Vi er en familie på to voksne og to børn (10 og 12 år, begge piger) samt en kat, der ønsker vores første hund. Vi søger en voksen, glad og sund hund, gerne en spids- eller hyrdehund i mellemstørrelsen med middel aktivitetsniveau. Hunden må gerne være en blanding, men tidligere gadehunde ønsker vi som “nybegyndere” dog ikke at binde an på, trods sympati for indsatsen. Om os; Min mand og jeg er vokset op med store hunde, og vi husker det begge med stor glæde. Vi er i 40'erne, bor i et roligt villakvarter på Amager med hus og have. Vi arbejder begge fuldtid, men tit med hjemmearbejdende. Alligevel vil det være vigtigt, at hunden kan fungere alene hjemme. Den må også kunne trives med mindre børn (pga. familierelationer) og vores kat. Vi vil gerne gå til træning med hunden, fx spor eller nosework for at aktivere og stimulere, foruden de daglige gåture og sociale samvær. Har du en hund, der kunne matche os, så vil vi elske at høre fra dig.