Holly søger sin helt egen familie, som har tid, tålmodighed og forståelse for, hvad hun kommer med i bagagen.
Holly er den skønneste unghund. Hun elsker, at blive snakket og nusset med. Det bedste hun ved er, at lægge hovedet på brystet af en, og bare blive nusset. Den største hyggetrold. Hun elsker alle mennesker, voksne som børn. Hun er god med andre hunde, og de er også en god støtte for hende.
Holly har en baggrund som hvalp i Bulgarien. Der er hun fundet med hendes søskende og forældre.
For 14 dage siden blev Holly sat på transporten, på vej mod et nyt liv hos en familie her i Danmark. Men desværre meldte de fra, da hun allerede sad på transporten. Derfor endte Holly her hos mig i pleje, frem til hendes egen familie er fundet på ny.
Holly ELSKER at være indenfor. Hun nyder virkelig, at have en familie. Til gengæld er hun vildt bange for alt hvad der er udenfor. Hun bliver ikke aggressiv, men meget bange. Hun mangler simpelthen erfaringer med, at det udenfor ikke er farligt. Så Hollys nye hjem skal have en have, som Holly kan finde tryghed i, før hun skal ud og gå en masse ture. Det forventes, at man har tålmodighed og har en positiv fremtoning, når hun trænes. Hvis man klapper i hænderne eller hæver stemmen, så krymper hun sammen. Hendes kuffert med positive og gode oplevelser skal fyldes op, og med sit eget menneske, så skal det lykkes. Hun finder nemlig enorm tryghed i menneskene i hendes liv.
En familie med børn, enlig, Holly kan være i det hele. For hun elsker netop alle mennesker og NYDER selskab.
Holly er renlig (meget få uheld), og kan være alene hjemme (dog kun prøvet med anden hund) og er god til det. Hun bor sammen med to katte, som hun også nyder selskabet af.
Er Holly noget for dig? Så skriv endelig. Meget gerne på sms.
Hun er sååå skøn, sååå mild og YDERST elskværdig. En lille forsigtig pige, som skal have opbygget en masse selvtillid. Jeg giver naturligvis gode råd og vejledning med, så du ikke står alene om det.
Holly adopteres på kontrakt.
Lad os tage en snak, hvis SKØNNE Holly er noget for dig og din familie.
Hendes racer kendes ikke, men hun minder om en spinkel labradorblanding.