Her kan du se hele udvalget af fugle til salg i Danmark. Du finder alt fra papegøjer til kakaduer. Uanset hvilken fugleart du søger, kan du finde den hos os. Vi har samlet et godt udvalg af fugle til salg.
Nedenfor finder du hele udvalget indenfor denne art, hvis du kigger længere nede, kan du læse hvad du skal vide, før du beslutter dig for at købe fugl som kæledyr..
Læs mere i vores leksikon om racen Parakit.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En parakit er en af mange små til mellemstore papegøjearter, som består af flere forskellige slægter. I alt omfatter parakitter 115 forskellige arter af små, frøspisende papegøjer. Navnet parakit kommer fra det franske navn "perroquet" som betyder papegøje på fransk.
Da der findes over 100 forskellige arter af parakitter, er det forskelligt fra art til art, hvilke særlige kendetegn, som gør sig gældende. Alle parakitter er dog små slanke papegøjer med lange tilspidsede haler. Den australske undulat, også bare kendt som en undulat, er den mest kendte og udbredte parakit, og er en af de fugle, som flest mennesker holder som kæledyr i Europa og Nordamerika.
Alt efter hvilken art inden for parakitter man vælger at holde som kæledyr, er der forskellige krav til bur, pasning og pleje. I naturen lever parakitter enten parvis eller i flokke, hvorfor det er en fugl, som aldrig bør holdes alene. Den bør altid holdes sammen med minimum én anden artsfælle. Nogen parakitarter, fx rødisset parakit, har et relativt stor behov for at kunne flyve rundt og sprede vingerne, og her er det vigtigt, at de har et tilpas stort bur eller voliere. Som udgangspunkt er en udendørs voliere altid den bedste måde at holde parakitter på. I forbindelse med parakitternes voliere, bør der altid være et inderum, hvor fuglene kan søge ind når det bliver koldt eller hvis det er uvejr. Fuglenes voliere bør desuden været udstyret med tilstrækkeligt legetøj samt grene mv. som parakitterne kan holde sig beskæftiget med. Mange parakitarter er nemlig ganske intelligente fugle, som kommer til at mistrives, hvis ikke de fået tilstrækkelig med aktivering. Ikke alle parakitter egner sig til at blive holdt udenfor dog. Nogen skal langsomt vænnes til det, mens andre slet ikke tåler de temperaturer, vi har i Danmark. Undersøg altid nøje, hvad kravene til den parakit, du ønsker at anskaffe dig, er.
I naturen lever parakitter typisk af nødder, frø og diverse former for grønt. En kost bestående af disse former for foder, er derfor optimal. Fodret skal være varierende og indeholde både kulhydrater, protein og fedt. Basisfoder til de fleste parakitter kan bestå af en frøblanding, hvor man supplere med forskellige former for grønt. Det kan være alt fra gulerødder og ærter til broccoli, spinat og rødbeder. Nogle parakitter har et særligt ernæringsbehov, og har brug for en speciel form for foder. Undersøg derfor altid foderbehovet på lige præcis den parakittype, du har. Fodertypen kan desuden også variere alt efter om parakitterne er i ynglesæson eller om de har unger. Køb altid kvalitetsfoder uden konserveringsmidler og giv kun parakitterne økologiske, usprøjtede grøntsager.
Alle fugle kan blive syge og det gælder også parakitter. Parakitter er dog ofte gode til at skjule, hvis de er syge, og derfor er det ekstra vigtigt, du er opmærksom på symptomer, som kan være tegn på sygdom eller mistrivsel. En rask og glad parakit vil bevæge sig meget rundt, flyve og være aktiv. Oplever du, at en af dine parakitter er meget stillesiddende og meget lidt aktiv, kan det være tegn på sygdom. En sund parakit skal desuden have en ren og glat fjerdragt samt rene og tørre fødder. Øjnene skal være klare. Observerer du, at en af dine parakitter ikke har det, bør du få den undersøgt for sygdom. Endelig kan en syg parakit vise tegn på sygdom ved at den har nedsat spiselyst, eller hvis den sidder med helt eller halvt-lukkede øjne det meste af dagen. Er du i tvivl om hvorvidt en af dine parakitter er syg, bør du altid tage den til dyrlægen og få den undersøgt.