En sød, lille tryne og en kær, kompakt størrelse – det er det, du får, når du køber en kælegris. Grise har ikke før været kendt som kæledyr, men brugs- og nyttedyr. I løbet af de sidste år er de dog steget markant i popularitet til sådan en grad, at der findes specielle, avlede miniaturegrise, som er nemme at holde privat. Få din grundviden om grise som kæledyr her, så du er godt klædt på og kan træffe en beslutning, der er god for både dig og grisen. Ellers er Dyreportalen steder, hvor du kan undersøge muligheden for at købe dig en dejlig kælegris.
Læs mere i vores leksikon om racen Kælegris.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Kælegrise kan være helt utrolig kære, men du skal ikke købe én bare fordi. Du skal sætte dig ind i, hvilke racer er bedst egnede som kæledyr – nogle bliver nemlig ikke så store, og det er sådan nogle minigrise, der passer bedst til formålet. Hvis du vil holde en gris i en byzone, skal dine naboer høres ad, før du får tilladelse. Kælegrise har behov for gode udendørsarealer, men små grise kan også vænnes til at sove i kurv og bruge en bakke som toilet. Grise er nemlig utrolig intelligente.
Som udgangspunkt er det ikke tilladt at holde det, der almindeligvis anses som landdyr, i by- og sommerhusområder. Grise, også i de små størrelser, falder ind under de regler, men i helt særlige tilfælde er der mulighed for dispensering fra forbuddet, når det handler om grise.
Når du vælger at anskaffe dig en kælegris, skal du sørge for, at den er ID-mærket, enten med et øremærke eller en chip lidt ligesom den, katte og hunde får. Din gris skal være mærket, inden den forlader det sted, den er født, og senest 9 måneder efter fødslen.
Der er anmeldepligt, hvis du har på fornemmelsen, at din kælegris er syg. Det er vigtigt, at du handler hurtigt, for en syg gris er ikke det samme som en syg hund eller kat. En syg gris kan sprede eventuelt farlige sygdomme til andre dyr, der bærer den videre til svinefarme, og dét kan potentielt ødelægge et landbrug. Det er fødevarestyrelsen, der laver reglerne for grise, også dem, der holdes som kæledyr. Du skal også sørge for at sætte ordentlig skiltning op ved grisens udeområder.
Grise spiser, til de revner – ja, også kælegrise. Det er derfor dit ansvar at vide, hvor meget mad, den skal have, og kun give den det, den har behov for. Hvis din kælegris bliver for tyk, kan det give sundhedsproblemer som svækkede knæ, fordøjelsesbesvær og sløvhed.
Du kan fodre din gris med professionelt svinefoder, men det kan også blandet op med majs, ærter og hvalset byg. Den kan også finde på at spise græs og planter ude i haven, så vær forsigtig!
Alle grise har brug for masser af motion og jord, de kan rode i. Du skal derfor sørge for at have adgang til et udeområde, der er forsvarligt indhegnet, som de kan lege i. Derfor er grise heller ikke spor egnede til lejligheder med fællesarealer. Hvis du holder grisen udenfor, skal den have mulighed for at komme i læ i et shelter eller en hytte. Du bør ikke efterlade din gris alene hjemme, for selv trænede grise kan godt finde på at gnave i dine møbler, når den begynder at kede sig.
Børn kan sagtens omgås med en kælegris, så længe de ved, hvordan de skal håndtere den. En gris er på mange måder ligesom en hund, dog med nogle markante forskelle. Det sagt, så bør grisen ikke være børnenes kæledyr alene. Det kan være krævende at have en gris, og det er dit ansvar som voksen at passe på den. Grisen skal kunne komme ud, og dét er en god mulighed for at lære børnene at lege udenfor og ikke bekymre sig om at blive beskidte.
Når du køber en gris som kæledyr, er et særligt godt tegn fra avleren, at de vil sikre sig, du har god udendørsplads til grisen. Gode sælgere vil nægte at sælge, hvis du ikke kan give grisen de bedst mulige levevilkår.
© 2024. dyreportal.dk 
