Adopter en hund

Adopter en hund

Der findes mange hunde, som ikke kan blive der hvor de er, og derfor er der forskellige platforme, der sørger for, at mennesker, der gerne vil have en hund, kan adoptere en af de hunde, der har brug for et nyt hjem.

Overvejer du at skaffe dig et nyt familiemedlem, kan det være, at en adopteret hund er det rette valg. Der findes mange forskellige internater, som hjælper dyr til at finde deres nye hjem, og her kan man på en god måde finde et nyt familiemedlem.

 

Det skal du vide før du adopterer en hund

Der er nogle ting, der er vigtige at være opmærksom på, når man skal adoptere en hund, for det er en rigtig stor beslutning. Hvert år aflives rigtig mange hunde på grund af, at de har adfærdsproblemer. Disse problemer stammer ofte fra den håndtering, som ejeren har haft med hunden, og derfor kan man som regel føre problemerne tilbage til ejeren. Netop derfor er det vigtigt, at man tænker sig om før man anskaffer en hund, og det gælder også adoption af en hund, som virkelig har brug for et hjem.

 

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad det kræver at have en hund. Du skal aldrig undervurdere den tid og den indsats det kræver af dig. Det er ofte tid og arbejde, der gør, at folk skaffer sig af med den hund, som de har anskaffet sig. Det er netop en af disse hunde, man kan hjælpe, når man adopterer en hund. Derfor er det ekstra vigtigt, at man tænker sig om, for en hund, der i forvejen, er blevet forladt, vil få det svært, hvis det sker igen.

 

Når man adopterer en hund, skal man også være opmærksom på, at det påvirker hele din familie. Det er altid vigtigt, at det er en fælles beslutning i familien, for det kommer til at kræve noget af alle, børn såvel som voksne. Det bliver med størst sandsynlighed en succes, hvis man er enige om projektet og alle går ind i det med lyst og mod til at gøre en indsats. Det gælder i særdeleshed, hvis man skal adoptere en hund, som måske tidligere har haft lidt problemer.

 

Det kræver det at have en hund

Du skal først om fremmest være klar over, at når du anskaffer dig en hund, så har du ansvaret for den de næste 10-15 år. Hvis du adopterer en ældre hund, kan det være kortere tid, men det er stadig et stort ansvar. Netop det ansvar, har folk, som har opgivet deres hund ikke kunne leve op til, og netop derfor er der mange internathunde, der venter på en adoption til en kærlig familie. Nedenfor har vi samlet en række gode råd til dig, der gerne vil adoptere en hund.

 

• Sørg for, at du har tid og overskud. En hund bør ikke være alene hjemme for længe ad gangen, og slet ikke i starten, når den ikke er faldet til i sit hjem. En hund skal desuden luftes og plejes dagligt, så det kræver en del af din tid.

• Tænk på udgifterne. Der er rigtig mange omkostninger ved at have hund, og dem skal man være klar over, når man vælger at købe en hund. Der er udgifter til foder, udstyr, forsikring, dyrlægebesøg og lignende.

• Overvej hvilken hund der passer ind. Der findes mange forskellige hunderacer, og det er derfor altid en god idé at tænke over, hvilken hunderace, der passer ind i det liv du har. Det kan være størrelsen, temperamentet eller dens aktivitetsniveau, der har indflydelse på, hvordan den passer ind hos den enkelte familie.

• Tænk dig om. Inden du endeligt køber en hund, så tænk dig om. Det er vigtigt, at du er helt sikker på beslutningen, inden du kaster dig ud i det.

• Opsøg viden og lær af dem der ved noget. Der er rigtig mange, der er vant til at have hunde, og er det nyt for dig, er det en god idé at søge inspiration hos mere erfarne. Det er altid en god idé at opsøge viden inden man kaster sig ud i projektet at have hund.

 

Hvilken hund skal man adoptere?

Som vi før har nævnt, så skal man tænke over, hvilken hunderace man skal vælge, også når det gælder adoption af en hund. Der er meget forskel på hunderacer, og der er forskel på hvor de forskellige hunderacer passer ind. Derfor er det altid en god idé at undersøge information om de forskellige hunderacer på nettet, samtidig med, at man kan få råd og vejledning fra fagfolk.

 

Når man skal adoptere hund, har man flere muligheder. Det mest normale er, at man adopterer en hund fra et internat, men man kan også adoptere gadehunde. Når man vælger en voksen hund fra et internat, skal man være klar over, at der kan være en del komplikationer sammenlignet med en hvalp, der kommer direkte fra sin mor og en lykkelig ”barndom”. Man skal have en god fornemmelse for hunde og deres behov, hvis man vælger at adoptere en voksen hund. Derfor bør man altid overveje det nøje, inden man adopterer end internathund.

 

Du kan også vælge at adoptere en gadehund. Her kan man være rigtig heldig, men man kan også løbe ind i rigtig mange problemer. Hvis man vil adoptere en gadehund, skal man tænke over, at man har god tid og ro til at hjælpe hunden med at tilpasse sig i den nye tilværelse. Mange gadehunde har været igennem barske ting, og kan lettere blive stressede og udad farende. Det skal man virkelig tænke over, når man adopterer en gadehund. Selvom det på mange måder lyder skræmmende at adoptere en hund, men det kan også være en stor succes. Ofte vil gadehunde eller internathunde være meget taknemmelige, når de finder ud af, at de er kommet til trygge og behagelige omgivelser. Derfor kan man med en adoptionshund få en sand ven, som virkelig viser taknemmelighed og lykke.

 

 

Kan du klare at adoptere en hund?

Når man tænker på at adoptere en hund, er der nogle bestemte ting, som man kan spørge sig selv om. Hvis du kan komme med et godt svar til nedenstående spørgsmål, kan du med stor sandsynlighed sagtens klare at adoptere en hund.

 

•                    Er du vant til at have hund?

•                    Har du overskud i dit liv?

•                    Har du en organiseret tilværelse?

•                    Er dit hjem egnet til en hund?

•                    Har du tid og lyst?

•                    Kan du sætte grænser og lave regler for en hund?

•                    Vil en hund passe ind i din dagligdag?

•                    Har du overskud til at hjælpe, hvis hunden har det svært?

 

Hvis du føler, at du kan leve op til ovenstående, så er det bare at kaste dig ud i det. Du kan adoptere hunde forskellige steder. Nettet er et godt sted at starte, når du skal finde ud af, hvor du kan adoptere din kommende hund. Husk overvej det grundigt og tænk dig om, når du vælger din hund. Se hele dyreportal.dk's udvalg af hunde du kan adoptere.

Udgivet: 25.06.2022