Det er sjældent, vi hører om en race, der direkte er under udvikling – det er dog tilfældet for den den svenske ridepony. Avlen af denne race begyndte først omkring år 1900, hvor man begyndte at varetage og importere krydseponyer som avlsmateriale for en indenlandsk rideponyerace med det formål at kunne konkurrere med ponyer i Europa. Hesten er så at sige ”designet” til at være et attraktivt valg for turneringsryttere. Find salgsklar heste indenfor racen nedenunder her, hvis du leder efter anden type kan du bruge filteringen i venstre side og finde netop den hest som passer til dig.
Læs mere i vores leksikon om racen Svensk Ridepony.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Ponyer betragtes ofte som værende nemmere at ride, og der er en fælles mening om, at de på ingen måde kan konkurrere med de større heste. Den svenske ridepony er dog skabt til at have de samme store og flotte bevægelser som de store heste samt det samme talent indenfor de forskellige genrer.
Som sagt er den svenske ridepony endnu under udvikling, men avlsforeningen findes, og derfor er det allerede muligt at få registreret sin pony som Svensk ridepony. Kravene er endnu ikke helt faste, men opdrætterne stræber efter at få ponyer, der har mindst 25% fuldblod i sig. De gør dette ved at benytte krydseponyer fra Sverige – men også fra andre lande – som de krydser med fuldblodsheste, halvblodsheste og rideponyer, der allerede er godkendte.
Fakta og Racebeskrivelse
â–ª Type: en ridepony der kan udmærke sig på tværs af genrer
â–ª Oprindelse: Sverige
â–ª Anvendelse: Målet er, at racen skal være egnet for alle ridesportens genrer.
â–ª Eksteriørbeskrivelse: Den svenske ridepony minder i højeste grad om en mindre engelsk fuldblod med en atletisk og muskuløs krop. Den har ædle træt, hvorfor den fremstår majestætisk på ridebanen, hvis den får hjælp til at sætte sine muskler rigtigt. Ponyen fremstår som havende ganske lange ben, hvis du sammenligner med andre ponyer, men de beholder deres proportionalitet og er vægtbærende.
â–ª Farve: Alle farver er tilladte undtage albino og cremello
â–ª Størrelse: mellem 128 cm i stang og 148 cm i stang
Den svenske ridepony skabes med en helt særlig hest i tankerne – nemlig en hest, der skal kunne præstere på ridebanen, uanset om du deltager i spring eller i dressur. Her er det ikke nok med nogle flotte og store bevægelser, der kan imponere – den skal også have et temperament, der hjælper rytteren med at nå de mål, som equipagen sætter sig indenfor ridesporten. Derfor er temperamentet på en Svensk ridepony tilpas roligt til, at et barn kan håndtere den, men uden at den mister sin energi på banen. Den svenske ridepony har potentiale til at blive en fantastik lære pony for nybegyndere netop takket være dens gode temperament, og efterhånden som rytteren udvikler sig, har den samtidig potentiale til at føre dem langt.
Der er som sagt ikke meget historie bag den Svenske Ridepony, da den først begyndt at eksistere for 40 år siden. I dag er den stadig under udvikling, da det tager tid at skabe en ny race, men de forskellige opdrættere oplever, at de får skabt utroligt talentfulde ponyer, der når langt på ridebanerne med deres ryttere. Man kan forvente, at netop den Svenske ridepony kommer til at udvikle sig til at blive en af de mest populære rideponyer blandt både nybegyndere og erfarne ponyryttere, og den vil med al sandsynlighed kunne ses præstere på banerne med stort talent i de næste mange år.
Til trods for at rideponyen har talent på tværs af genrer, så vil den enkelte pony højst sandsynligt ikke få lov at præstere på tværs af genrer netop på grund af dens store talent. Mange vælger at fokusere på én enkelt genrer som hovedprofession – særligt med en pony, der har mulighed for at nå så langt, hvis du dedikerer dig til sporten. Det vil imidlertid resultere i, at ponyracen vil blive udviklet til ikke at have de samme talenter i samtlige genrer, men derimod vil du kunne begynde at avle heste, der er ekstra gode i én genre fremfor en anden.