Er du på fiskejagt efter en farverig fisk eller sjælden saltvandsfisk til dit akvarium? Hos dyreportal.dk kan du købe fisk i alle regnbuens farver og forskellige fiskearter. Nedenunder finder du en samlet oversigt med masser af flotte fisk og andre dyr til dit akvarium 🐡
Vi fandt resultater på denne søgning.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
At holde fisk som kæledyr, kræver meget plads, for de bør have et stort akvarium, for at kunne trives bedst muligt. Fiskene er i sig selv ikke krævende - men akvariet de bor i, er krævende at vedligeholde og passe, og det skal man være indforstået med, hvis man ønsker at holde fisk. Man bør derfor sætte sig grundigt ind i pasning af et akvarium, før man påtænker at anskaffe sig fisk. Forkert pasning af akvariet kan nemt føre til, at fiskene dør, og det er ikke en særlig sjov situation at ende ud i. Det er en god idé at kontakte folk som har forstand på at holde fisk, for der kan være gode råd og vejledning at hente.
Størrelsen af akvariet afhænger af de forskellige fisk og det er meget individuelt: skal det være et ferskvandsakvarium eller saltvandsakvarium? Et akvarium bør dog aldrig være rundt, da fiskene ikke trives i runde akvarier, selvom det kan se godt ud med sådan et rundt akvarium. Udover akvariet, der skal have et dækglas, som forhindrer fiskene i at springe ud, og så fordampningen fra vandet er minimal. Når man indretter sit akvarium, bør man altid indrette det så tæt på de pågældende fisks naturlige levesteder som muligt, så fiskene føler sig mest muligt hjemme. Der er nogle fisk, der lever nær bunden, og der er nogle fisk, der lever mellem planter. Et godt begynderakvarium kunne være et akvarium på 128 liter måler 80 cm langt, 40 cm dybt og 40 cm højt. Der er plads til både fisk, planter og dekoration - eller hvad man nu føler for at indrette sit akvarium med. Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at overfylde akvariet med for mange fisk. Det er bedre med få fisk, der har god plads, stedet for at pladsen bliver alt for trang for fiskene, for det kommer de helt sikkert ikke til at trives i. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle fisk, der kan nøjes med et akvarium på 128 liter, og måske et større akvarium kan være en nødvendighed alt afhængig af hvilke fisk, og hvor mange fisk du ønsker at holde.
Bundlaget i dit akvarium skal være kalkfrit og 5-10 cm højt skrående op mod bagruden. Bundlaget kan være grus, sten eller spagnum. Nogle fisk foretrækker en mørk bund og andre en lys, men det er lidt en vurderingssag, som man kan finde ud af hen af vejen. Derudover skal akvariet dekoreres med planter, store sten, trærødder og hvad du ellers ønsker. Før man sætter dekorationsmaterialerne i akvariet, er det vigtigt at være opmærksom på, at man skal rense dem med en stiv børste før de bliver taget i brug. Når man holder fisk skal man altid tjekke fiskene, vandet og temperaturen dagligt, for at sørge for at miljøet fiskene lever i er hensigtsmæssigt. Desuden skal man jævnligt holde øje med, at planterne trives, da planterne faktisk har en stor betydning for fiskenes ve og vel. Rengøring af akvariet skal ske en gang om ugen - gerne mere, hvis det er muligt for dig. Rengøringen består af ruderne som skal pudses, bundlaget skal suges, og omkring halvdelen af vandet skal udskiftes. Filtret skal ydermere renses én gang om måneden, men ikke samtidigt med at man renser bundlaget.
Akvariet bør placeres på et akvariebord et roligt sted, hvor man kan betragte fiskene i ro og mag. Akvariet bør stå op ad en væg uden direkte sollys, så man undgår alger og overophedning, som kan få fatale konsekvenser for fiskene. Man skal altid sørge for, at de ting, man bruger til rensning af akvariet, kun bliver brugt til det, og ikke til andre ting også. Der må nemlig ikke komme rester af rengøringsmidler i vandet, da det er giftigt for fiskene, og det kan ende med at slå fiskene ihjel. En sund fisk er livlig, og i god stand, som vil sige den ikke er udmagret. Den har altid glansfulde skæl, hele finner og klare øjne. Den må ikke have hvide pletter eller hænge i et hjørne. Den må ikke være bleg eller oppustet, have bylder eller svamp. Disse ting er gode at holde øje med, når du skal anskaffe dig fisk, men også når du skal tjekke om dine fisk har det godt. Vi har samlet et stort udvalg af fisk til dit akvarie.
Hos dyreportal.dk kan du finde et stort udvalg af akvariefisk til salg.
Vi har lige nu 215 fisk der søger et nyt hjem. Se mere her
Det er meget forskelligt men vi har lavet en liste:
Siamesisk kampfisk: 3–5 år
Guldmakrel: 7 år
Gedde: 7-10 år
Påfugleøjecichlide: 10-20 år
Karpe: 20 år
Europæisk malle: 60 år