FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Tyrkisk Van til salg

En kat er et helt genialt kæledyr. Den er selvstændig, fuld af personlighed og vidunderligt selskab, og det er ikke underligt, at den er det andet mest populære kæledyr i Danmark Her på portalen finder du et kæmpe udvalg af katte og killinger der søger et nyt, kærligt hjem, og her er både plads til racekatte og huskatte, indekatte og udekatte. Så hvis du har besluttet at føje en kat til familien, så er du havnet det helt rigtige sted. Herunder kan du se alle aktuelle salgsannoncer for racen Tyrkisk Van.

Læs mere i vores leksikon om racen Tyrkisk Van.

Køb tyrkisk van

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

 

Tyrkisk Van

En tyrkisk van er en semilanghåret race inden for domesticerede huskatte, som blev udviklet i Tyrkiet. Racen er sjælden og er særligt kendt for sit meget specielle pelsmønster, hvor hovedet og halsen er farvet, mens resten af katten er hvid.


Oprindelse og historie

Den tyrkiske van kommer, nok ikke så overraskende, fra Tyrkiet. Helt konkret fra det sydøstlige Tyrkiet, nær søen Van. Nogen mener dog, at racen også har været udbredt i Mellemøsten, hvor den bl.a. skulle være set i det nordlige Irak og Iran. Racen er en meget gammel race, som bl.a. ses afbilledet på gamle malerier og stentavler som er flere hundrede år gamle. Racen kom dog først til Vesten omkring 1950’erne, hvor nogle engelske katteopdrættere importerede den til England fra Tyrkiet. De forelskede sig i katten særlige pels, og begyndte herefter at avle racen, og det er afkommet heraf, som danner grundlag for den tyrkiske van, som vi kender den i dag. Racen blev anerkendt som en officiel race af de fleste store katteorganisationer i 1969.



Udseende og kendetegn

Den tyrkiske van er en mellemstor kat, med en lang, solid og muskuløs krop, mellemlange ben og runde, stærke poter. Hovedet er trekantet med en lang næse og store ovale øjne, som typisk er gule eller orange. De kan dog også, i sjældne tilfælde, være blå. Ørerne er højtplacerede på hovedet og med god afstand til hinanden. Halen er lang og har et pjusket udseende. Racens pels er lang og meget blød og silkeagtig og uden underuld. Ligesom dens fætter, den tyrkiske angora, beskrives pelsen ofte som kashmiragtig. Racen er kendt for sine meget specielle aftegninger, hvor det meste af katten er hvid, men med en brun hale og et brunt hoved. Racen er dog sidenhen blev godkendt i andre farvekombinationer også. En fuldvoksen tyrkisk van vejer typisk mellem 5 og 7 kg. Hannerne er som regel en del større end hunnerne. Racen er fuldt udvokset når den er omkring 3 år.



Temperament og karakter

Den tyrkiske van er en meget aktiv og energisk kat. Den er desuden meget snakkesalig og vil gerne have opmærksomhed fra sin ejer, som den er meget kærlig og tro overfor. Typisk vælger racen en eller to personer i hjemmet, som den knytter et meget stærkt bånd til. Racen har det med at placere sig meget højt, så den rigtig kan ligge og have overblikket over alt hvad der sker i huset. Man skal derfor ikke være overrasket, hvis ens tyrkiske van pludselig hopper op på køleskabet eller en højthængende hylde. Det anbefales derfor, at man ikke har værdigenstande stående udsatte steder, da katten godt kan risikere at vælte dem på gulvet. I modsætning til mange andre katteracer er den tyrkiske van meget glad for vand og elsker at svømme. Har man vand i nærheden af hvor man bor, kan man sagtens tage katten med på en svømmetur. Katten er sågar kendt for selv aktivt at opsøge vand, hvis den fornemmer, det er i nærheden. Katten er desuden meget hårdfør, og kan således sagtens håndtere at være ude i hårdt vejr. Den kan derfor både fungere som inde- og udekat.



Sundhed og sygdom

Den tyrkiske van har ikke nogen kendte arvelige sygdomme, man skal være opmærksom på. Men som med alle andre katteracer bør tænder og tandkød jævnligt efterses.



Pleje

På trods af, at katten ikke har nogen underuld, skal den alligevel børstes jævnligt, for at forebygge sammenfiltring af pelsen. Et bad hver måned eller hver anden måned anbefale også, for at holde pelsen flot og ren. Det er som regel ikke noget problem at bade katten, da den som tidligere nævnt er glad for vand.