Min hund bider

Min hund bider, hvordan stopper jeg det?

Det er helt normalt for hunde at bide, blandt andet som en del af legen med artsfæller, men ikke desto mindre så ønsker man som hundeejer ikke, at hunden bider. I hvert fald ikke så snart den er ovre hvalpestadiet.

Selvom, at det at bide, er en hel normal del af en hunds adfærd, så kan det blive et stort problem, hvis hunden ikke kan skelne imellem, hvad den må bide i og hvad den ikke må bide i. Hunden må selvfølgelig gerne bide i sit legetøj, i sin mad og tyggeben og det gør heller ikke noget, at den i ny og næ samler en pind op, som den giver sig i kast med at bide i. Men hvad hvis hunden bider i andre ting? Hvad kan man stille op og hvordan lære man hunden, at det kun er nogle ting, som den må bide i? I dette blogindlæg gør vi dig klogere på, hvorfor hunden bider og hvordan man styrer hvad hunden bider i.

 

Det er naturligt, at hunden bider

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det er helt naturligt, at hunden bider. Det er eksempelvis naturligt at hunde bider hinanden blidt og kærligt når de leger, ligesom det er naturligt, at hunden bider i sit legetøj. Man skal dog allerede i hundens leg med andre hunde være opmærksom på at irettesætte den, såfremt den bliver for voldsom. Hvis du ikke er konsekvent overfor hunden, vil den opfatte det som om, at det er okay og dermed bliver det sværere at vænne den af med igen.

 

Aggressive hunde bider

Det er tydeligt at se, hvornår hunden bider fordi den er aggressiv. Gør den det, er det vigtigt at gribe ind og lynhurtigt fikse problemet, for ellers bliver det til en vane. Hvis en hund kan finde på at bide i aggressivitet, kan det blive farligt, både for mennesker og andre dyr. For at undgå, at hunden bliver aggressiv, er det vigtigt, at man sikrer, at hundens basale behov er opfyldt. Er den socialiseret, får den brugt sin fysik nok og er den mentalt tilpas. Uønsket adfærd opstår oftest fordi, der er problemer med andre ting og når hunden er rastløs, utryg eller understimuleret. Er du på bar bund i forhold til, hvad du skal gøre, så er det altid vigtigt ikke at slå det hen, men derimod søge hjælp.

 

Få professionel hjælp

Hvis din hund reelt har et problem med sin adfærd, som du ikke kan håndtere selv, er det vigtigt, at du ikke tøver med at søge professionel hjælp. Det kan aldrig gå for hurtigt i forhold til at sætte ind overfor en hund, som er aggressiv og som kan finde på at bide.

 

Hunden lærer af sin ejer

Det er vigtigt, at man som hundeejer er klar over, at hunden spejler sig i sin ejer. Det er derfor vigtigt, at du udstråler venlighed, samtidig med, at du er konsekvent og til at forstå. Hvis du selv opildner til vild leg, er der større risiko for, at hunden tror, at det er okay at være vild og agere underligt og udfarende. Har du selv en aggressiv energi, vil det ofte sætte sig i hunden, hvor det måske endda vil eskalere. Du skal se dig selv som førerhund. Din hund følger dine anvisninger, og derfor er det vigtigt, at man allerede fra hunden er ung, er klar til at sætte ind overfor dårlig adfærd.

 

Det er normalt at hvalpe bider

Nu tænker du måske: ”Åh nej, min hvalp bider hele tiden, hvad skal jeg dog gøre”. Det skal du dog ikke frygte, for det er altså helt normalt at hvalpe bider. I starten kan man ikke stoppe dem, men man skal selvfølgelig arbejde lige så stille på, at de finder ud af, at de ikke må bide i andet end deres eget legetøj og de tyggeben, man giver dem.

 

Hvalpe er nysgerrige og en del af denne adfærd er at nappe og bide i alt, fordi de skal finde ud af, hvad det er. Er du usikker på, om du har tag omkring situationen i forhold til din at din hvalp bider, så er det en god idé allerede fra et tidligt stadie at tage til lydighedstræning, hvor man kan få professionel hjælp.

 

Hunden skal kunne kontrollere sit bid

Hele essensen i korrekt opdragelse er, at hunden ved, hvad den må og hvad den ikke må. Det gælder også i forhold til hvad den må bide i og hvad den ikke må bide i. Hvis du lærer din hund at kontrollere dens bid, så ved den godt, hvad den må bide i og hvad den ikke må bide i. Din hund bliver stimuleret ved at bide i ting og derfor skal man ikke fratage hunden muligheden for at bruge sine kæber og tænder, for det er sundt for den. Lær den derimod fra start, at den har noget bestemt legetøj og ben, som den må bide i. Det er sundt for din hund og den vil sætte pris på, at den får velegnede ting, som den kan bide i. Husk, at det altid er en god idé at belønne hunden, når den gør noget rigtigt i forhold til opdragelsen. Det behøver dog ikke altid være med godbidder, for de fleste hunde sætter i høj grad pris på rosende ord, glæde fra deres ejer og behagelige tilnærmelser, som klap og klø.

Udgivet: 14.01.2022