Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Fugle til salg

På denne side finder du vores udvalg af fugle til salg. Du finder alt fra parakitter og undulater til blå araer. Uanset hvilken fugleart du søger, kan du altså finde den type fugl til salg hos os.

 

Herunder kan du se vores annoncer med fugle til salg. Længere nede på denne side kan du læse mere om, hvad du skal vide, før du vælger at anskaffe dig en fugl som kæledyr.

Køb fugle

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Der er mange fugle til salg – men hvilken skal du vælge?

Her på Dyreportal.dk finder du mange smukke, søde og spændende fugle til salg. Selvom det måske ikke er det første, du kan forestille dig om fugle, så er de faktisk meget sociale og knytter sig til deres ejere – en af de måske bedste grunde til, hvorfor en fugl kan være et skønt kæledyr.

 

En fugl er på nogle områder et lidt krævende kæledyr. Den skal hverken luftes eller trænes på samme måde som en hund eller kat, men har dog stadig brug for aktivitet og stimulation. Fugle elsker at lege – sørg derfor altid for, at dit kæledyr har forskelligt legetøj i sit bur.

 

Der er desuden en vis mængde rengøring forbundet med at have fugl. Bundlaget i fugleburet skal skiftes en gang om ugen. Når du lukker din fugl ud, så den kan strække vingerne, kan det også være nødvendigt at gøre rent, der hvor den har været, bagefter.

 

Små og store fugle som kæledyr

Når du vælger en fugl, er det vigtigt, at du vælger en art, som passer til dine behov. Der er nemlig stor forskel på, hvad de forskellige fuglearter har brug for.

 

Hvis du gerne vil have et kæledyr, der ikke er så svært at tage sig af, anbefaler vi, at du vælger en undulat eller kanariefugl. Begge disse fugle er klassiske kæledyrsfugle. De bliver ikke så store, og afhængigt af hvor mange fugle du vil have, kræver de ikke alt for meget plads. Særligt undulater er populære som kæledyr i familier. De er sociale og nemme at gøre håndtamme, hvorfor de også er gode til børn. Vælger du at anskaffe dig en undulat, skal du dog være opmærksom på, hvilken mangeårig forpligtelse du køber ind på – undulater kan nemlig blive op til 10-15 år gamle.

 

En anden kæledyrsfugl er den noget større papegøje. Papegøjer er kloge, og mange arter kan lære at tale – eller i hvert fald at gentage ord. Den store fugl er også smuk og farverig, og det er derfor ikke overraskende, at den er populær. Vælger du at anskaffe dig en papegøje, skal du dog være opmærksom på, at den kræver noget mere end en lille undulat. Mange papegøjer er og bliver ret store og kræver derfor meget plads. De har også et markant behov for at blive stimuleret, og derfor kræver de meget tid af dig som ejer. Nogle papegøjearter kan desude blive op til 50 år gamle. De er altså et stort ansvar, og vi anbefaler derfor ikke, at du vælger en papegøje som førstegangskøber af en fugl som kæledyr.

 

Køb og salg af fugle på Dyreportal.dk

Har du selv en fugl til salg, eller leder du efter en bestemt art? Klik her for at oprette en annonce.

 

Når du køber og sælger fugle via Dyreportal.dk, får du tryghed med i handlen. For os er det altafgørende, at sikkerheden er i orden, når der handles med dyr. Derfor gennemgår vi alle nye annoncer med fugle til salg manuelt og foretager jævnligt stikprøver – det sikrer dig imod falske annoncer, så du trygt kan handle dit kæledyr hos os.