FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Køb din west highland white terrier her

Er du på udkig efter en ny hund? Så er du på den helt rigtige hjemmeside. På Dyreportalen.dk kan du finde mange forskellige hunderacer til salg. Vi har både salgsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din nye bedste ven her. Se alle salgsannoncer for West highland white terrier herunder.

Læs mere i vores leksikon om racen West Highland White Terrier.

Køb west highland white terrier

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.


West Highland White Terrier

En West Highland White Terrier er en lille hunderace inden for typen terrier. Racen stammer oprindeligt fra Skotland, hvor den bl.a. blev brugt til at fange ræve. I dag bruges de dog yderst sjældent til jagt, men derimod som selskabs- og familiehunde.

 


Oprindelse og historie

West Highland White Terrieren stammer fra Skotland, hvor den, sammen med en række øvrige terrierracer, blev brugt til at bekæmpe gnavere og andre skadedyr som fx rotter, mus, ræve mm. Dengang var racen dog ikke hvid, som den er i dag, men derimod rød ligesom ræve.

 

Legenden siger, at en oberst ved navn E.D. Malcolm, under en rævejagt i 1907, kom til at skyde sin egen West Highland White Terrier, fordi han forvekslede den med en ræv. I bedrøvelse over hvad han havde gjort, besluttede han sig for at racen fremadrettet kun skulle avles i farven hvid, så lignende uheld aldrig ville ske igen. I mere end 60 år avlede E.D. Malcolm West Highland White Terrier og resultatet blev racen, som vi kender den i dag. E.D. Malcolm regnes derfor som racens oprindelige skaber. I dag er racen en af verdens mest populære familiehunde.

 


Udseende og kendetegn

En West Highland White Terrier er en lille hund som er ca. 28 cm høj og vejer mellem 7 og 10 kg. Der er ikke forskel på størrelsen mellem hannerne og hunnerne. Pelsen er hvid og består af både en yderpels og en underuld. Yderpelsen en grov og ru, mens underulden er kort og dunet.

 

Hunden ligner lidt en lille bamse, med dens flotte hvide pels og dybe, mørke øjne. Pelsen er dog ikke helt lige så blød, som den ser ud til, men derimod en anelse mere ru. Den hvide pels kommer af, at jægeren skulle kunne se hunden i marken, så han ikke kom til at forveksle den med en ræv. Et af racens væsentligste kendetegn, udover den snehvide pels, er de naturligt oprejste ører.

 

Adfærd og mentalitet

En West Highland White Terrier bruges yderst sjældent som jagthund den dag i dag, men derimod mere som familie- og selskabshund. Der er dog alligevel stadig en smule af hundens jagtinstinkter tilbage i den. Den elsker fx at undersøge alt omkring sig, og når først den går i gang med at udforske det ukendte, kan hørelsen godt svigte en anelse.

 

Selvom en West Highland White Terrier er en lille hund, har den brug for en del motion og gerne hvor den kan få lov at løbe frit omkring. Dog kan det være en fordel at hegne havne ind, da den elsker at gå på opdagelse. På grund af sin fortid som jagthund, er racen en modig, energisk, robust og hårdfør hund. Og som så mange andre terrierracer, har den en charmerende frækhed og stædighed. Når en terrier først har sagt nej, så er det svært at overbevise den om andet.

 

West Highland White Terrier som familiehund

En West Highland White Terrier udgør desuden en glimrende familiehund, og kommer godt ud af det med familiens børn. Den har derfor let ved at falde til i de fleste familier og pga. dens beskedne størrelse, kan den sagtens trives i fx en lejlighed. Racen er desuden ganske vagtsomt, og skal nok gøre familien opmærksom, hvis der kommer fremmede. Den kan derfor godt være noget gøende.

 

Det kan være en fordel at lydighedstræne hunden så tidligt, som overhovedet muligt, da den ellers kan være meget stædig og bestemt. Når først en West Highland White Terrier er voksen, er den svær at opdrage på. Til gengæld kan en velopdragen West Highland White Terrier klare sig glimrende til hundekonkurrencer som fx agility og lydighedsprøver.