Har du anskaffet en hamster, for eksempel en syrisk guldhamster eller en kinesisk hamster, eller måske en af de søde og charmerende dværghamstre af typerne vinterhvid dværghamster, Campbells dværghamster eller Roborovskis dværghamster? Så har du sikkert allerede udstyret din lille nye ven med et fint bur, mad og vandskåle samt måske endda et hamsterhjul.
Hamsteren er generelt et dyr som kan klare sig med temmelig lidt. På grund af hamsterens diminutiv størrelse er den lille fyr billig at have på kost. Hamsteren skal ikke luftes lige som en hund, og har egentlig ikke behov for at løbe frit i haven som en kat.
Faktisk er det en god idé at du holder din hamster hvor du har styr på den. Ellers kan den meget hurtigt løbe væk og gemme, sig, måske endda fare vild og komme galt af sted. Din hamster har brug for faste rammer, godt foder og et rent bur. Og så er hamsteren faktisk et temmelig aktivt dyr som trives godt med masser af bevægelse og stimulation i hverdagen.
Uanset hvilken hamster type du anskaffer dig, bør du sørge for at dyret har de rette forhold at leve under. Et hamsterbur skal være forholdsvis rummeligt så dyret kan løbe rundt. Der skal være plads til afstand mellem mad og vandskål samt rede og så det hjørne hvor hamsteren skal besørge. Og buret skal være indrettet på en måde så hamsteren kan aktivere sig selv med legetøj.
Hamstere har i lighed med andre gnavere har det med at formere sig ganske uhæmmet hvis de får mulighed for det. Selv om hamstere i modsætning til eksempelvis kaniner og marsvin har faste sæsoner for parring kan det hurtigt ende med ganske kaotiske tilstande hvis du lader intakte hanner og hunner løbe frit sammen.
Du kan vælge at lad dyrene neutralisere, eller du kan som alternativ holde hanner og hunner adskilt. Hvis du vælger kun at anskaffe hamstere af samme køn undgår du helt naturligt formering, og dermed en hamsterinvasion. Faktisk er hamsteren et territorialt dyr som trives bedst alene. Så hvis du vælger at have flere hamstere, bør du sørge
Selv om hamsteren i princippet er altædende bør hamstere i fangenskab fodres med specialblandet hamster foder som tilgodeser alle dyrets ernæringsmæssige behov. Du kan købe færdigblandet hamsterfoder hos diverse dyrehandlere. Og så kan du selv supplere med eksempelvis bladgrønt.
Du skal være opmærksom på at den lille, vævre hamster faktisk godt kan blive overvægtig. Derfor må du ikke fodre dyret med alt for fed mad eller mad som indeholder hurtige kulhydrater som for eksempel ris, pasta eller brød i alt for stort et omfang.
Selv om hamsteren er lille har den stadig brug for plads at udfolde sig på. Især fordi det ikke tilrådes at du lader din hamster løbe frit omkring. Derfor bør dit hamsterbur være forholdsvis stort, omtrent 75 x 35 centimeter, og med højt til loftet, så du kan sætte klatreredskaber i buret.
Afstanden mellem tremmerne bør ikke overstige halvanden centimeter da hamsteren ellers kan komme i klemme. Du bør sørge for en rigeligt tykt underlag af spåner da hamsteren elsker at grave huler og tunneller – og du kan med stor fordel anlægge et sandbad i hjørnet. I burets top kan du anbringe grene, stativer, huler og hængekøjer. Og du kan vælge at installere et hamsterhjul, som den lille fyr kan bruge i forbindelse med sin daglige motion.
Hamstere er renlige dyr som forretter deres nødtørft bestemte steder. Det er således nemt at fjerne ekskrementer jævnligt – og du behøver ikke at gøre buret pinligt rent hver eneste dag. Men en gang om ugen bør du skifte underlaget og sandbadet. Og cirka hver anden måned bør du give buret samt dets inventar en grundig vask og desinfektion.
Du bør være opmærksom på hvorvidt der lugter dårligt fra buret på daglig basis og på trods af din rengøring. Hvis hamsteren har problemer med fordøjelsen, kan den få tynd mave, og begynde at besørge uden for sine normale områder. Det samme gælder hvis hamsteren har problemer med nyrer og urinveje og derfor tisser over det hele. Hamsteren er et forholdsvis skrøbeligt dyr, og skal derfor til dyrlægen med det samme hvis den ikke skal risikere at dehydrere eller få en alvorlig infektion.
Dette bringer os til det næste emne, nemlig sygdomme hos hamstere. Det kan godt være svært at opdage om hamsteren er syg. Den er nemlig rigtig god til at skjule sygdom da den er et byttedyr og derfor ikke ønsker at skilte med svaghed.
Du bør derfor holde øje med symptomerne, da hamsteren ikke selv siger til. Hvis hamsteren ikke spiser som normalt, har diarré, taber sig eller tager på, taber pelsen eller får uforklarligt udflåd, sår eller knuder, er det med at komme af sted til dyrlægen i en fart. Dette gælder også hvis hamsteren halter eller pludselig er inaktiv eller uinteresseret.
En sund og rask hamster af typen syrisk guldhamster, som er den mest almindelige kæledyrs hamster i Danmark, bliver som regel mellem to og tre år gammel. Den kinesiske dværghamster, som også er en populært kæledyr, kan blive hele tre år gammel, mens vinterhvid dværghamster og Campbells dværghamster sjældent bliver mere end to år gamle.
Selv om en hamster virker som et overskueligt begynder-kæledyr skal du være forsigtig med at købe en hamster som barnets første kæledyr. Den lille spinkle hamster tåler ikke alt for hårdhændet og voldsom behandling.
Barnet skal lære at håndtere det lille dyr varsomt, og samtidig være helt klar på ikke at slippe hamsteren løs. Og det er ikke en god idé at anskaffe en hamster hvis der er kat eller hund i huset, da hamsteren i så tilfælde hurtigt kan ende sine dage på ulykkelig vis. Er du selv parat til at tage det fulde ansvar for den lille fyr kan familien dog få stor glæde af en hamster i huset. God fornøjelse med din nye hamster!
Udgivet: 22.11.2021