FB
Løvehoved kanin

Løvehoved Kanin

Går du og overvejer at skaffe en kanin som familiedyr? Så er en Løvehoved Kanin ikke noget dårligt bud. Løvehoved Kanin er en forholdsvis lille kaninrace. Den søde og smukke kanin har fået sit navn fra sin lækre pels og den uldne manke som får denne race til at skille sig ud. Når du vælger en Løvehoved Kanin som familiens nye firbenede medlem får I en kanin med et blidt temperament og et roligt sind. Denne race er en glimrende begynder kaninrace da den ikke er så krævende og samtidig gerne vil lege, kæle og snakke. Kort sagt et glimrende valg som familiens første kæledyr.

 

Egenskaber

En Løvehoved Kanin har som nævnt et herligt temperament og et socialt væsen. Af samme grund er Løvehoved Kanin kategoriseret under Kælekaniner hos Danmarks Kaninavlerforening. Den søde og sjove kanin elsker at lege og er særdeles hengiven over for samtlige medlemmer af familien. Du skal ikke blive forbavset hvis din kanin af sig selv hopper op på skødet for at putte og kæle!

 

Da en Løvehoved Kanin typisk ikke bliver særligt stor er det også muligt at holde kaninen på sparsom plads. Dette gør denne type kanin til et glimrende kæledyr hvis familien bor i lejlighed. Husk dog at tjekke med boligforeningen før I anskaffer en kanin. En Løvehoved Kanin kan, i lighed med andre kælekaniner, trænes til at være renlig. Det betyder at din Løvehoved Kanin kan lære at gå på bakke lige som en kat.

 

Du kan altså sagtens lade din kanin løbet frit rundt i stuen uden at skulle frygte at finde kaninkugler over det hele. Dog bør du sikre kabler og ledninger, da kaniner har en vis forkærlighed for at gnave i disse. Du kan for eksempel beskytte dem ved hjælp af kabelsokker som kaninen ikke kan tygge igennem. Alle kaniner kan godt lide at lege i haven, men du bør sørge for at denne er forsynet med en indhegning. Kaniner kan nemlig godt stikke af. Og det lille dyr vil, sin tykke pels til trods, få svært ved at klare sig gennem vinteren på egen pote.

 

Af samme grund bør du lade kaninen bo i huset når det begynder at blive koldt udenfor. Om sommeren kan din Løvehoved Kanin sagtens hygge sig i et udendørs bur med løbegård. Men når temperaturen falder er det en god idé at tage kaninen ind.

 

Udseende

Denne kaninrace adskiller sig især fra andre racer ved sit karakteristiske udseende, som kan indebære en løveagtig manke i varierende tykkelse. En Løvehoved Kanin har en utroligt lækker og fluffy pels, som fås i flere farver. Du kan finde Løvehoved Kaniner med hvid pels og enten blå eller røde øjne, skildpaddemønster i sort, blå, chokoladebrun og violet, samt ren chokoladebrun, lys eller hvid med mørkt ansigt samt mørke poter og ører, og så den flotte melerede kastanjefarvede og sandfarvede kulør der anskues som den ”originale” kanin farve.

 

En Løvehoved Kanins manke kan enten have et eller to lag, afhængig af om den fra sine forældre har arvet eller eller to manke-gener. Lige efter fødslen vil man på en Løvehoved Kanin kunne se om den er født med et eller to lag manke. Den dobbelt mankede Løvehoved Kanin har en kraftigere manke og uld omkring flankerne og benene som kaldes skørter. Den enkelt mankede Løvehoved Kanin vil blot have nogle totter rundt om hovedet, ørerne og kæben. Og der findes også Løvehoved Kaniner som slet ikke har arvet manke-genet. En Løvehoved Kanin vejer sjældent mere end to kilo, og er udstyret med en lille kompakt krop, et ditto hoved med 7 – 8 cm lange ører, og forholdsvis korte og kraftige ben. En forholdsvis robust kanin som kan holde til at blive håndteret.

 

Historie

Løvehoved Kanin menes at stamme fra Belgien, som resultat af en krydsning mellem Schweizisk Fuchs og Hollandsk Dværgkanin. Racen er forholdsvis ny, og blev først anerkend i Europa i 2002 – og i USA så sent som i 2014.

 

Pleje og pasning

Afhængig af hvilken linje din Løvehoved Kanin nedstammer fra vil der være en del pelspleje – især i kaninens ungdom, hvor løvemanken er særdeles tæt. Visse Løvehoved Kanin har to lag manke, andre kun ét. Du bør børste den lange, bløde pels med jævne mellemrum for at undgå filter klumper. Ved at fjerne håraffald fra kaninens pels forhindrer du samtidig hårboller i at opstå i kaninens mave. Hvis du ellers holder kaninens omgivelser rene behøver du ikke at bade kaninen. Og den er faktisk også helst fri.

 

Som det gør sig gældende for alle kanin racer, og faktisk alle gnavere, holder Løvehoved Kaninens tænder aldrig op med at vokse. Det betyder at det er vigtigt at den har noget at gnave på – for eksempel træ, pap eller lignende. Ellers risikerer tænderne at nå en længde hvor de bliver til gene for kaninen. Hvis du opdager at din kanins tænder er blevet for lange bør du bede dyrlægen og at klippe eller file dem.

 

Helbred og sundhed

Hvis du passer din Løvehoved Kanin ordentligt, og sørger for at den holder sig i god foderstand, vil kaninen kunne blive op til ti år gammel. Du bør altid rådføre dig med din dyrlæge omkring fodring af kaninen gennem alle dens forskellige livsstadier. Især senior kaniner kan have særlige behov for kost tilskud eller diæt.

 

De fleste kaninen sætter pris på bladgrønt som supplement til det anviste kanin foder. Du bør ikke fodre din Løvehoved Kanin med kål som eksempelvis broccoli eller grønkål. Det høje kalk niveau i denne type grønt kan nemlig bidrage til udviklingen af nyresten, hvilket kan være fatalt for en lille kanin. Du bør holde lidt igen med gulerødderne da disse indeholder lidt for meget sukker, hvilket kan medføre overvægt og alle de lidelser som medfølger – for eksempel diabetes.

 

Du bør som minimum tage et smut forbi dyrlægen med kaninen én gang om året, for at få et sundhedstjek, en vejning, og den årlige vaccination. Her kan du få dyrlægens råd angående pasning og pleje af kaninen samt eventuelle kost tilskud. Og du skal aldrig tøve med at opsøge dyrlægen hvis din kanin ændrer adfærd eller afførings mønster.

 

Hvor kan man købe racen henne?

Du kan finde denne race til på dyreportal.dk, vi har samlet et stor udvalg af kaninracen: Løvehoved til salg

 

Vidste du, at …

… en Løvehoved Kanin kan hoppe over en meter op i luften? Som de fleste kaniner er Løvehoved Kaninen en rigtig god springer med masser af kraft i de stærke bagben.

 

… din Løvehoved Kanin kan trænes til at udføre simple kunster? Kaniner er generelt kloge væsner som godt kan lære ganske enkle ting. Du kan for eksempel nemt træne til Løvehoved Kanin til at bruge en bakke som toilet, eller trille med en bold.

 

… en kanin er kønsmoden når den er omtrent et halvt år gammel, og har en drægtighedsperiode på 31 dage? En hunkanin får op til 12 unger ad gangen. Så hvis du vil undgå pludselig at have en hel kanin farm er det en god idé at få dine kaniner neutraliseret.

Udgivet: 15.08.2022