Knabstrupperen er den plettede pony, som du blandt andet kender fra Pippi Langstrømpe. Den er nem at genkende på marken, og mange har bemærket den ud af en flok på mange, hvis de er kørt forbi. Den gør sig også altid bemærket på stævnepladserne, dels for dens evner og dels for dens udseende. Så leder du efter en genkendelig som er vildt karakteristisk er denne hesterace noget for dig. Se alle salgsannoncer herunder og find den hest der passer til dig.
Læs mere i vores leksikon om racen Knabstrupper.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En knabstrupper er ikke bare en knabstrupper. Den fås i fire forskellige typer: Den klassiske type, sportstypen, som pony og som minipony.
Den mest typiske er – som navnet antyder – den klassiske type. Det er ofte denne, der ses på stævnepladserne i Danmark. Den er mere kvadratisk i sin bygning og har en god man og hale – modsat de andre typer. Sportstypen er dog den af de fire med mest man og hale.
Tilbage i begyndelsen af 1800-tallet var første gang en race, der kan betegnes som knabstrupper, blev set i Danmark. Den var ejet af en slagter, men blev købt af Major Lunn, hvis nysgerrighed blev vakt overfor en hest, der ikke virkede til at reagere til trods for slagterens gentagne pisk. Denne hoppe skabte den populære avlshingst Flæbehingsten, som skulle have haft mere end 20 forskellige farver.
Fakta og racebeskrivelse
â–ª Type: Let varmblodshest
â–ª Oprindelse: Danmark – er sidenhen blevet udbredt til Tyskland
â–ª Anvendelse: Ridehest – primært dressur og alsidigt brug. Den klassiske type er velegnet til show, dressur, spring og kørsel.
â–ª Eksteriørbeskrivelse: Typisk ses racen med en spækket bagkrop eller pletter på kroppen – det er et af dens særlige kendetegn. Den har ofte en kompakt kropsbygning, men det kan variere afhængig af, om der er tale om en hest, pony eller minipony. Den er stærk og muskuløs og har en højt ansat hale. Både man og hale er typisk sparsomt på hesten. Hovene er ofte stribede, og hovedet har en konveks profil.
â–ª Farve: Typisk forekommer den plettet eller blommet. Den findes dog også i rene farver – her for eksempel i brun, sort, hvid eller lignende.
â–ª Størrelse: Findes som både hest, pony og minipony. Den klassiske type måler fra 148 cm i stang til 162 cm i stang.
Temperamentet på en knabstrupper er dejlig roligt. Den er kendt for at være en utroligt venlig hest, der samtidig er intelligent. De er meget medgørlige og lærenemme, da de har en evne til hurtigt at opfatte de signaler, der bliver givet af rytteren. Det giver hesten stort potentiale indenfor flere af de discipliner, der ses i hestesporten i dag.
Den er samarbejdsvillig og har overordnet set en super harmonisk personlighed og temperament, der hjælper den med at nå i langt i de givne discipliner, som dens rytter ønsker at præsentere den for.
Knabstrupperen fremavles endnu, men det er en svær disciplin at mestre, og der er forskellige regler i forhold til, hvilke racer der må krydses med hinanden for at opnå de ønskede pletter. I 1971 kom knabstrupperforeningen til, og den har endnu den dag i dag det formål at bevare og fremme knabstrubbere i alle størrelser. Derfor findes hesten altså endnu som de fire typer - den klassiske type, sportstypen, pony og minipony – og alle er lige ønskede for foreningen.
Det er også en utroligt populær ridehest og en utroligt alsidig ridehest. Den er som sagt lærenem, så du kan lære den både at gå dressur og spring. Den bruges også som kørehest og til jagt. Knabstrupperen er ovenikøbet en af de heste, der oftest bliver taget ind i cirkus, netop fordi den har så karakteristisk et udseende.