paraderidning. Haflingeren skyr ikke væk fra store mængder af mennesker, og dens naturlige charme gør den til en sand humørspreder blandt folk.


Arabiske forfædre

Haflingeren er en race, som er blevet skabt gennem mange års krydsavl, som til sidst har resulteret i den venlige bjerghest, som vi kender i dag. Tilbage i 1800-tallet begyndte man at krydse forskellige hopper med den velkendte hesterace Araber. Man forsøgte sig også med krydsninger med Noriker racen, for at skabe en hesterace med masser af muskelmasse og råstyrke, men samtidig elegance og god ridepræcision.

I mod slutningen af 1800 tallet kunne man for første gang byde et fuksfarvet hingsteføl til verden, som var et resultat af en lokal bjerghoppe kombineret med en araberhingst. Denne fuksfarvede pony blev Haflingerens første kendte stamfader, som er grunden til, at vi har den vellidte bjerghest den dag i dag.


Den karakteristiske haflingers smukke udseende

Bjerghestens unikke udseende er slet ikke til at stå for. Den lille pony måler en højde på ca 135-150 cm og har en utrolig bred og muskuløs krop med tykke stærke ben. Dens yndige udtryk afspejles i dyrets udtryksfulde store øjne og brede næsebord. Derudover kan haflingeren altid genkendes på dens røde pelsfarve med tilhørende lys man.

Populariteten stammer ikke kun fra det charmerende udseende, for hesten har en personlighed, som er mindst lige så beundringsværdig. Haflingeren er velkendt for dens medgørlige og tillidsfuldt væsen, og så er hesteracen samtidig enormt intelligent og lærenem. Det er ikke uden grund, at den er en af de mest populære fritidsheste omkring i verden, da det er svært at finde et match til denne enestående hesterace.