Her kan du se hele udvalget af fugle til salg i Danmark. Du finder alt fra undulater til kanariefugle. Lige meget hvilken fugleart du søger, kan du finde den hos os. Vi har samlet et godt udvalg af fugle til salg.
Nedenfor finder du hele udvalget indenfor denne art, hvis du kigger længere nede, kan du læse hvad du skal vide, før du køber fugl som dit nye kæledyr..
Læs mere i vores leksikon om racen Spurvepapegøje.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Spurvepapegøjen er en lille papegøjeart, som oprindeligt kommer fra Sydamerika. Det er en papegøjeart, som er meget populær som kæledyr pga. dens livlige væsen og afdæmpede sang. Spurvepapegøjen har fået sit navn, fordi den adfærdsmæssige minder meget om en spurv, selvom fuglen hører til papegøjeslægten.
Både hannerne og hunnerne er overvejende grønne, men hannerne har dog også blå aftegninger i fjerdragten. Spurvepapegøjer bliver ca. 12 til 13 cm lange.
Spurvepapegøjer lever i naturen enten parvis eller i mindre flokke. Det er derfor ikke en fugl, som egner sig til at være alene. Man bør derfor altid anskaffe sig mindst to spurvepapegøjer, så de kan holde hinanden ved selskab, når du som ejer, ikke er hjemme.
Hvis man vælger at holde sine spurvepapegøjer i et bur, er det vigtigt, at dette har en tilpas stor størrelse. Spurvepapegøjer er nemlig livlige fugle, som skal have plads til at flyve rundt. Burets nøjagtige størrelse afhænger af, hvor mange spurvepapegøjer man har, men som udgangspunkt skal det være forholdsvis stort. Buret skal placeres på en sådan måde, at det ikke udsættes for træk eller direkte sollys. Det må desuden ikke placeres direkte på gulvet. Vand- og foderskåle placeres i buret på en måde, så fuglene ikke kan klatte i det og dermed forurene det. Der skal i buret være rigeligt med siddepinde, gerne af naturtræ, og disse bør jævnligt udskiftes, da spurvepapegøjerne elsker at gnave i dem. Brug aldrig grene, som kan være sprøjtede. Tag gerne spurvepapegøjerne ud af buret en gang i mellem og lad dem flyve frit indenfor, så de kan få brugt vingerne og få noget motion. Man kan også holde sine spurvepapegøjer i en voliere fremfor et bur.
Man kan godt gøre en spurvepapegøje tam, men det kræver tålmodighed og vedholdenhed, men med målrettet træning, kan det lade sig gøre.
Som grundfoder til spurvepapegøjer anvendes en færdigblandet frøblanding til parakitter – gerne uden solsikkekerner, da disse indeholder mange kalorier, og dermed kan gøre spurvepapegøjerne overvægtige. Suppler evt. med noget grønt, fx fra haven. Vær dog opmærksom på, at det ikke er sprøjtet, da dette kan være giftigt for fuglene.
Spurvepapegøjer er kønsmodne når de er ca. 10-12 måneder gamle. De yngler som regel to gange på en sæson. Ønsker man at ens spurvepapegøjer yngler, skal de have adgang til et kassebur på minimum 100 cm. Spurvepapegøjer bygger ikke egentlige reder, men yngler i naturen i hule træer eller andre hulrum, som de finder egnede. Har man ynglende spurvepapegøjer ændres fuglenes foderbehov dog, og de får i stedet brug for en mere proteinrig kost. Spurvepapegøjer ligger typisk mellem fire og seks æg, men der er set eksempler på endnu flere æg i en rede. Det kan være en god idé at adskille hannen fra ungerne, da han kan se dem som konkurrenter og dermed slå dem ihjel. Efter ca. 4 uger er ungerne selvstændig og bør som udgangspunkt fjernes fra begge forældre.
Det kan være svært at spotte en syg spurvepapegøje, eller en spurvepapegøje med nedsat trivsel. De er nemlig gode til at skjule deres symptomer. Det er derfor vigtigt, du er ekstra opmærksom på mulige faresignaler, så eventuel behandling kan sættes ind i tide. Stærkt nedsat aktivitetsbehov kan være tegn på sygdom eller mistrivsel. Spurvepapegøjer ynder at flyve rundt og gnave og er generelt meget aktive fugle. Oplever du, at en fugl er meget stillesiddende, er det noget, du skal reagere på. Det kan også være at fuglen har nedsat spiselyst, er oppustet eller sidder og halvsover på sin pind. I sådanne tilfælde bør man få fuglen nærmere undersøgt for sygdom.