FB
Alt du skal vide om katte og katteracer

Alt du bør vide om katte og katteracer

Katte findes i mange forskellige udgaver, racer og farver, og det kan være svært at finde rundt i hvis man ikke er ekspert på området. Derfor prøver vi her at danne et overblik over den vigtigste viden omkring katte og de forskellige katteracer.

Katten er en klogt og elsket dyr, og mange mennesker er rigtig glade for at dele deres hjem med en eller flere katte. Man kan få katte i mange udgaver. Det gælder både i forhold til farve og størrelse, og så selvfølgelig racer.

 

Der findes mange katteracer

På verdensplan findes der omkring 50 forskellige katteracer, som varierer i størrelse, pelstype, aktivitetsniveau og egenskaber, præcis ligesom det gælder for andre dyr, som hunde og heste. Helt kort, så opdeler man katte i fire forskellige typer; persere, korthårede katte, semilanghårede katte og orientalske katte. Under disse fire typer af katte, er der flere forskellige racer, som varierer fra hinanden.

 

Kendetegn ved perserkatte

Perserkatten er kendetegnet ved sin lange og fine pels, hvor der er meget underpels under. En perserkat er som regel mellemstør og hankattene kan veje op imod 7 kg, mens hunkatten vejer en smule mindre. En perserkat har korte ben, den er tætbygget og så har den ofte små pelstotter mellem tæerne i dens poter.

 

Et andet kendetegn ved perserkattens er dens runde ansigtsform. Den har et rundt og bredt hoved med runde ører og en kort næse. En perserkat findes i stort set alle farver, og kan både være sort, hvid og rød, ligesom den findes i chokoladefarvet eller cremefarvet. Der findes ensfarvede perserkatte, såvel som to- og trefarvede perserkatte, og så er der den populære smoke-farvede perserkat, hvor hårrødderne er vide, mens resten af pelsen er farvet.

 

En perserkat er en meget rolig kat og det gør dem særdeles velegnede til at være indendørskatte. De kan ofte rigtig godt lide at hygge sig og dele tid med den familie, som er dens ejere. En kat er selvfølgelig altid et rovdyr, så selvom en perserkat ofte er meget rolig, så vil man kunne opleve den instinkter, som slår til i nogle sammenhænge.

 

Korthårede katte

Der findes mange forskellige korthårede katte, og faktisk er ca. de 25 af katteracerne i verden korthårede. En af de korthårede katte er en russian blue, som er en mellemstor kat, der er kendt for sin korte sølvpels. Denne katterace er kendt som intelligent og hengiven, og den er meget værdsat som kæledyr hos mange mennesker. De korthårede katteracer har hver især forskellige karakteristika, som gør den enkelte katterace unik. Fælles er dog deres korte pels.

 

Semilanghårede katte

De semilanghårede katte er også en særdeles populær katterace, og i denne kategori hører alle de katte, som har lidt længere pels, men som ikke hører under perserkatten. En semilanghåret kat er altså defineret på dens hårlængde, samt racetype.

 

Orientalske katte

De orientalske katte er kendt for deres lethed og elegance. Det er en lang og tynd kat, som har lange ben, hals og hale. Det er ofte meget muskuløse katte i en mellemstor størrelse, og så har deres hoved en kileform. Øjnene på de orientalske katte er mandelformede og så har de oftest en klar grøn farve. En orientalsk kan fås i forskellige farver, som eksempelvis hvid, rød, isblå, champagne farvet eller chokoladebrun.

 

De orientalske katte er intelligente, og disse katteracer kan ofte trænes til at gå i snor, præcis som en hund. Selvom det lyder som en meget lærenem kat, så gælder der det samme for denne type kat, som for andre katte. Det er et selvstændigt dyr, og den egenrådighed, som katte besidder, gør sig også gældende hos den orientalske kat. Denne kat har sin egen dagsorden, men er samtidig en kærlig og hengiven kat.

 

Skal man vælge en racekat eller en huskat?

Foruden racekatte, så findes der også de katte som går under betegnelsen huskat eller staldkat. Hvis man blot ønsker sig en glad og sund kat, som skal indgå i familiens dagligdag, så kan en huskat uden stamtog være et godt valg. Huskatte er ofte mere robuste og sunde end en racekat, ligesom de heller ikke lider af racespecifikke sygdomme, som mange racekatte desværre gør. Det skydes, at racekatte i høj grad er indavlede for at bibeholde racens særpræg, og det har medvirket til en del helbredsproblemer. Der er også mange racekatte, som ikke længere har kattens naturlige instinkter i samme grad som tidligere. Det betyder, at mange racekatte ikke egner sig som udekatte, hvorimod huskatten ofte også begår sig godt på landet i naturen eller i stalden.

 

En huskat kan man ofte få gratis, mens en racekat ofte kan koste rigtig mange penge, alt efter hvilken race man er på udkig efter. Hvis man gerne vil have en racekat, så kan man tage stilling til om den skal være korthåret eller langhåret. Her er det persontrækkene man kan tage op til overvejelse, og en god tommelfingerregel er, at korthårede katteracer ofte er mere aktive og legesyge, mens langhårede katteracer er roligere og mildere i deres sind. Man kan også vælge en kryds mellem to katteracer, præcis som det gælder ved hunde. Her bør man observere den enkelte kats personlighed for at afgøre om det er det, som man søger. Se alle katte til salg her

katteracer

Udgivet: 25.11.2021