FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Javaneser

Leder du efter en Javaneser? Det kan vi godt forstå! Katten er et helt fantastisk kæledyr med en stor personlighed, og det er ikke uden grund, at det er et af danskernes foretrukne kæledyr. Inde på Dyreportal.dk har vi et stort udvalg af katte til salg. Det er muligt at finde både voksne katte og killinger, som leder efter sit hjem. Nedenunder kan du tage et kig gennem vores annoncer og finde dit nye husdyr 🐱.

Du kan læse mere om racen Javaneser her.

Læs mere i vores leksikon om racen Javaneser.

Køb javaneser

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.



Javaneser

En javaneser, også kendt som en langhåret colourpoint, er en katterace med orientalsk oprindelse, som dog opstod i Nordamerika i 1950’erne.


Oprindelse og historie

Javaneseren kan på mange måder siges at være en langhåret udgave af siameseren med colorpointens farver. Racen er menneskeskabt blev skabt ved at krydse siamesere, balinesere og colorpoints. Katten kommer, trods navnet, ikke fra Java, som er en Indonesisk ø, men blev derimod skabt i Nordamerika. Der er dog en tradition for, at man altid navngiver orientalske katteracer efter lande eller øer i Sydøstasien. Herefter navnet Javaneser.


Udseende og kendetegn

Javaneseren er en mellemstor kat med en lang og elegant krop. Den er muskuløs, men har en fin og spinkel knoglestruktur. Pelsen er meget blød og silkeagtig og har ingen underuld. Den fås i en række forskellige farver, bl.a. chokolade, rød, creme, blå og lilla. I alt har CFA, The Cat Fanciers' Association, godkendt 24 forskellige farvekombinationer af javaneseren. Den har en mellemlang pels, i modsætning til den ”rigtige” indfødte huskat fra øen Java, som har en kort pels. Katten vejer typisk mellem 3,5 kg og 5,5 kg. Hannerne er som regel større end hunnerne. Javaneseren har et klassisk orientalsk udseende og udtryk med den slanke og elegante krop og fine mellemlange pels. Som mange andre orientalske racer er den kendt for at være meget ”snakkende”. Nogen vil måske sige højtrøstende. Den orientalske herkomst ses også ved øjnene, som er placeret forholdsvist langt fra hinanden og er mandelformede. Øjenfarven er som regel blå, men kan også være grøn. Javaneseren har en kegleformet, lang og busket hale.



Temperament og karakter

En javaneser er ligesom de fleste andre orientalske katteracer meget aktiv, social og vokal. På grund af kattens meget aktive væsen, anbefales det kraftigt at man anskaffer sig et klatretræ til sin javaneser, da den ellers vil søge efter andre, mindre ønskede steder, at gøre til sin udkigspost.



Børn og andre kæledyr

På grund af javaneserens social og aktive sind, egner katten sig godt til familier med børn eller andre kæledyr, fx hunde. Javaneseren elsker at lege og er meget tålmodig og hengiven overfor børn. Det anbefales dog, at man altid introducerer sine kæledyr langsomt for hinanden og under kontrollerede forhold.

 

 

Sundhed og sygdom

Javaneseren deler, desværre, mange af de samme helbredsproblemer som siameseren. Det skal dog siges, at nedenstående sygdomme er eksempler på sundhedsproblemer, som kan ses ved javaneseren, og altså ikke noget som katten nødvendigvis udvikler.

•                    Hjertesygdomme, såsom aortastenose

•                    Gastrointestinale tilstande som fx megaesophagus

•                    Nystagmus, en neurologisk lidelse, som medfører ufrivillige hurtige øjenbevægelse

•                    Retina atrofi (PRA), som er fremadskridende svind af nethinden

•                    Astma


- Nogle af tilstande kan afsløres i en gentest, men ikke alle.



Pleje

Javaneseren er generelt ikke en katterace, som kræver særligt meget pleje. Det anbefales dog at holde javaneseren som indekat, for at beskytte den mod sygdomme spredt af andre katte. Endelig er der også risiko for tyveri af katten, da der er tale om en forholdsvis sjælden og dyr race.



Pelspleje

Kattens fine pels er forholdsvis nem at pleje. En børstning en til to gange om ugen med en kam i rustfri stål for at fjerne døde hår, er som regel nok.



Tand- og tandkødspleje

Kattens tænder bør børstes ugentligt for at forebygge tand- og tandkødsproblemer samt for at holde en god mundhygiejne.



Øjne og ører

Har katten fugtige eller våde øjne skal de tørres en blød og fugtig klud. Pas på med ikke at bruge den samme klud til hvert øje, da du dermed risikere at sprede evt. infektion. Ørerne bør ligeledes kontrolleres ugentligt. Er de beskidte skal de tørres af med en vatpind eller en blød, fugtig klud.