Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Dværghamster til salg

En dværghamster er en gnaver, der tilhører familien Cricetidae, som indeholder flere end 600 arter af bl.a. hamstere, markmus, lemminger og mosegrise. Dværghamstere har en forventet levealder på 1,5-3,5 år og opnår en længde på mellem fem og 11 centimeter alt efter race.

Mange har kendskab til disse hamstere, da de er meget populære som hobby- og kæledyr.

Læs mere i vores leksikon om racen Dværghamster.

Køb dværghamster

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Der findes tre dværghamsterracer

Overordnet findes der i dag tre arter af ægte dværghamster: Campbells, vinterhvid og Roborovski. Campbells dværghamster er den største af racerne og når en længde på mellem otte og 11 centimeter og en vægt på 30-55 g. Vinterhvid dværghamster bliver op til otte centimeter og vejer 34-50 g. Af udseende minder Campbells og vinterhvid meget om hinanden, men Campbells kan kendes på de mindre ører, den lysere og mere brunlige pels samt den smallere sorte stribe ned langs ryggen.

Pelsen hos vinterhvid dværghamster er mere grålig, og den har desuden lidt større ører og en mørk plet ovenpå hovedet. I naturen skifter pelsen til en korte, tykkere og hvidere vinterpels, hvilket ikke altid sker i fangenskab. Med sin længde på fem til syv centimeter og vægt på 15-25 g er Roborovski dværghamsteren den mindste af de tre racer. Den skiller sig desuden ud fra de andre ved at have en længere rødlig eller brunlig pels. Udover det har den ingen stribe langs ryggen eller nogen plet på toppen af hovedet.


Sociale dyr der bør holdes i par

Dværghamstere er sociale dyr, der ofte kan gå sammen i par. Derfor bør de, så vidt det kan lade sig gøre, holdes sammen for at stimulere deres naturlige adfærd overfor egne artsfæller. En han og en hun vil ofte kunne trives sammen, hvorimod der vil være større tendens til aggressiv adfærd mellem hamstere af samme køn. Det kan i værste fald få fatale følger, hvis pladsen, de opholder sig på, er utilstrækkelig og mangler skjulesteder. Hvis de skal holdes sammen, er det altså vigtigt med rigelig plads og gode skjulemuligheder.

Ønsker man at have to dværghamstere i samme bur, bør de sættes sammen, inden de er blevet otte uger. Det gælder specielt par af samme køn. Stresser de hinanden og opfører sig aggressivt over længere perioder, skal de sættes i hvert sit bur. Selvom individer trives med hinanden i en kortere eller længere periode, kan de godt pludselige blive aggressive. Derfor skal man gennem hele deres liv være meget opmærksom og klar til at adskille dem, hvis de ikke længere kan med hinanden.


Et dyr der trives om natten

En dværghamster er et skumrings- eller nataktivt dyr, der bruger det meste af dagen på at sove i dens hule. Den kommer først ud på aftenen, hvor den igen er klar til at blive snakket med. I naturen graver de eller overtager et allerede gravet gangsystem, hvori de bor og sover samt gemmer foder. De har dårligt syn, hvilket gør, at de hovedsageligt kommunikerer og orienterer sig via lugt. De udsender duft fra forskellige kirtler (f.eks. sidder der en duftkirtel på maven), urin og ekskrementer, som de bruger til afmærkning.


Sådan skal en dværghamster fodres

Dværghamstere er omnivore, det vil sige, at de er altædende. De spiser dermed både frø, planterødder, græs, insekter og andet krybende kravl. De har desuden kindposer, som de bruger til at samle foder i og transportere hjem til et forrådskammer i gangsystemet, hvis dårlige tider skulle komme.


Som kæle- eller hobbydyr skal hamsterens grundfoder bestå af færdigblandinger med bl.a. frø og kerner samt hele tørrede melorme, der er kilde til animalsk protein. Derudover må de gerne få vasket frugt og grønt såsom æbler, jordbær og ferskener i små mængder et par gange om ugen.


Køb og salg af dværghamstere på Dyreportal.dk

Dværghamstere er som nævnt populære som hobby- og kæledyr, og hvis din interesse er steget, kan du trygt erhverve dig en hamster gennem Dyreportal.dk. Er du i stedet sælger, kan du nemt og sikkert sætte dem til salg samme sted.