Her finder du et udvalg af fugle til salg i Danmark. Du finder alt fra papegøjer til kakaduer. Lige meget hvilken fugleart du søger, kan du finde den hos os. Vi har samlet et godt udvalg af fugle til hjemmet til salg.
Nedenfor finder du hele udvalget indenfor denne art, hvis du kigger længere nede, kan du læse hvad du skal vide, før du vælger at købe fugl som kæledyr..
Læs mere i vores leksikon om racen Papegøje.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Papegøjer er en orden inden for fugle, som består af over 390 forskellige arter. Papegøjer lever i det fri i store dele af troperne, men holdes også ofte i bur som kæledyr.
Med over 390 forskellige arter inden for papegøjer, varierer udseendet og kendetegnene meget. De kan således være meget forskellige i størrelse, hvor de mindste, spættepapegøjer, kun måler omkring otte centimeter, mens de største, grønne amazoner, kan blive helt op til en meter lange.
Alle papegøjer er dog, uanset størrelse, udstyret med et kraftigt næb, hvor den øverste del af næbbet krummer ned over den nederste del. Næbet er et af papegøjens mest karakteristiske træk. Stort set alle papegøjer har desuden en meget farverig og farvestrålende fjerdragt. De fås i stort set alle tænkelige farver og kombinationer. Endelig er papegøjer kendt for deres kraftige og skrattende røst. Enkelte papegøjearter kan desuden lære at efterligne menneskers tale, eller gengive visse melodier.
Før man anskaffer sig en papegøje, er der nogle overvejelser, man bør gøre sig. En papegøje er et meget socialt dyr, som har brug for aktivering og opmærksomhed. Er man meget væk hjemmefra, hvor papegøjen vil være helt alene, er det derfor måske ikke en papegøje, man skal vælge som kæledyr. Alternativt bør man anskaffe sig minimum to papegøjer, så de kan holde hinanden ved selskab, når man ikke er hjemme. Her er den mest optimale sammensætning en han og en hun, da de er gode til at tage sig af hinanden. Men blot fordi man har to eller flere papegøjer, betyder det ikke, at man "slipper" for selv at give dem opmærksomhed og aktiveres dem. De har stadig brug for daglig kontakt. Bruger man en masse tid og energi på sin papegøje, er der til gengæld også gode muligheder for, at den bliver meget tam. Papegøjer har relativt let ved at blive tamme, hvis man afsætter den tid, det kræves, og har tålmodighed. Man skal desuden være opmærksom på, at en papegøje er en meget verbal fugl, som laver mange lyde. Og man kan altså ikke bede den om at tie stille. Er man ikke til den slags, er det ikke en papegøje, man skal vælge som kæledyr.
Langt de fleste papegøjearter, med undtagelsen af nogen af de små arter, egner sig ikke til at blive holdt i bur, men bør i stedet have en voliere, hvor de har mulighed for at flyve rundt og strække vingerne. Størrelsen på papegøjernes voliere, afhænger af hvor mange og hvilke slags papegøjer, man har.
Det er vigtigt, at ens papegøjer altid får kvalitetsfoder, så de ikke bliver fejlernæret. En god frøblanding, som er tilpasset den type papegøje, man har, udgør et godt grundfoder. Dertil kan man supplere med frugt og grønt, fx gulerødder, agurk, salat eller mælkebøtteblade fra haven. Visse papegøjearter er også glade for insekter som fx melorme og fårekyllinger, som kan købes hos de fleste dyreforhandlere.
Papegøjer kan, ligesom alle andre dyr, blive syge. Som oftest kan det relativt let ses på papegøjen, hvis den ikke har det godt. Papegøjer skal helst have klare, rene øjne. Har de ikke det, kan det være et tegn på sygdom. Oppustethed kan ligeledes være et tegn på sygdom, ligesom papegøjer heller ikke må være tynde – de skal helst være "i god stand".
En papegøje må aldrig få træk. Den kan godt tåle at sidde ude året rundt, hvis blot den har en varmelampe, men gennemtræk skal altid undgås. I sjældne tilfælde kan papegøjer angribes af parasitter og udvikle "papegøjesyge", som er en sygdom, som kan overføres til mennesker.