Har du truffet en beslutning og er klar til at købe din første kattekilling? Eller måske vil du finde en killing, som bortgives eller kan adopteres? Hos Dyreportal.dk hjælper vi dig i mål med at finde dit næste nuttede familiemedlem. Her på siden har vi samlet et stort udvalg af kattekillinger til salg. Nederst kan du læse mere om priser på kattekillinger, hvad det koster at have en kattekilling, og hvilket foder de skal have.
Vi fandt resultater på denne søgning.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Med en kattekilling får du et dejligt kæledyr, som alle i familien helt klart vil elske. At få en kattekilling er et valg, som du sent vil fortryde. Det lille pelsede væsen vil altid kunne bringe glæde, både på de gode og dårlige dage – dette til trods for dens ry for at være et reserveret væsen.
Kattekillinger er en del mindre tidskrævende end andre husdyr, men der er alligevel nogle ting, som du skal være opmærksom på, når du påtænker at få en killing. Det er naturligvis en selvfølge, at du behandler dit kæledyr ordentligt og sørger for at skabe de bedste forudsætninger for den nye kattekilling, så den får et godt liv i familien. Allerede inden du påtænker at anskaffe dig en killing, er det en god idé at gøre dig klart, hvilke forpligtelser du har over for katten, og hvad en kattekilling egentlig kræver i det lange løb – dette selvom katten er meget selvstændig og for det meste kan passe sig selv.
Når du overvejer at anskaffe dig en kattekilling, skal du skal være helt sikker på din beslutning. Fuldstændig som med andre kæledyr er en kattekilling en forpligtelse, som varer ved i mange år. For at din nye kattekilling trives så godt som muligt, er det vigtigt, at du gør dig en del overvejelser, som kan have indflydelse på kattens ve og vel.
Skulle det ske, at du starter forkert ud i dit forhold til din nye kattekilling på grund af manglende kendskab til at omgås katte, ender det som regel med, at katten får et adfærdsproblem. Det kan senere vise sig at være vanskeligt at løse, og det er ikke sjovt – hverken for dig eller din nye killing, som vil komme til at lide under det. Forbered dig derfor så godt som du kan ved at indhente viden om kattekilinger, inden du anskaffer dig en.
At vurdere, hvilken race du bør vælge, har også stor betydning. Der er nemlig ret så stor forskel på alle de mange katteracer, som findes. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken race som passer til dig og dit aktivitetsniveau – men også at klarlægge dit kendskab til katte og racerne generelt, inden du træffer et valg om race. På Dyreportal.dk finder du lister over katteracer, som hele tiden bliver vedligeholdt, så du kan holde dig opdateret på racerne og blive klogere på, hvad der gør sig gældende i kattens verden.
Føler du dig usikker på valget af killing, er der mulighed for at indhente råd og vejledning hos dyrlæger og andre med kendskab til katte. Det er altid en god idé at spørge én gang for meget frem for én gang for lidt.
Hos Dyreportal.dk kan du finde en masse annoncer på kattekillinger til salg. Handler du en kattekilling hos os, får du en ekstra tryghed med i handlen. Alle annoncer gennemgår nemlig en verificeringsproces, så du helt nøjagtigt ved, hvilken sælger og hvilket kæledyr du har med at gøre.
I din søgen efter en kattekilling kan det være en god idé at besøge ejeren/opdrætteren af kæledyret, som har oprettet annoncen. Et sådant besøg kan fortælle mange ting og kan også være med til at give dig en god mavefornemmelse omkring købet – og det er altid værd at gå efter i en søgen efter en ny kattekilling. Ved at besøge ejeren vil du som regel altid kunne se, hvordan de øvrige killinger i kuldet ser ud, samtidig med at du får mulighed for at se og vurdere kattenes vilkår.
Når du skal anskaffe dig en kattekilling, er det vigtigt at huske, at det ikke er lovligt at fjerne killingen fra moderen, før killingen er omkring 12 uger gammel. Skulle du få tilbuddet om at hente killigen før denne tid, så er det klart et rødt flag, og så skal du nok se dig om efter en anden opdrætter.
Det er vigtigt at være indstillet på, at der er forbundet en udgift ved at have kæledyr – også kattekillinger. Selve anskaffelsen af katten vil være den mindste udgift i det store hele, da der efterfølgende kommer udgifter til dyrlæge, forsikring, foder, og hvad din kat ellers måtte behøve i pleje og lignende.
Hvis din kattekilling skal være en udekat, vil det desuden være nødvendigt at få en mærkning af katten, enten i form af en tatovering eller chipmærkning – det er også muligt at gøre begge dele, hvis du skulle ønske det. Derudover vil det være nødvendigt at få katten vaccineret mod forskellige sygdomme i de første måneder af dens liv. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der sjældent er tale om en engangsudgift, men løbende udgifter, da mange vacciner skal vedligeholdes gennem hele din kats liv.
Hvis du vil helgardere dig mod ubehagelige dyrlægeregninger, kan du tegne en sygeforsikring. Det vil naturligvis også være forbundet med en udgift, men kan som oftest betale sig i det store hele.
Der kan desuden opstå udgifter i forbindelse med neutralisation af katten, hvis du har en hunkat og gerne vil se dig fri for et hav af killinger. Det kan også blive relevant, hvis du har en hankat, som kan få problemer i form af at afmærke territorium uhensigtsmæssige steder.
Køb killinger trygt og sikkert på dyreportal.dk. Vi har samlet et stort udvalg af katte der søger nyt hjem.
Det er meget forskelligt fra race til race men som udgangspunkt skal man forvente 1000,00 til 1500,00 kr. Man kan vælge og adoptere som ofte er gratis eller et meget lille beløb.
Det første år koster det omkring 6500,00 til 8000,00 kr. Man skal have killingeudstyr, anskaffelse af katten, ligesom du også skal have foder.
Kattekilling som kæledyr spiser tørfoder, vådfoder, råt foder
de elsker også fx. Fisk, kylling, svinekød, oksekød/kalvekød og meget mere.