Hesteracen Irish Cob er også kendt under navnet, Tinker. Oprindeligt var racen blot en krydsning mellem flere forskellige racer, men i takt med udbredelsen endte man med at anerkende blandingen for at være sin egen race. Afhængigt af, om du er i Danmark eller eksempelvis Irland og Holland, varierer det, hvad racen kaldes og registreres under. I Danmark registreres alt avl under Dansk Tinker forening, men racen registreres under titlen Irish Cob i både Irland og Holland. Dermed kan du både bruge betegnelsen Irish Cob og Tinker, hvis du eksempelvis vil søge information om racen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette.
Læs mere i vores leksikon om racen Irish Cob.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Hesteracen har en fortid, hvor den typisk blev brugt af romaer. Romaerne gik under navnet Tinkers, hvorfor hesten adopterede dette. Før i tiden blev hesten både brugt som køre- og arbejdshest samt ridehest. Flere steder i Irland er navnet ”Tinker” dog et skældsord i dag.
En Irish Cob er kendetegnet ved at have en ganske kort ryg, men hvor halsen sidder højt. Selve halsen er kraftig og beskrives som kort. Hestens ben er stærke og selve hovene har "hovskæg." Altså lange hår der dækker hovene til. Kigger du på en Irish Cobs øjne, vil du blive mødt af et venligt blik. Ofte har racen blå øjne, som typisk beskrives som "glasøjne." Selve hovedet er sort, og ørerne er lange. Racens mule er en anelse firkantet og afrundet - men den er ganske blød.
I visse tilfælde har den også et overskæg. Helt generelt er hesten ganske muskuløs med et bredt bagparti. Hestens man og hale er også begge kraftige. De er typisk brogede rent farvemæssigt. Dog findes hesteracens også i sort og fuks. Man har dog man valgt, at uanset farve accepteres hesten som værende en Irish Cob. Denne race bliver typisk mellem 135 til 170 cm høj.
Den har som regel et dejligt og roligt temperament. Dermed egner racen sig særligt godt som familiehest, hvor den også omgås børn. Det kommer derudover også til udtryk i hestens rolige facon og dens evige tålmodighed. Derudover er racen særdeles lærenem, og den har derfor store glæde af at blive udfordret.
En Irish Cob er en intelligent hest, og du kan som ejer opbygge et nært og kærligt bånd til hesten. Racen knytter sig hurtigt - og også til nye mennesker. Derfor ses racen også ofte på rideskoler, da den trives med mange nye ansigter. Derudover er den også god at anvende i forbindelse med handicap-ridning, hvor den sikrer rytterne en god og behagelige oplevelse.
Den er en koldblods hest, men det til trods er den dygtig til lettere dressur. Selvom racen er er kraftig i dens bygning og statur, er den fortsat en fremragende springhest.
En Irish Cob har sin oprindelse i Irland, men er i dag særdeles udbredt i både Europa og USA. Derfor findes racen også herhjemme. Det er derfor også muligt at købe dem i Danmark, og der findes flere salgssider, som sælger denne hesterace. Racen er desuden også godkendt til avl, og den fik i 1998 sin EU-godkendelse.