Hvad er en hundekennel og hvordan ved man, at hundekennelen er under Dansk Kennel Klub? I dette blogindlæg giver vi jer svaret på nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå i forhold til hundekenneler.
Dansk kennelklub er Danmarks største organisation for hundeejere, og organisationen har mere end 30.000 medlemmer, hvoraf nogle er kenneler, der opdrætter hunde under Dansk Kennel Klub, i daglig tale kaldet DKK. DKK er med til at holde styr på opdræt af hunde i Danmark, og sørge for, at der bliver avlet på gode linjer og holdt øje med de forskellige opdrættere. Det er altså en stor tryghed, hvis man som køber, vælger at købe sin hvalp fra en opdrætter, der er registreret under Dansk Kennel klub.
En hundekennel, er kort sagt, er sted, hvor man opdrætter hunde med henblik på salg. En officielt anerkendt hundekennel under Dansk Kennel Klub skal leve op til nogle krav. En hundekennels funktion er hundeopdræt. De forskellige kenneler, der findes i Danmark, har ofte fokus på en bestemt race, men der findes også hundekenneler, som opdrætter flere forskellige racer.
Alle kan opdrætte hunde, men ikke alle der opdrætter hunde har en kennel. For at kalde det en hundekennel, skal man have erhvervsmæssigt opdræt. En hundekennel, som får tre eller flere kuld hvalpe om året, eller som har mere end tre avlsdyr, skal desuden godkendes af Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har en såkaldt hundesmiley-ordning, som er med til at give køberne en idé omkring kvaliteten af den enkelte kennel. Mindre kenneler er som nævnt ikke underlagt disse regler, og derfor kan man ikke nødvendigvis få oplyst hvilken smiley en hundekennel har.
Der findes private personer, der sælger racehunde og så findes der hundekenneler, der sælger racehunde. Begge dele kan være rigtig fint, og der kan være forskellige årsager til, at man som køber foretrækker det ene frem for det andet. Mange købere synes, at det er hyggeligt at købe en hvalp fra en privat opdrætter, da der ofte er hygget mere omkring hvalpene. Modsat er der mange, der foretrækker at købe fra en hundekennel, da der er en vis sikkerhed forbundet med et køb hos en kennel. Det gælder i forhold til opvækst og sygdomshistorik.
Når man køber en hundehvalp inden den er fyldt otte uger, vil man normalvis have mulighed for at besøge hvalpen hos kennelen inden man kan få den med hjem. Når man køber en hvalp hos en kennel, som er registreret hos Dansk Kennel Klub, skal man være opmærksom på, at hvalpe fra hundekenneler, som disse, altid bliver registreret i opdrætters navn. Derfor er det vigtigt, at man får ændret ejeres i Dansk Kennel Klubs database. Ofte vil den hundekennel, som man køber fra, hjælpe med om registreringen.
Hvis man går med drømmen om at starte en hundekennel, så skal man være klar over, at der er nogle krav til hundekenneler under Dansk Kennel Klub. DKK har nemlig skrappe krav til deres medlemmer, fordi de vil sikre sig, at avlen foregår på ordenligt vis. Først og fremmest skal man have en godkendelse fra Fødevarestyrelsen, hvis man opdrætter erhvervsmæssigt. Det betyder, at du i første omgang skal sende en ansøgning til Fødevarestyrelsen via et bestemt ansøgningsskema beregnet til formålet. I dette skema skal du besvare forskellige spørgsmål, blandt andet hvor mange hunde du maksimalt har og hvilken race, du ønsker at opdrætte. Derudover skal du redegøre for, hvordan du vil holde hundene, det gælder i forhold til bygninger og opholdsrum.
Når man skal have en professionel hundekennel under Dansk Kennel Klub, så skal man også gennemføre en uddannelse i forhold til at have hundehold. DKK har en opdrætteruddannelse, som man skal have gennemført, ligesom man skal være bekendt med kennelmærke-bestemmelserne, som man forpligter sig til at overholde, hvis man vil have tildelt et kennelmærke fra Dansk Kennel Klub.
I princippet kan alle og enhver få en hundekennel, men det kræver selvfølgelig, at man har nogle forhold, der er egnet til opdræt. Derfor er det ofte personer, der bor på landejendomme eller lignende, som har en hundekennel. Alle kan derimod få en kuld hvalpe, men det er ikke det samme som at drive en hundekennel. Det er tilladt at opdrætte et kuld hvalpe en gang imellem uden, at det anses som erhvervsmæssigt hundeopdræt. På den måde tilgodeser man de mange danskere, der synes det kunne være hyggeligt at få et kuld hvalpe. Man skal dog altid tænke sig om, inden man får et kuld hvalpe. Det kræver meget af en, og man skal sørge for, at man kan tilbyde hvalpene en god start på livet, inden de flytter til deres nye ejere.
Når man har en professionel hundekennel under Fødevarestyrelsen, skal man være klar over, at der bliver ført opsyn med en. Fødevarestyrelsen har ret til at komme uanmeldt på besøg en gang om året. Normalvis får man besøg hvert år de første år, men når man har haft to besøg uden anmærkninger, vil besøgene normalvis kun ske hvert andet år.
Det bør du overveje hvis du vil starte hundekennel
Det kræver meget at starte en hundekennel, og derfor er der nogle forskellige ting, som du bør overveje inden du går i gang.
• Har du tid nok? Det kræver meget tid at drive en hundekennel. Det kræver meget at passe sin egen hund, og når den får hvalpe, er der endnu mere at lave.
• Har du plads nok? Det kræver ordentlige forhold at have en hundekennel. Det er vigtigt, at man har plads til hvalpene både inde og ude.
• Har du råd til at gå i gang? Selvom man kan få en god fortjeneste på at have hvalpe, så skal man være klar over, at det koster en del at komme i gang. Der er udgifter til dyrlæge, foder og lignende, som det er vigtigt, man tager højde for.
• Har du styr på lovgivningen? Der er forskellige regler, som man skal overholde. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i de forskellige regler. Det omfatter blandt andet godkendelse fra politi, dyrlæge og Fødevarestyrelsen. Derudover er det vigtigt, at du overholder købeloven.
Udgivet: 10.01.2022