FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

American foxhound til salg

Find din nye hundehvalp til salg på dyreportal.dk. Vi sikrer dig en sikker dyrehandel. Man kan også oprette en dyreannonce helt gratis. 

Køb american foxhound

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Baggrundsviden om racen

Amerikansk foxhound er kendt for at være en kærlig og sød familiehund, som minder meget om racen den engelske foxhound. Den eneste markante forskel der er, at den amerikanske foxhound er lettere og højere og dermed også hurtigere, end hvad den engelske foxhound er. Det er en fremragende jagthund med et meget højt energi niveau. Racen den Amerikanske foxhound stammer fra den engelske foxhound, som blev indført i USA i 1650. Denne engelske race blev krydset med franske jagthunde og deraf udvikledes den amerikanske foxhound også. Amerikanerne havde brug for en hurtigere race til rævejagt, end hvad der allerede fandtes.

 

Den amerikanske foxhound er en stor hund med lange lige ben. Den har et venligt udtryk takket være de store og brede ører som sidder lavt i forhold til andre hunde. Hovedet er let kuppelformet og snuden er lang med let hængende overlæber. Halen er lang og buer en anelse. Alle farver i pelsen er tilladte, så det vil altså sige at racen kan findes i mange forskellige farver. I dag er racen stadig en udpræget jagthund. Den er utrolig hurtig og besidder stor udholdenhed, som jo er en klar fordel, når det handler om jagt. Racen anvendes især til jagt, sporsøgning, agility og som vagthund. Amerikansk foxhound bliver omkring 53-64 cm og kan veje op til 29-34 kg.

 

 

Racens aktivitetsniveau

Amerikansk foxhound er en jagthund, som kræver meget motion og aktivering, og det er vigtigt at have i sine tanker, hvis man ønsker at anskaffe sig en Amerikansk foxhound. Det er vigtigt at nævne at hunden bestemt ikke egner sig til at bo i en lejlighed, da den skal have mulighed for at løbe frit omkring i en indhegnet have eller lignende. Grundet dens jagtinstinkt har hunden en særlig tendens til at stikke af, hvis den får færten af et dyr, da det ligger så dybt i racens natur at jage. Det er vigtigt at være bestemt, men rolig og selvsikker over for hunden når der trænes, så hunden ved hvem der bestemmer, så den ikke er den dominerende i relationen til mennesket. Som med mange andre racer, er det vigtigt at socialisere en amerikansk foxhound, så tidligt som muligt, for at opnå den bedst mulige adfærd hos hunden.

 

 

Pleje og pasning

Pelsen på en Amerikansk foxhound er kort og hård og kræver stort set ingen pleje, så det er altså en race som er rigtig let at holde, og kræver ikke det store arbejde. Desuden er det en sund race, som ikke lider af de genetiske problemer, som ofte findes hos racehunde, og det er jo en helt klar fordel. Det er dog vigtigt, at man ikke overfodrer racen, da den er meget glad for mad og tager hurtigt på i vægt, så derfor skal kosten overvejes nøje for at undgå overvægt hos hunden, som ikke er sundt for den i længden og kan være skyld i knæproblemer blandt andet.

 

Håndtering af racen

Træning og opdragelse af hunden er vigtigt at praktisere fra den er hvalp. Hvis man træner og opdrager hunden blidt men konsekvent og bestemt fra den er hvalp, så kan man altså få en rigtig dejlig og god familiehund.