En stor og venlig kæmpe med masser af udholdenhed. En Norsk Døle er også det, der i gamle dage blev kaldt for Døle Gudbrandsdal eller Østlandshest. Her er der dog tale om en og samme norsk race, der tidligere har udgjort omkring 66 % af den norske hestebestand. Det er en hest, der findes i forskellige variationer for at kunne imødekomme forskellige behov i befolkningen rundt omkring i landet. Antallet af den Norske Døle er som alle andre tungere hesteracer faldet i antal siden anden verdenskrig i takt med, at der i landbruget er opstået en større mekanisering, og hvor der derfor er mindre brug for de ægte hestekræfter. Passionerede avlere holder dog fast i den gamle race og store egenskaber den dag i dag, og der findes nu omkring 3000 registrerede Norsk Døle-heste.
Læs mere i vores leksikon om racen Norsk Døle.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
I dag er det ikke længere den Norske Døles primære opgave at skulle transportere tungt gods gennem skovene og op og ned på fjeldet. I takt med at brugen har ændret sig for hestenes funktion i landbruget, er der kommet fokus på de forskellige racers alsidighed i ridesporten. Dette gælder særligt også den Norske Døle. Flere og flere individer blandt racen anvendes i dag til travløb.
Til trods for den store og tunge krop af udseende, er en Norsk Døle hurtig på benene og har en udholdenhed der er svær at finde hos andre racer. I tavløb klarer den Norske Døle sig ekstremt godt overfor andre racer på de længere distancer og derfor er der også kommet et stort fokus på avl af døle traveren, der i stedet for at trække en vogn med tunge læs, nu blot skal koncentrere sig om at transportere en sulky hurtigt fra A til B på travbanen.
Fakta og racebeskrivelse
â–ª Type: koldblodshest med rolig gang stor styrke
â–ª Oprindelse: Norge og særligt de norske fjelde
â–ª Anvendelse: ride- og kørehest
â–ª Eksteriørbeskrivelse: Der findes flere typer af den Norske Døle. Her opdeles racen i de tunge typer og de lettere og mere forædlede typer. Fælles for begge typer er, at det skønne hoved er bevaret, der på en og samme tid formår at have et ædelt udseende samtidig med at være kraftigt og optimalt proportioneret med resten af kroppen. Det lille fine hoved er siddende på en ponylignende kraftigt bygget krop, med kortere ryg og en kvadratisk bygning der besidder et let hældende kryds. Lemmerne er kraftige og tørre med en bevægelse der syntes let i forhold til racens umiddelbare tyngde.
â–ª Farve: Rene farver der som oftest ses i form af brun, sort eller fuks
â–ª Størrelse: 145-155 cm i stang
Trods den store størrelse og kraftige krop, så er den norske døle en hest der er yderst adræt. Den er avlet til at kunne trække tunge læs af eksempelvis brænde eller sten gennem de Norske skove og dette kræver stor ro og samarbejde med den der håndterer hesten. Disse egenskaber er nogle der i den grad er bevaret i den Norske døle der ses i dag, til trods for af den i mindre og mindre grad anvendes til det oprindelige formål i det moderne hestehold. Det er en hårdfør og alsidig hest, der gentagne gane betegnes som værende en fantastisk familiehest, såvel som en god allround hest for rytteren der ikke stiller de store krav til konkurrenceridning.
Kulturarven i Norge inkluderer bevaringen af den Norske Døle. Da der i en længere årrække har været fare for at racen skulle uddø som følge af manglende genetisk variation, er der indgået et intenst samarbejde mellem forskerenheder og den nationale avlsorganisation, for at hjælpe til at kortlægge racens egenskaber og styrker genetisk og ligeledes sammenligne andre lignende racer i forhold til at finde ud af, om der skulle være mulighed for at kombinere andre hesteracer ind i avlen.
Med den rette viden er det muligt at sammensætte genetisk materialer, der i bund og grund ikke afviger meget fra de avlsgodkendte individer der findes inden for racens avlsforbund i dag og på denne måde kan der godkendes enkelte andre racer til at øge mangfoldigheden blandt den norske dølehest, uden at skulle gå på kompromis med racens egenskaber.