Blandingsracer og ukendte racer af ponyer. Hvis du kigger på hestesalgsannoncer eller et leksikon over heste, vil du formentlig falde over betegnelsen ”Pony - Andre”. Betegnelsen giver ikke helt mening i sig selv, men oftest bliver den anvendt til at dække over en pony, der er en blanding af flere racer. Betegnelsen kan også blive anvendt, hvis ponyens race er så sjælden, at den ikke figurerer på listen over hesteracer.
Læs mere i vores leksikon om racen Pony - Andre.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
I dag bliver en pony defineret som en hest, der måler maksimalt 148 cm i stangmål. Hvis ponyen bærer sko, må den dog være op til 149 cm i stangmål. Hvis hesten overskrider dette maksmål, er den netop en hest. Hvis du er konkurrencerytter, eller hvis du avler ponyer til konkurrencebrug, er det enormt vigtigt, at ponyen holder sig inden for maksmål. Det er set før, at en pony går fra at være et millionbeløb værd for derefter at falde til maksimalt 100.000 kr. i værdi. Alene på grund af, at ponyen er blevet mål til at være over 148 cm i stangmål og dermed en hest.
På grund af sin højde bliver ponyer anset som værende heste til børn. Derfor må du kun ride stævner på ponyer til og med det år, hvor du fylder 16 år.
Fakta og beskrivelse
â–ª Type: Ponyer kan være forskellige typer – oftest er de dog lette hestetyper
â–ª Oprindelse: Pony – Andre kan have oprindelse fra hele verden
â–ª Anvendelse: Ridehest, selskabshest, avl
â–ª Eksteriørbeskrivelse: Ingen specifik, da der netop er tale om en udefineret race
â–ª Farve: Ponyerne kan være alle tænkelige farver
â–ª Størrelse: Maksimalt 148 cm i stangmål. Hvis ponyen er under 130 cm i stangmål, kaldes den i Danmark for en kategori III pony. Hvis ponyen er mellem 130,1 og 140 cm i stangmål, kaldes den i Dannmark for en kategori II pony. Er ponyen derimod mellem 140,1 og 148 cm i stangmål, kaldes den for en kategori I pony i Danmark
For pony – andre vil temperamentet variere en del. Dette kommer nemlig helt an på, hvilken race – eller hvilke racer – ponyen er. Derfor vil du også opleve en stor variation i temperamentet hos denne type pony. Det betyder derfor også, at man ikke rigtigt kan udlede noget generelt om temperamentet, hvis ponyen er angivet som pony – andre. Undtagelsen hertil er selvfølgelig, hvis ponyens race egentlig er kendt, men blot ikke figurerede på listen.
Til trods for at pony – andre er ponyernes svar på et gadekryds, lykkedes det nogle gange avlerne at ramme rigtigt. Én af de bedste ponyer inden for ridebanespringning i Danmark, var netop en pony, der var et ”gadekryds” så at sige. Ponyen hed Zar og var en kategori II pony, der vandt utallige danmarksmesterskaber og nordiske mesterskaber med flere forskellige ryttere. Ligesådan findes der også mange andre ponyblandinger, der klarer sig fantastisk godt inden for både dressur, ridebanespringning og military. Selvom racen naturligvis varierer en del i kraft af, at det ikke ér en rigtig race, formår den alligevel at producere nogle gode ponyer nu og da.