Se hele salgslisten af fugle til salg i Danmark. Du finder alt fra papegøjer til kanariefugle. Lige meget hvilken fugleart du søger, kan du finde den hos os. Vi har samlet et godt udvalg af burfugle til salg.
Lige nedenfor finder du hele udvalget indenfor denne art, hvis du kigger længere nede, kan du læse hvad du skal vide, før du køber fugl som dit nye kæledyr..
Læs mere i vores leksikon om racen Risfugl.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Risfuglen, eller javaspurven, som den også kaldes, er en fugl inden for spurveordenen, som oprindeligt stammer fra Indonesien, nærmere bestemt øerne Java og Bali. Her har den fået sit navn fordi den er kendt for, i store flokke, at plyndre bøndernes rismarker. Den anses derfor som et skadedyr i Indonesien. Fuglen er dog senere, ved hjælp af mennesker, kommet til andre lande også, heriblandt Filippinerne, Afrika, Australien, Japan og Taiwan.
Risfuglen ses både som grå, hvid eller lysebrun, hvor den grå er den mest udbredte og almindelige. Den har grå vinger, bug, bryst og ryg, mens bagdelen og halen er sort. Næbet er, for alle varianter, gult og rødt. Det kan være en smule svært at kende forskel på hannerne og hunnerne. Hannerne er dog typisk lidt kraftigere bygget end hunnerne og dermed lidt større. Hannernes næb er også typisk større og kraftigere end hunnernes. Endelig er det kun hannerne, som synger. Risfugle er mellem 14 og 15 cm lange og vejer omkring 20 gram.
Risfuglen har været holdt som tamfugl i flere århundrede. Der findes sågar beretninger om risfugle som kæledyr, helt tilbage fra 1700-tallet, hvor kinesere og japanere holdt dem som tamfugle. Risfuglen er også i Danmark en relativt udbredt fugl at holde som kæledyr – primært i volierer. Her ser man ofte risfuglen sammen med fx græsparakitter, nymfeparakitter, svaleparakitter eller andre finke- eller spurvefugle eller sågar papegøjer. Risfuglen er nemlig ikke, trods sit ganske massive og kraftige næb, aggressiv overfor andre fugle. Risfuglen er særligt blevet populær som kæledyr grundet hannernes utrolig smukke sang.
Risfugle skal helst have et stort bur, hvor der er godt med plads. Burets størrelse afhænger af, hvor mange fugle man har. Alternativt er en voliere også rigtig god til at holde risfugle i.
Ønsker man, at ens risfugle skal yngle, er det vigtigt, at buret eller volieren fyldes med mange forskellige buske og grene, for at give fuglene den ro og tryghed, der skal til, for at de yngler. Det vil som regel kun være flokkens dominerende par, som yngler. Det er forskelligt hvor mange unger et risfuglepar får, men typisk lægger hunnerne omkring 4 til 6 æg. Ungerne er flyveklar efter ca. 1 måned og kan godt klare sig i et bur udenfor, så længe de blot har mulighed for at søge ly. Det er interessant at opleve risfuglehannernes parringsceremoni, hvor de er kendt for at stå og hoppe op og ned foran hunnerne. En risfugl bliver typisk mellem 9 og 11 år gammel.
Risfuglen er en populær fugl at holde som kæledyr. Derfor ser man mange opdrættere i Asien, som forsøger at indfange fuglene i det fri og sælge dem videre som tamfugle. Derfor er bestanden af fuglene i det fri faldende. Køb derfor aldrig risfugle fra uautoriserede opdrættere.
En risfugl koster typisk mellem 100 kr. og 200 kr. pr. stk. i de fleste dyreforretninger.
Man kan købe foderbehandlinger i de fleste dyreforretninger, som egner sig fint til risfugle. Det kan fx være parakit- undulat- eller kanarieblandinger. Dertil kan man supplere risfuglenes foder med lidt grønt. Risfugle tåler stort set alle former for grønt, men er særligt glade for fuglegræs, salat, mælkebøtter og græsfrø. I yngletiden har risfuglene et lidt anderledes næringsbehov, og skal derfor også have æggefoder og melorme.
Risfugle er generelt ikke fugle, som kræver særligt meget pleje. De kan dog have tendens til at få meget lange negle, hvorfor det er vigtigt, man sørger for at klippe dem. Man kan dog forsøge at holde neglene nede ved bl.a. at stille fuglenes foderskåle på et underlag som naturligt slider neglene lidt. Hvis det ikke er nok, klippes neglene blot med en almindelig negleklipper. Sørg for ikke at klippe ned til blodåren i neglen.