Populære katteracer i Danmark

Populære katteracer i Danmark

Mange har den holdning, at en kat er en kat, men faktisk er der stor forskel på katte. Der findes nemlig et stort antal af katteracer, og de har forskellige egenskaber, som gør, at de har forskellige kvaliteter. I Danmark er der særligt nogle katteracer, der er meget populære. Disse katteracer er dem, som flest danskere gerne vil have i deres hjem.

 

1. Maine Coone - den mest populære kat

En Maine Coone er klart den mest populære katterace herhjemme. Det er verdensstørste katterace, og de kan faktisk veje over 15 kilo. Normalt er en Maine Coone kat dog væsentlig mindre, og vejer mellem 5 og 10 kilo. En Maine Coone har masser af pels, og føles dejlig blød. Selvom denne kat er klart den største kat, man kan få, så er den særdeles velegnet som familiekat. Den er rolig og kærlig, og så knytter den sig rigtig meget til sine mennesker. Man skal dog være klar over, at de fleste Maine Coone katte bliver opdrættet med stamtavler, og man skal forvente at slippe en del penge, hvis man vil anskaffe sig denne katterace. En Maine Coone kan nemt koste 3000-5000 kroner.

 

2. Norsk Skovkat - en sund og rolig kat

Denne katteracer minder i høj grad om førnævnte. En Maine Coone og en Norsk Skovkat har nemlig rigtig mange ligheder. En Norsk Skovkat har en mere jævn pels, ligesom dens hovedform også er lidt anderledes, men ellers minder den i høj grad for den store Maine Coone. En Norsk Skovkat er en majestætisk og flot kat, og den stammer har Norge, hvor den levede vildt i naturen inden den i 1977 blev anerkendt som en racekat. En Norsk Skovkat har et roligt gemyt, og den knytter sig meget til sin ejer. På den måde kan man få nogle af de træk, som man også ser hos hunde.

 

3. British Shorthair - en smuk kortpelset kat

En British Shorhair, også kaldet en Brite, er en version af den typiske huskat. Man kan føre dens gener tilbage til romerne, som har bragt den til de britiske øer. En British Shorthair har en blålig pels og et bredt ansigt, og en supersød og nuttet fremtoning. Selvom den klassiske British Shorthair normalvis har en blålig pels, kan i dag også fås i mange andre forskellige farvekombinationer. Denne katterace er en kærlig familiekat, som har ry for at være en smule doven. En British Shorthair er samtidig en robust kat uden arvelige sygdomme, som man ser hos mange andre racekatte.

 

4. Perserkatten - en blød og kærlig kat

En perserkat er en meget gammel katterace, og den stammer, som navnet tydeligt siger, fra Persien. Faktisk kan denne katterace føres helt tilbage til 1600-tallet, men den kom først til Europa i det 19-århundrede. Denne katterace er blandt de mest populære i verden, og i Danmark er den også særdeles populær. Det er den fordi den er kærlig og hengiven. Den har en fin og lang pels, som samtidig gør, at den er hyggelig at putte med. Ligesom mange af de førnævnte katteracer, som har lang pels, så er det vigtigt, at man gør noget ud af pelsplejen hos en perserkat. En perserkat har også stor risiko for at blive ramt af arvelige sygdomme, og det skyldes den indavl, der er i netop denne katterace.

 

5. Ragdoll - den amerikanske kludedukke

En Ragdoll er en blåøjet katterace, som stammer fra USA. Den er fremavlet i 1960’erne, og dens amerikanske navn Ragdoll kan direkte oversættes til kludedukke, og det passer særdeles godt på denne kat. Denne kat kan nemlig virke helt leddeløs og slap, når man løfter den og den ligner lidt en kludedukke. Den har en silkeagtig pels, som på trods af dens lange længde, ikke kræver den store pelspleje. En Ragdoll er en kærlig og hengiven kat, som knytter sig meget ejere. Denne kat egner sig ikke til at være alene alt for mange timer, som mange andre katte ellers ikke har noget imod. Hvis man gerne vil have en Ragdoll, skal man være opmærksom på, at den har en del arvelige sygdomme, som man kan risikere, at katten får.

 

6. Burmeseren - En trofast kat

Burmeserkatten er en af de mindre racekatte der findes. Dens pels er kort og silkeblød, og netop pelsen gør, at den er meget populær. Der er nemlig ikke meget pelspleje hos en burmeser, og det gør, at den er nemmere at passe. En burmeser er en meget aktiv og livlig race, som er kendt for at være frygtløs og dumdristig. Derfor er der også mange, der foretrækker at have denne katterace udelukkende som inde-kat, da det kan være farligt for katten, hvis den færdes frit udenfor. Det høje energiniveau betyder dog ikke, at den ikke kan være en hyggelig familiekat, som man kan kæle med. Den knytter sig meget til sine mennesker, og så er den også en af de katteracer, der ofte går godt i spænd med hunde.

 

7. Siameseren - livlig og nysgerrig

En siameserkat er en gammel katterace, som er blandt en af de mest populære. En siameser stammer fra Thailand, og er en slank kat med kort pels, som næsten ikke behøver pelspleje. En siameserkat er livlig og nysgerrig, og den er meget snaksaglig. En siameser er meget knyttet til sine mennesker, og vil gerne have opmærksomhed. Det betyder også, at den ikke egner sig godt til at være alene. Hvis man ved, at man ofte vil være hjemmefra, kan man dog modvirke dette problem ved at anskaffe sig to siameserkatte på samme tid.

 

Katte er hyggelige at have

Ligesom hunden, så kan katte også være et rigtig godt input i mange familier. Det er hyggeligt at have en kat, og nogle katteracer, kan også være nemmere at have end de fleste hunderacer. Det skyldes at katte i højere grad er egenrådige og kan underholde sig selv. Man skal dog være opmærksom på, at der også er nogle af de førnævnte katteracer, ikke er velegnede til at være alene længe ad gangen.
Se alle katte til salg.

Udgivet: 14.01.2022