Køb kattebakke

Køb kattebakke – vælg den rette

Når man har en kat, er det ofte nødvendigt at anskaffe sig en kattebakke. Det virker måske meget ligetil, men der er faktisk forskel på kattebakker, og man bliver glad, hvis man sørger for at vælge den rette til katten og det hjem og behov man har. Sammen med kattebakken følger kattegrus, og her er der altså også stor forskel. Selvom ens kat er en ude-kat det meste af tiden, så kan det være rart at have en kattebakke for en sikkerhedsskyld. Derfor er det oplagt for de fleste katteejere at have en kattebakke. En kattebakke er dog ikke bare en kattebakke, for der er stor forskel på de forskellige kattebakker.

 

Bruger katten en kattebakke?

De fleste inde-katte har helt styr på at bruge en kattebakke efter bare få dage, mens de fleste katte, som er meget ude, vil gøre hvad du kan for at undgå at bruge kattebakken indendørs. Det kan dog være en god sikkerhed at have en kattebakke, også selvom ens kat er meget ude, kan der opstå situationer, hvor også denne kat kan have glæde af kattebakken. Udekatte vil ofte bruge kattebakken mere om vinteren, hvor det er koldt at være ude, mens den om sommeren, vil bruge meget tid udenfor. Uden en kattebakke er der større risiko for at katten kommer til at lave efterladenskaber steder, hvor det ikke er optimalt. Katten er renlig fra naturens side, og kattebakken vil den normalt foretrække frem for et tæppe eller lignende, som man ikke ønsker, at den skal bruge som toilet.

 

Hvorfor skal man bruge en kattebakke til en ude-kat?

Selvom man har en kat, som ofte er ude, så kan det være rart at have kattebakken som en sikkerhed. Det gælder f.eks. hvis man har glemt at lukke katten ud inden man kørte hjemmefra. På den måde har katten altid et oplagt sted at gå på toilettet.

 

Vælg den kattebakke, der passer din kat

De fleste katte kan godt lide, at de har nok plads, når de skal på toilet, ligesom det kan være en stor fordel, at der er låg på. Det gælder både i forhold til, at katten kan skjule sig og i forhold til, at eventuel lugt ikke så let trænger ud i rummet, hvor kattebakken står.

 

Der findes rigtig mange forskellige kattebakker, og man kan få de mange kattebakker i mange forskellige designs. Man kan få kattebakker til killinger, en overdækket kattebakke, almindelige åbne kattebakker og elektriske kattebakker. Nedenfor kan du se lidt mere om de forskellige kattebakker.

 

Kattebakke til killinger

En kattebakke til en killing er mindre, og er nem at tage med rundt. Sådan en kattebakke kan også bruges hvis man tager sin voksne kat med på udstilling, men den er ikke ideel til en voksen kat, da den for let kan komme til at lave sit udenfor bakken.

 

En overdækket kattebakke

En overdækket kattebakke kan fås i forskellige størrelser og udgaver. Man kan få kattebakkerne med forskellige lågetyper, ligesom der kan være et kulfilter, som hjælper mod eventuelle luftgener. En overdækket kattebakke er eksempelvis også ideel hvis man har en hund eller et barn, som man gerne vil undgå går i kattens bakke.

 

En almindelig kattebakke uden låg

Det er den billigste løsning. I sådan en kattebakke er det let at fjerne efterladenskaberne, og rengøre bakken. Den kan også være god som en ekstra bakke, eller som den bakke man har, hvis ens kat meget er udendørs.

 

Elektriske kattebakker

Man kan få elektriske kattebakker, som sørger for rengøringen for dig. De kan fås både med og uden overdække. Man skal dog være opmærksom på, at nogle katte kan blive bange for de elektriske kattebakker, og så er de også væsentligt dyrere end almindelige kattebakker.

 

Hvilken kattegrus skal i kattebakken?

Når man har en kattebakke, skal man også have fat i kattegrus. Der er forskellige typer kattegrus, og det er forskelligt hvilken slags man foretrækker. De forskellige slags kattegrus, har forskellige egenskaber. Du kan få perlegrus, som ikke støver og modvirker lugten af tis, da tisset opsuges af grusen. Denne form for kattegrus fjerner dog ikke lugten fra afføring. Man kan også få groft kattegrus, som er smart i forhold til, at katten ikke så let slæber det med ud ad kattebakken. Man bruger dog ofte en større mængde af denne type grus.

 

Sidst men ikke mindst kan man få fint kattegrus med en klumpende virkning. Fordi det klumper omkring efterladenskaberne, så kan man let rense kattebakken, og man behøver kun fjerne den del af gruset, som er beskidt. Det er derfor billigt at bruge, da man ikke behøver at skifte alt grusen, når man gør rent i kattebakken. Denne form for kattegrus tager også lugten, men nogle katte har svært ved at undgå at tage noget af kattegrusen med ud af kattebakken. Samtidig er der også nogle, der synes, at denne form for kattegrus støver. Der findes også andre typer kattegrus på markedet, og det er bare at prøve det af, hvis man er i tvivl om, hvad man skal vælge.

Udgivet: 10.01.2022