Opstaldning af hest

Opstaldning af hest - alt hvad du skal vide

Når du skal have opstaldet din hest, er der en række ting, der er vigtig at være opmærksom på. Alt efter racen og område kan der være stor variation i både kvalitet og udbud af opstaldning.



Opstaldnings typer og lovkrav

Lovkravene til hestehold og opstaldning af heste dækker over flere punkter. Der skal tages hensyn til typen af hest, hestens størrelse og ikke mindst hvilke type af opstaldning der er tale om.

 

De typer af opstaldning der er mest anvendte er: boks, gruppeopstaldning og fold. En kombination af fold og boks anvendes oftest, alt efter hestens behov. Det er ulovligt at opstalde heste i Spiltov, altså spænde dem fast i boksen med reb. Dog må de gerne spændes op til 2 timer i forbindelse med eksempelvis transport eller klargøring til stævne. 

 

En hest er et stort dyr, der kræver meget plads, derfor er der lavet en række lovkrav til størrelsen af de forskellige typer af opstaldning. Selve staldens højde skal overstige hestens mål med 75 cm. Hesten måles i stangmål, som er fra jorden og til mankens begyndelse.

 

Ved opstaldning i enkeltboks skal arealet måles med regnestykket (1,7 x hestens stangmål)². Boksens korteste side skal være 1,7 meter. Når der er tale om gruppe opstaldning er regnestykket noget lidt andet. Her beregner man (2,0 x hestens stangmål)² pr. hest, for de første 4 heste. Derefter skal der ved hver hest tilføjes ekstra plads, ud fra samme beregning som ved enkelt boks. 


Opstaldning af hest med føl i folingsboks

Når en hest skal fole, skal den placeres i en specialindrettet boks, som kaldes en folingsboks. Under en foling kræves der mere plads og derfor er kravene til boksens størrelse (2,0 x hoppens stangmål)², som er lidt mere end ved en almindelig opstaldning. Der er stadig krav om at den korteste side af boksen skal være 1,7xhestens stangmål. Hesten og dens føl opholder sig i boksen indtil føllet ikke længere dier. Det er som regel de første 6 måneder.

 

Øvrige krav til staldens stand

Det er vigtigt for hestenes velbefindende, at omgivelserne er vedligeholdt og lever op til de krav der er for hestehold. Et vigtigt element er gulvet, som skal jævnt og ikke glat, så man undgår skader på hestene. Gulvet skal være rent og tørt og belagt med tørt strøelse, som kan være hø, halm, græs eller andet. Ved gruppeopstaldning er der krav om, at 80% af området er tørt og dækket med strøelse. Det er vigtigt og lovpligtigt at alt udstyr i stalden er monteres så der er mindst mulig gene for hesten. Alt elektronisk udstyr skal efterses dagligt. Samtidigt skal udstyres laves sådan, at det larmer mindst muligt, da det ellers kan være en stressfaktor for hestene.

 

En hest har, på samme måde som os mennesker, brug for frisk luft og dagslys eller naturligt lys, derfor er der også krav om belysning og ventilation i stalden. Belysningen skal dække jævnt, så hesten har mulighed for, at se sine omgivelser. Samtidig skal der være tilstrækkelig kunstigt lys, som skal have en vis styrke. Dette er for, at man kan se hesten i tilfælde af den har brug for at blive set til.


Hest på fold

Når man har sin hest opstaldet, er det vigtigt den også har mulighed for, at komme ud og bevæge sig. Det gør den på en fold, alene eller sammen med andre heste. En fold skal være mindst 800 kvm, men er der mere end 4 heste på samme tid, skal der tilføjes 200 kvm til arealet pr. hest. Selve folden skal være indhegnet, men man må aldrig indhegne med pigtråd. Hestene skal have adgang til folden mindst 2 timer 5 dage om ugen. Det giver dem mulighed for at få motion og frisk luft.


Hvor kan man få opstaldning?

Det er muligt at få opstaldet sin hest mange forskellige steder, men de fleste har deres hest på en rideskole, eller hos en landmand, hvis de ikke selv har mulighed for at have hesten. Lovkravene er de samme lige meget hvor hesten opstaldes. Når du skal have din hest opstaldet, er det vigtigt du er opmærksom på lovkravene, men også om det er et sted du er tryg ved. Det er en stor udgift at have hest, det er både ved selv at opstalde og hvis man lejer sig ind. Alt efter hvor i landet man ønsker at have sin hest, vil det koste omkring 5000,- om måneden.

 

Hvis du har hesten hjemme hos dig selv, kan det også blive dyrt, hvis ikke du har de fornødne materialer til det. Som tidligere skrevet er der strenge lovkrav om både størrelse på bokse, belysning og ventilation, så hvis det skal etableres, er det en stor udgift. Derfor kan det i nogle tilfælde give mening at leje sig ind på steder der har de fornødne faciliteter og lever op til lovkravene.
heste-opstaldning

Udgivet: 25.11.2021