Se hele salgslisten af fugle til salg i Danmark. Du finder alt fra papegøjer til kakaduer. Lige meget hvilken fugleart du søger, kan du finde den hos os. Vi har samlet et godt udvalg af fugle til salg.
Nedenunder finder du hele udvalget indenfor denne art, hvis du kigger længere nede, kan du læse hvad du skal vide, før du køber fugl som dit nye kæledyr..
Læs mere i vores leksikon om racen Vagtel.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En vagtel er en lille fugl, som hører under fasanfamilien. Det er den mindste hønsefugl, der findes, og kan størrelsesmæssige sammenlignes med en stær. Vagtler er bl.a. kendt for deres æg, som anses som en delikatesse mange steder i verden.
Vagtlen er en trækfugl, som ankommer til Danmark i april/maj hvorefter den trækker til Afrika eller Middelhavsområdet i september/oktober for at overvintre. Det er forskelligt hvor mange vagtler vi har i Danmark fra sæson til sæson. Generelt er vagtlen dog ret sjælden, men der har været somre, som har været særligt varme, hvor vi har haft mange vagtler. Nogen af de vagtler, som ses i Danmark, kan også være undsluppet fra burer eller volierer.
Vagtler kan generelt være svære at få øje på, grundet deres kamuflerede fjerdragt som er grå og brun, og fordi de har tendens til at skjule sig i højt græs. Vagtler kan desuden nemt forveksles med fx fasanhunner eller agerhønen, som godt nok begge er større end vagtlen, men som farve- og formmæssigt minder meget om den. Mens selve vagtlen kan være svær at få øje på i det fri, er dens sangstemme dog ikke til at tage fejl af. Vagtler har en meget karakteristisk stemme – særligt i parringstiden, hvor hannerne ”kalder” på hunnerne. Vagtler er ca. 16 til 18 cm lange og har et vingefang på omkring 30 til 35 cm. Deres kropsform er rund og minder meget om en hønes. De har et lille hoved og en kort hale. De vejer typisk mellem 70 og 135 gram. Farvemæssige er vagtler gråbrune på oversiden med hvide striber på undersiden. Bugen og undergumpen er ligeledes hvide.
Vagtler er generelt nemme at holde som kæledyr, da det er en fugl, som ikke kræver særlig meget plads, grundet sin beskedne størrelse.
Uanset hvordan man vælger at holde sine vagtler, bør de aktiveres og stimuleres dagligt. Det kan man bl.a. gøre ved at sprede noget af deres foder ud i bunden af buret, drivhuset eller deres voliere, som de så selv skal gå rundt og søge efter. Det er bedst at holde sine vagtler parvis, da der kan opstå stridigheder mellem hannerne i parringsæsonen.
Det er blevet meget populært at holde vagtler i drivhuset, hvor man sagtens kan holde dem, da de ikke er særligt pladskrævende. At holde vagtler i drivhuset har desuden den bonuseffekt, at vagtlerne hjælper med at holde drivhuset fri for skadedyr. Vær dog opmærksom på, at vagtlerne ikke tåler nattefrost.
Vagtler kan også holdes i bur. Her er det vigtigt, at burets tag/overdækning ikke er lavet af et fast, hårdt materiale, men derimod fx en fiskenet, hvis vagtlerne nu skulle finde på at flyve op. Vagtler kan nemlig have tendens til pludselig at lette med stor kraft. I bunden af buret, eller vagtlernes voliere, bør der være et eller flere små gemmesteder, hvor vagtlerne kan skjule sig.
Vagtler spiser bl.a. frø, insekter og larver, som de finder på jorden og i græsset. Holder man vagtler kan man med fordel fordre dem med en almindelig tropeblanding fra dyrehandleren og supplere med små orme eller larver.
Som de fleste andre fuglearter har vagtler det med at skjule eventuel sygdom. Man skal derfor være opmærksom på evt. symptomer og adfærd, som kan være tegn på sygdom. Vagtler vil typisk gå rundt og være ganske aktive i løbet af dagen og lede efter mad. Oplever man, at man har en vagtel, som er meget stillesiddende og inaktiv, kan det være tegn på sygdom. Andre tegn på sygdom kan være nedsat spiselyst, oppustethed, træthed om dagen samt ildelugtende afføring.