Den norske pony er en koldblodet pony, der er velegnet som ride- og arbejdshest. Dens venlige sind gør, at den i dag er særlig kendt som en familie- og fritidshest. Den har dog haft mange erhverv op gennem tiden og været flittigt brug af mennesker - lige siden vikingerne faldt pladask for den stærke pony for tusind år siden.
Læs mere i vores leksikon om racen Norsk Pony.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Den norske pony har mange gode kvaliteter. Den er kendt for at være tillidsfuld, venlig og kan omgås alle. Dog har den også tendens til at kæk, egenrådig og med temperament, og derfor kræver den - ligesom alle andre heste - en god opdragelse. Den elsker dog at arbejde og være i gang, og derfor vil den også elske at træne og blive holdt i gang.
Den norske pony har et karakteristisk udseende. Den er typisk gul eller rød med en stribe i mane samt en ål, som er en stribe på ryggen. Manken er trimmet kort, så den står oprejst. Den har et lille hoved med en bred pande og store øjne, hvilket giver den et venligt og imødekommende udtryk. Ryggen er lang og benene er korte og stærke.
Fakta og racebeskrivelse
1. Type: Stor, stærk pony
2. Oprindelse: Norge
3. Anvendelse: Ride-, køre- og arbejdshest
4. Eksteriørbeskrivelse: Den norske pony er en stor, stærk pony. Den har et lille hoved med en bred pande, store øjne og små ører. Halsen er stor og kraftig, skulderen stejl og manen lav. Hesten har en muskuløs, lang ryg samt korte, stærke ben.
5. Farve: Den norske pony er typisk gul eller rød med en mørk stribe i mane samt en ål. Der er fem anerkendte farver: gul, grå, ulsblak, rødgul og gulblak. Der ses eventuelt zebrastriber på benene. De mørke, primitive aftegn er eftertragtede og ønskværdige, mens de hvide aftegn er uønskede.
6. Størrelse: 135 cm i stang til 145 cm i stang
Den norske pony har en historie, der går langt tilbage. Den kommer oprindeligt fra Vestlandet i Norge, og den levede i lang tid uforstyrret af mennesker. Vikingerne fik dog øje på den og fandt hurtigt ud af at udnytte den norske ponys mange gode egenskaber. Vikingerne fandt nemlig ud af, at racen fungerede godt som krigshest. Den norske pony var nemlig ikke bange for noget som helst. Den var stærk og behøvede ingen pauser. Og så var den nem at transportere, for den var ikke bange for at blive læsset ombord på et skib.
Senere blev den norske pony en arbejdshest. Den var vant til at begå sig i bjergene, og den kunne arbejde hårdt og længe uden at få særlig meget at spise. Det var en egenskab, der gjorde den meget eftertragtet. Derudover kunne den nemt og hurtigt tilpasse sig ethvert landbrug. Dens typiske arbejdsopgaver var som pakhest eller blive spændt for en vogn.
Den blev også et uundværligt transportmiddel, og er det til dels stadig den dag i dag. Da rideheste vandt frem, blev det populært at avle den norske pony med hingste, der var lidt finere i det. Den norske pony havde nemlig tendens til at være lidt for tung i det i forhold til at være en optimal ridehest.
På trods af at den norske pony har en lang historie i Norden og især i Norge, så har racen i dag også spredt sig til resten af Europa samt Nordamerika. I Norge bliver den stadig brugt som arbejdshest i de bjergområder, hvor det er svært for motorkøretøjer at bevæge sig rundt. Mange andre steder bliver den dog primært brugt som ride- og familiehest.