FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Riesenschnauzer til salg

Er en riesenschnauzer på din ønskeliste for et kommende kæledyr, er du havnet det helt rette sted. Her på Dyreportal.dk kan du finde et stort udvalg af hvalpe og voksne hunde, der alle leder efter den familie, de skal tilbringe resten af livet hos. Du finder vores salgsannoncer nedenfor. Scroller du længere ned på siden, kan du finde en masse god viden om riesenschnauzerens personlighed og behov, hvis du endnu ikke er helt afklaret med, om racen er den rigtige for dig. Det er altid bedst at være godt klædt på, inden du anskaffer dig et kæledyr - og det bliver du her.

 

Læs mere i vores leksikon om racen Riesenschnauzer.

Køb riesenschnauzer

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Hvor stammer riesenschnauzeren fra?

Riesenschnauzeren hører under schnauzer familien og er en stor og robust udgave af schnauzeren. Man kan spore schnauzeren omkring 500 år tilbage til det sydlige Tyskland, hvor dens opgave var at jage mus, rotter og andre skadedyr samt røvere på flugt fra gårdene med sin højlydte gøen. Man kan sige, at riesenschnauzeren er schnauzerens storebror. Den blev formentlig skabt ved at krydse særligt store schnauzere med sydtyske hyrdehunde og sort grand danois. Oprindeligt brugte slagtere den som kvægdriver, mens den senere blev vagthund for andre transporter. Der gik lang tid, inden racen blev anerkendt, fordi den ikke havde en præcis arbejdsopgave. Først i 1923, da militær og politi fik øjnene op for den som tjenestehund, blev den etableret som race. I dag bruges den stadig af politiet i Tyskland og Spanien.


Hvad kendetegner en riesenschnauzer?

Riesenschnauzeren er en kraftigere og stærkere udgave af schnauzeren. Både hannerne og tæverne bliver mellem 60-70 cm høje og når en vægt mellem 35-45 kg. Den forventede levealder for en sund og rask riesenschnauzer er 12-15 år. Deres pels består af en underuld og en ru, hård og tæt dækpels. Farven er enten laksort med sort underuld eller gråmeleret som kaldes peber/salt. Man betragter de to farvevarianter som to selvstændige racer.

Pelsen kræver en del pleje i form af jævnlig børstning og plukning af døde hår samt daglig frisering af øjenbryn og skæg - dog fælder den ikke nævneværdigt. Dertil skal pelsen trimmes 2-4 gange om året.

Pga. hundens tætte og grove dækpels kan den holde til al slags vind og vejr, da snavs og fugt blot vil prelle af. Samtidig isolerer underulden både mod kulde og varme.


Derfor er riesenschnauzeren et dejligt kæledyr

Selvom riesenschnauzeren har en funktion i politiet, er den også en skøn familiehund. Den er både modig og vagtsom, men også tålmodig og generelt tolerant over for børn. Dog er den ikke så overbærende over for andre hunde, og særligt hannerne kan være fjendtligt stemt i forhold til hinanden. Racen er derfor bedst egnet hos en familie, der har nogen erfaring med hunde - altså er det ikke en førstegangshund. Det er en aktiv race, der kan lide at bevæge sig frit omkring. De voksne hunde er meget rolige deres størrelse og baggrund taget i betragtning. Hunden er naturligt intelligent og har meget veludviklede sanser.

Derfor har den brug for en stor mængde motion og opgaver, der kan give den rette mentale stimulering. Racen er dog ikke altid lige samarbejdsvillig, men den holder stort set altid nær kontakt til sin ejer. Tæt kontakt til mennesker og et godt socialt liv er desuden en nødvendighed, for at den trives. Pga. dens kraftige størrelse, vil den have det bedst hos en aktiv familie, der kan sørge for en konsekvent, men blid opdragelse. Der skal sættes en stopper for unoder, før de udvikler sig til dårlige vaner. Typisk har de dog et stort gå-på-mod og en udholdenhed, der gør dem nemme at lære.


Find en riesenschnauzer til salg på Dyreportal.dk

Er du et erfarent hundemenneske, der drømmer om en stor og robust riesenschnauzer, kan du her på Dyreportal.dk finde dejlige hundehvalpe og voksne hunde blandt vores mange salgsannoncer. Er den helt rigtige hund ikke sat til salg endnu, kan du oprette en søgeannonce med dine ønsker. En kommende sælger kan læse annoncen og derefter tage kontakt til dig, hvis der er et match. Vil du ikke misse, når drømmehunden dukker op, har du også mulighed for helt gratis at oprette en kæledyrsagent. Så får du direkte besked til din mail, hver gang en skøn riesenschnauzer sættes til salg.