FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Araber - blanding til salg

En araber-blanding er ikke en godkendt race. Der findes dog flere hesteracer, der gennem tiden er blevet forædlet ved hjælp af den smukke araber. Disse er stadig anerkendte racer. Araber-blandinger er dog meget velkendte som sportsheste. Her har man typisk kombineret en tungere hesterace med araberen. Ved netop denne kombination, kan man opnå en suveræn konkurrencehest. Araberen er fra naturens side en meget varm hest. Den er hurtig, har gode reflekser, flotte benløft og et uimodståeligt, ædelt udseende. En af udfordringerne ved araberen som konkurrencehest er imidlertid, at den kan være meget varm.

 

Læs mere i vores leksikon om racen Araber - Blanding.

Køb araber - blanding

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Araber-blandingens rødder

Der findes flere racer under ”araberen”. Her kan blandt andet nævnes OX araber, shagaya araber og anglo araber. Racen kan spores helt tilbage til det 7. århundrede. I historiebøgerne kan man læse, at racen havde en meget høj status, både grundet dens udholdenhed og ikke mindst dens udseende. Den har aldrig været kendt for at kunne bære en tung vægt, ligesom koldblodsheste og andre tungere hesteracer, men til gengæld har den en høj fart og en ekstrem udholdenhed. I hundredvis af år er araberen blev avlet mod et ideal og en renhed i racen.

 

Karakteristiske udtryk

Araberen har sit helt eget, særlige udtryk. Det er derfor ofte let at se, hvis der er tale om en blandingsrace, hvor araberen indgår. Det skal dog nævnes, at langt de fleste hesteracer har en lille del araber i deres DNA.

Araberen er en forholdsvis lille hest – dog ikke under ponymål. Den har lange, spinkle ben og en kort ryg med et hæld på krydset. Araberen kommer til at se mere langbenet og elegant ud, da den kun har 16 ryghvirvler, hvorimod andre racer typisk har 18-20 ryghvirvler.

Halsen er let buet, hvilket er med til at give den det ædle udtryk. Panden er typisk meget bred i forhold til resten af hovedet. Mulen er smal med store næsebor. Ørerne har typisk et karakteristisk sveg i spidsen. Hovene er små og runde.

 

Når araberen bevæger sig, foregår det ofte med høj haleføring, flotte benløft, en buet nakke og et dragende udtryk i øjnene. Gangen er elegant og let – nærmest som en dans. Der findes mange hesteracer, der har et rigtig godt og roligt temperament, hvilket medfører, at de egner sig rigtig godt som rideheste. En del hesteracer kan dog komme til at virke tunge. Her tænkes der både på ekvipagens harmoniske udtryk samt evnen til at være let på tæerne.


Araber-blandinger som konkurrenceheste

I dressuren gør araber-blandinger sig det rigtig godt. Med en araber-blanding er det nemlig muligt at opnå den rolige, kølige hest, der samtidig har et ædelt udtryk og fantastiske gangarter. Ekvipagens samlede udtryk vil typisk være harmonisk og elegant. Man skal dog være opmærksom på, at der er stor forskel på araber-blandinger. Der er jo ikke tale om en decideret hesterace, men derimod om en krydsning. En araber-blanding kan derfor bestå af en hvilken som helst hesterace, der er kombineret med en araber. Her vil der være nogle krydsninger, der er en succes samt andre krydsninger, der ikke egner sig som konkurrenceheste. Hermed ikke sagt, at heste, der ikke egner sig som konkurrenceheste, ikke kan være en fantastisk ridehest på hygge-plan. Når det gælder ridebanespringning, kan araber-blandinger få lidt ekstra udfordring, hvis hesten er en blanding af araberen og en anden, mindre hesterace.

 

Afstandene mellem springene er typisk afmålt efter en hest på 165-175 cm. i stangmål. Da araberen er en lille hest, kan det være en fordel at vælge en kombination med en større hesterace, hvis man ønsker en araber-blanding til springning. En af de egenskaber, som araberen er særlig kendt for, er dens udholdenhed. Derfor egner araber-blandinger sig typisk rigtig godt til distanceridning. Her bliver der redet rigtig mange kilometer, hvilket ikke er et problem for en araber. Ønsker man en elegant og sporty hest, med et ædelt udtryk, men som samtidig er en anelse mere robust bygget og roligere i temperamentet end en araber, er araber-blandingen en fantastisk hest og makker.