Vores skønne Mollie har født 7 nuttede hvalpe som søger nyt hjem pr.: 25.8.2022
Forældrene – Og hvad du kan forvente af din kommende hvalp
Mollie er en skøn familiehund. Hun er den gammeldags/ udstillings linje og lille af sin race. Hun vejer kun 24 kilo, hvilket er en skøn mellem størrelse hund. Mollie er utrolig kærlig og meget lærenem. Hun går oftest uden snor når vi går eller løber tur og hun er altid lige omkring os. Vores børn tumler og krammer hende dagligt og hun nyder at være i vores selskab.
Mollie er blevet AD/HD scannet og øjenlyst forinden parring
Phonex er formel 1/jagt linje og han vejer 33 kilo. Phonex er godt beskrevet på denne hjemmeside; ****
Det fremgår blandt andet at han er rigtig god til jagt og samtidig utrolig kælen, rolig og trofast. Han er før brugt til avl og hvalpene herfra er blevet fulgt og det oplyses at hans gode sind, går igen i afkommet, og ser ud til han giver særdeles gode hofter.
Begge hunde er med stamtavle og undersøgt for ikke at have arvelige sygdomme
Hvalpenes opvækst
Hvalpene opdrættes i stuen og vil senere være i køkken og haven, så de er hele tiden i nærheden af os. De vil fra starten være vant til børn, da vores børn er 10 og 11 år. De vil dagligt blive nusset og kælet af os alle. Derudover vil børnenes venner og naboers mindre børn også senere komme på besøg.
Hvalpene vil således blive godt socialiseret og vi vil også sørge for de bliver stimuleret med legetøj, lyde fra støvsuger, græsslåmaskine m.v. samt alderssvarende oplevelser i nærområdet.
Pt. Er vi i gang med biosensor programmet (fra 3. til 16. dagen), som er neurologiske øvelser der blandt andet skal give hundende en stresstolerance og større modstandsdygtighed overfor sygdomme.
Jeg har lavet en facebook side, hvor hvalpene kan følges fra starten med billeder og videoklip; ****
Derudover bliver der selvfølgeligt også mulighed for løbende besøg, og efterfølgende hvalpetræf når de er flyttet fra reden. Vi håber særligt at finde købere i lokalområdet ( bor i Vallensbæk), så der er chance for at følge dem.
Hvalpene bliver ormekur behandlet, sundheds tjekket, chippet og vaccineret inden de rejser hjemmefra. Derudover bliver de stambogsregistreret
Pris 10.000
Ved reservation betales depositum på 3000 kr., som bliver modregnet ved afhentning.
Kontakt mig endeligt ved interesse og ønske om mere info. Vi forbeholder os retten til at takke nej, hvis ikke vi føler, at det er det rette match.