Den lille criollohest er, trods dens kompakte størrelse, en af verdens mest hårdføre hesteracer. Racen har sin oprindelse i Sydamerika, hvor hesteracen blev benyttet af kvægvogtere på de sydlige græsstepper. Den nedstammer fra kendte spanske hesteracer blandt andet andalusiere og arabere, men er blevet krydsavlet til den utrolig seje og hårdføre hesterace, som vi kender i dag.
Læs mere i vores leksikon om racen Criollo.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Man skal ikke lade sig narre af den lille hestekrop, en criollo er en af de mest udholdende og hårdføre nulevende hesteracer. Med en højde på mellem 135 og 155 cm ser hesten ikke ud af meget. Dog er hesten et rent muskelbundt, som kan udholde lange distancer og hurtig løb, hvilket gør den til en populær ridehest. Siden dens oprindelse har den været benyttet som arbejdshest af sydamerikanske cowboys, hvor den har kunne tåle timevis af lange arbejdsdage på græsstepperne i de glohede temperaturer i Sydamerika.
Den kompakte og robuste hest er en varmblodet race, der også flittigt benyttes på rideferier i de varmere himmelstrøg. Så hvis du besøger Sydamerika kan du med sikkerhed nyde en særegen oplevelse på criolloens hesteryg.
Criolloens utrættelige og udholdende natur nedstammer fra en ubarmhjertig og målrettet udvælgelsesproces. Som det er med rigtig mange kendte hesteracer, så er dyrene avlet til at kunne udøve bestemte opgaver. Når det kommer til criolloracen ønskede man tilbage i tiden, at avle den mest hårdføre og udholdende hesterace, som kunne blive de bedste arbejdsheste.
Derfor afholdte man udholdenhedsløb for at finde den bedste avlshest til at føre arten videre. Dette har man for eksempel gjort ved at sende hestene på overlevelsestur på lange distancer med masser af oppakning og foruden vand og drikke. Gennem denne barske udvælgelsesproces har man valgt den stærkeste og mest utrættelige hest til videreføring af arten. Det er altså forhistoriens hårde udvælgningsproces og dedikerede krydsavl der er skyld i, at criollohesten eksisterer i dag.
Foruden dens hårdføre natur og robuste bygning, så besidder criolloen utrolig megen ynde og karakter. Hovedet er særligt kort, men bredt og munder ud i en spids mule. Øjnene er store og dybe og giver hesteracen et udtryksfuldt ansigt. Særegent for hesten er dens usædvanlig korte men robuste ben, som får hesten til at se noget lavstammet ud.
Det gør også at criollo er en god saddelhest, da kroppens tyngdepunkt er meget lavt og modstandsdygtig. Hestens frakke ses almindeligt i kastanje eller gråbrune farver. Rødlige eller blåskimmel nuancer er heller ikke ualmindelige, og mange criolloheste kommer også med hvide aftegninger på ben og hoved.
Koloniseringen i Argentina kaldte på criolloen som arbejdshest. Da criollohesten gjorde sin debut handlede det om at finde en dedikeret arbejdshest til at håndtere kvæg om kvæg og heste. Man havde behov for arbejdskraft på græsstepperne til opretholdelse af kvæg og senere hen salg af kød og lædervare. Hesten blev den faste cowboypartner på markerne, og blev i løbet af årene også krydset med større hesteracer for at udvikle en mere multifunktionel hesterace. Her i moderne tid er criolloen fortsat en populær arbejdshest.
I Sydamerika udføres meget kvægarbejde stadig på hesteryg, så criolloen har fortsat sin status som cowboyhest mange steder i verden. Derudover benyttes den udholdende hest flittigt til turridning og lang-distanceridning. Nogle steder kan man kan endda være heldig at se vilde criolloheste vandre frit i Sydamerikas nationalparker. Hvis du gerne vil prøve en tur på en ægte criollo hest, så tilbydes turridning for turister blandt andet i Argentina, Uruguay og Brasilien.
© 2024. dyreportal.dk 
