Den arabiske fuldblod er en hest, der let kan kendes på stævnepladser, til shows og endda, når den løber på marken. Det er en utroligt ædel hesterace, der kan spores tilbage til de arabiske lande, hvor meget tyder på, at den har indgået i struktureret avl i tusinde år. I dag bruges den fortsat som avlshest, og den strukturerede avl fortsætter.
Læs mere i vores leksikon om racen Arabisk Fuldblod.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Hvis du har kigget på en hest af racen arabisk fuldblod, så har du måske bemærket, at hesteracen er meget let genkendelig. Foruden at have en vis lethed og ynde samt utroligt ædle træk, så har den nemlig også kun fem lændehvirvler, mens andre heste har seks samt 15 halehvirvler, hvor andre heste har et sted mellem 18 og 20. Det får heste af racen til at føre både deres hoved og deres hale højere end andre racer.
Fakta og Racebeskrivelse
â–ª Type: Let hest
â–ª Oprindelse: de arabiske lande
â–ª Anvendelse: showhest, dressur, galopløb, westerndiscipliner samt langdistanceridning.
â–ª Eksteriørbeskrivelse: Araberens hoved bør være en smule trekantet set forfra med en forholdsvis lille, men bred pande, øjnene er store, mørke og nærværende, de sidder lavt og langt fra hinanden. Øerne peger fremad og har indadvendte spidser. Næseryggen ønskes let buet, men de forekommer også lige. De har typisk en lang skulder, der er skrå og har god bevægelsesfrihed, de har en lige og kort ryg. Lænden er muskuløs og let opadvendt, der hvor den møder krydset. Krydset er til gengæld lige, når hesten bevæger sig. Gangen på hesten skal være lige, overarmen lang og piberne kort. Alle leddene skal være store, knæene flade og senerne skal være fine og klare.
â–ª Farve: Alle farver accepteres bortset fra broget. Hvide aftegn er almindelige, store aftegn og bugpletter er ikke ønskede.
â–ª Størrelse: i gennemsnit ca. 150 cm i stang – ofte mellem 146 cm i stang og 158 cm i stang’
En af de særlige ting ved den arabiske fuldblod er, at den kun må betegnes sådan, hvis den står i enhver stambog eller ethvert register, der er opført af WAHO som acceptabelt. Der er meget strenge krav for, hvornår en araber betegnes som fuldblod, da det kræver, at samtlige led kan føres tilbage til en af de internationalt anerkendte oprindelses individer.
Araberens temperament er bestemt ikke for alle. Dens temperament kan være hidsigt, og den kan være svær at ride. Den udviser dog stor tillidsfuldhed og opmærksomhed til dens ejer, da den plejede at leve under samme tag som dens herre og stadig bærer dette i sig.
At hesten er svær at tøjle handler typisk om rytterens manglende forståelse eller manglende evne til at takle hesten. Som udgangspunkt er araberen fredsommelig og en meget villig arbejdshest. Dog er den meget livlig og energisk, når den bliver redet; uden at det grænser sig over til at blive dristigt.
Den arabiske fuldblod bliver i dag primært brugt som showhest. Den bedømmes næsten udelukkende på dens udseende og eksteriør, og der er meget strikse retningslinjer og mål for, hvordan hesten skal se ud. Hesten udmærker sig dog også i forskellige discipliner som dressur og særligt galopløb og western. Den er utroligt udholdende, hvorfor den ofte ses som vindere af langdistanceridning. Der findes også særlige galopløb kun for arabere.
Den bruges i dag også som forælder i andre hesteracer. Det vil sige, at den krydses med andre hesteracer for at opnå et afkom med større lethed, ynde og mere ædle træk end på den race, den krydses med.