Er du på udkig efter en hund, som ikke fylder for meget i landskabet udover med dens personlighed? Så bør du anskaffe dig en Pomeranian!
Hvis du ønsker den perfekte familie- og selskabshund er en Pomeranian et virkelig godt bud. Ved første øjekast er hunden utroligt kær at se på - lille, fluffy, og blød, men den er meget andet end bare nuttet. Hunden elsker at være sammen med mennesker og børn, og derfor passer den perfekt sammen med en familie, med eller uden børn. Udover at Pomeranian er social, har den også en masse andre interessante karaktertræk:
- Intelligent - den er lærerig og elsker en udfordring-
- Livlig, glad og bestemt
- Meget lydig, hvis ejeren er tålmodig
- Forventer meget respekt fra både mennesker og andre hunde
Hvad skal jeg være særligt opmærksom på ved en Pomeranian?
- Motion
Du skal være glad for at komme ud og gå en masse ture, hvis du vælger at anskaffe dig en Pomeranian som din nye bedste ven. Selvom hunderacen er lille, har den brug for meget og regelmæssig motion, så du skal regne med at gå et par gange om dagen som minimum for at din hund trives.
- Respekt
Størrelsen på den lille hund har bestemt ikke gjort den ydmyg. En Pomeranian er larmende og kræver meget respekt fra sine omgivelser. Den er dog ikke selv særligt ydmyg, heller ikke overfor meget større hunde end den selv. Det er derfor vigtigt, at du lærer den at respektere andre hunde fra den selv er en lille hvalp, så den ikke senere får problemer.
- Larmende
Hvis du bor i lejlighed eller rækkehus skal du også være opmærksom på, at Pomeranians gør ved selv den mindste lyd.
- Pelspleje
En Pomeranians pels kræver meget pleje, og du skal derfor børste din hunds pels mindst to gange om ugen. Hundens hår mellem poterne skal også klippes, så den kan gå godt.
Fysiske karakteristika
Pomeranian er en lille hund, som ikke vejer meget. Her er lidt oplysninger om den lille hunds typiske fysik:
- Vægt: 2-3 kg
- Størrelse: 18-22 cm
- Farver: Sort, orange, hvid, brun,ulvegrå, creme, creme-zobel og orange-zobel
- Andre navne: Pomser
- Type: selskabs- og familiehund
Tips til dig som ejer af en Pomeranian
Pomeranians er meget intelligente, hvilket jo kun er sjovt, for så kan man lære sin hund en masse ting. Den elsker at lære nye ting - specielt hvis den kan se pointen med det. Derfor kan du med fordel prøve forskellige teknikker af, hvis den første måde ikke virker. Hunden elsker udfordringer!
Et andet godt tip er ikke at bære for meget rundt på sin lille søde Pomeranian, selvom det kan være fristende. På trods af, at den er lille, har den brug for rigtig meget motion, og derudover elsker den at være nede på jorden, hvor den kan undersøge alting og få lov at udfolde sig.
Pomeranians historie
Pomeranian var faktisk engang meget større, da den oprindeligt var en slædehund. Det er også derfor, at den stadig tror, at den er en stor hund, gør ved selv den mindste lyd og har brug for rigtig meget motion.
Nogle mener, at den stammer fra Island og først senere kom til Tyskland. Grunden til, at den er markant mindre i dag ift en slædehund er sandsynligvis fordi, at man begyndte at avle henimod, at den skulle være en selskabshund.
Pomeranian har fået sit navn fra det tyske område Pommern.
I 1800-tallet fik Dronning Victoria af England et godt øje for den fine hunderace, og derfra tog dens popularitet for alvor fart.
Er du interesseret i at finde en ny god ejer til din Pomeranian?
Dyreportal.dk kan andet end at hjælpe dig med at finde et nyt sødt kæledyr. Vi kan nemlig også hjælpe dig med at finde et nyt hjem til dit kæledyr, hvis det er dét du ønsker. Du kan oprette en gratis annonce her, og så hjælper vi dig trygt igennem processen.
Tryghed for dig og dit kæledyr
Det er rigtig vigtigt, at alle føler sig trygge i processen ved køb og salg af kæledyr.
Hos Dyreportal.dk arbejder vi altid på at hjælpe med at finde det helt rigtige match mellem kæledyret og dets nye ejer. Vi tager et lille beløb som kompensation for dette, og sikrer dermed, at useriøse henvendelser frasorteres.
Derudover validerer vi både køber og sælger inden salget er gennemført.
Hvad siger kunderne om os?
Hos Dyreportal.dk går vi meget op i om vores kunder er tilfredse, og derfor elsker vi, når du giver os anmeldelser og feedback. På Trustpilot har vi pt en score på 4,0 som vi er meget tilfreds med. Gå endelig ind og giv din mening her på Trustpilot, så vores service kan blive endnu bedre!
Udgivet: 06.08.2021