Den jyske koldblodshest er som bekendt en utroligt tung race, der primært blev brugt i markerne og nu i dag til kørsel igennem gaderne. Den har dog været lettere end sådan som den kendes i dag – og den har endda været forsøgt gjort endnu lettere endnu. Leder du efter en ideel landbrugshest er denne hesterace en god mulighed for at få det opfyldt.
Læs mere i vores leksikon om racen Jysk - Koldblod.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
I 1700-tallet begyndte at et forsøg på at forædle Jysk – Koldblod. Her brugte man hingste fra det kongelige Frederiksborg-stutteri til jyske hopper. Dog blev det ingen succes, fordi afkommet blev for let.
Man prøvede derfor igen til – denne gang med ca. 50 importerede Yorkshire-hingste. I denne omgang kom der nogle fortræffelige heste til, men de kunne desværre ikke holde deres gode egenskaber i senere slægtled. Derfor er de ikke kendt i dag.
Dermed blev det besluttet, at man i stedet ville bevare de renracede jyske heste og give racen kræfter igen.
Det var især Louis Oppenheim, der endte med at spille en afgørende rolle for Jysk – Koldblods overlevelse. Han sendte en rød Suffolk-hingst med hvide bagsokker til Danmark og gav også racen det præg, som den har i dag.
Fakta og Racebeskrivelse:
â–ª Type: mellemsvær koldblods hesterace
â–ª Oprindelse: Danmark - Jylland
â–ª Anvendelse: Kørehest, arbejdshest og ridehest
â–ª Eksteriørbeskrivelse: Overordnet set er der to mål for opdrættere af Jysk – Koldblod: en god udstråling og et godt temperament. Hovedet ønskes mellemstort og udtryksfuldt med middelstore ører. Øjnene skal være store og klare, mens næsebenet skal være let buet. Nakken skal være tilstrækkelig lang, halsen gerne let bøjet samt velansat og muskelfyldig. Underhals er ikke ønsket. Skulderpartiet skal være kraftigt og have en god muskulatur i både skulder og brystparti. Ryggen må ikke være for lang, den skal have god muskelfylde og den skal gerne være lige. Lænden skal være stærk, muskuløs og elastisk, mens krydset ønskes middellangt, let hældende og med veludviklet muskulatur. Forknæ og haseled skal gerne være markeret. Overordnet set skal muskulaturen på hesten være god og kraftig på hele hesten.
â–ª Farve: Oprindeligt fandtes den både som skimler, brune, sorte og røde. I dag er der stor overvægt af den røde Jysk – Koldblod med hvid man og hovskæg kendt. Skimlerne er helt forsvundet, men der er enkelte sorte og brune tilbage.
â–ª Størrelse: mellem 150 cm i stang og 165 cm i stang
En jysk hest skal være velegnet som kørehest. Det vil sige, at den skal have et venligt og roligt temperament. Den skal være arbejdsom og velvillig til at udføre det arbejde, den bliver stillet overfor. Samtidig ønsker man et godmodigt sind hos racen og gerne en stærk personlighed.
Den jyske hest er meget elskværdig, og den skal gerne være opmærksom og lydig overfor sin ejer, da den ellers kan blive svær at håndtere, grundet dens store størrelse.
Som sagt var hesten noget lettere i begyndelsen. Den har Frederiksborghesten i sin oprindelse, og den har tidligere primært været brugt som ridehest. Først i 1800-talllet begyndte man at tage racen i brug i markerne, hvilket udviklede den til at være den svære arbejdshest, som den er kendt for at være i dag. I Danmark gjorde den stor nytte på forskellige landejendomme, indtil maskinerne kom og tog over. Dengang – kun så sent som i 1950'erne – var der flere hundrede tusinde jyske heste i Danmark, mens antallet i dag ligger på omkring 1000.
I dag ser vi ofte den røde hest med de hvide sokker gå rundt foran en hestevogn i gaderne, og det er primært som trækhest, at den er kendt i dag.
© 2024. dyreportal.dk 
