Den amerikanske quarter horse er primært kendt og brugt i USA. Her gør dens kompakte kropsbygning sig nyttig i en række discipliner – dog ikke dem vi kender herhjemme fra. I stedet er der fokus på discipliner som reining, cutting og working cow horse såvel som barrel racing, kvægdrift og andre discipliner indenfor westernridning. Det er i disse discipliner, at den udmærker sig, men den kan og bliver også brugt i flere af de engelske discipliner som spring, dressur og jagt.
Læs mere i vores leksikon om racen American Quarter Horse.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Der findes som bekendt utroligt mange forskellige hesteracer i verden, og selvom man måske ikke skulle tro det på udseendet, så er den amerikanske quarter horse faktisk den hurtigste på en kvart mil – det svarer til 0,4 km. Derfor bruges den også primært til at springe korte distancer – en disciplin, der primært udøves i den sydlige del af America.
Den amerikanske quarter horse blev tidligere brugt som arbejdshest, men ikke på helt samme måde, som en jysk arbejdshest blev brugt herhjemme. Den er stærk og udholdende, og derfor blev den brugt som kvæghest på de amerikanske ranches. Det vil sige, at dens funktion nærmere kan sammenlignes med en hyrdehund fremfor den jyske arbejdshests funktion.
Fakta og Racebeskrivelse
â–ª Type: Stærk og hurtig kvæghest
â–ª Oprindelse: USA
â–ª Anvendelse: Den amerikanske quarter horse bruges i en bred vifte af discipliner: Reining, cutting, working cow horse, barrel racing, kvægdrift, andre grene af westernridning, samt engelske discipliner som spring, dresser og jagt. Den er også god som familiehest.
â–ª Eksteriørbeskrivelse: heste af racen den amerikanske quarter horse kan se ud på mange måder. Optimalt er den smuk, harmonisk og yndefuld med veludviklet muskulatur. Den har et nærmest trekantet hoved med små ører, store øjne, en veludviklet kæbe og en lille mule, hvilket gør den større øverst omkring øjne og kæber. Fra hoved til hals skal hesten være åben, så den har frihed og smidighed til at deltage i forskellige discipliner. Halsen skal sidde ca. 45 grader på skulderen og være af tilpas længde. Bringen og brystkassen er markant, ryggen er kort og har et meget hældende kryds, hvilket hjælper i kvægdrift. Bagkroppen på hesten er stærk og præget af veludviklet muskulatur, og så har den korte, men stærke piber. Alle led er kraftige og veludviklede.
â–ª Farve: Ensfarvede heste uden alverden aftegninger er at foretrække inden for racen amerikansk quarter horse, men alle farver accepteres såfremt hestens afstamning er DNA-verificeret. Det gælder indenfor AQHA.
â–ª Størrelse: mellem 142 cm i stang og 163 cm i stang
Heste af racen den amerikanske quarter horse er som udgangspunkt og generelt set rolige og føjelige. Det er en intelligent race, men uden at det går ud over hestens evne til at blive trænet. De er nemme at arbejde med og håndtere, og de opholder sig pænt i stald og på fold. Som sagt er hesten en fantastisk familiehest, og den er velegnet til nybegyndere takket være dens milde temperament og stabile opførsel. Den amerikanske quarter horse er en hest, der er villig til at arbejde, og den udmærker sig i mange discipliner. Dels på grund af dens kropsbygning og dels på grund af dens temperament.
Den amerikanske quarter horse er i dag mest kendt for at deltage i de discipliner, du ser indenfor westernridning. Den har gode evner som væddeløbshest, kvægdrift, ranchhest og konkurrencehest i westerndiscipliner – og så er den selvfølgelig et godt og kærligt medlem af den amerikanske familie. Hesten har altid primært været i USA, men i løbet af de seneste år er der sket en udvikling. Der findes heste i Danmark, der primært bruges som stævneheste i western, og så stiger tallet i særligt Tyskland og Italien også i øjeblikket. I 2019 var der knap en halv million registrerede heste af racen amerikanske quarter horse udenfor USA.