Grundet racens pålidelighed og rolige temperament, bliver den ofte anvendt til handicapridning eller som terapihest. Den vil gå langt for sin ejer og knytter sig til sin ejer. Irish Cob kan bruges til alle typer af konkurrencer på let niveau. Den egner sig dog særlig godt til westernridning, handicapridning, distanceridning og skovtursridning, hvor både terræn og trafik indgår. Tinkeren er et oplagt emne, hvis man ønsker en hest, der kan rides af alle i familien, og som har mod på enhver opgave, den bliver stillet. Det er en oplagt hest til dig, der ønsker en hest, der kan bevare fatningen og som er til at stole på.
Læs mere i vores leksikon om racen Tinker.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Tinkeren er en suveræn ridehest til dig, der ønsker en cool hest, som du kan ride ud i både trafik og terræn uden problemer. En ”Tinker” og en ”Irish Cob” er den samme race. I Danmark registreres den som ”Tinker”, hvorimod den i blandt andet Holland og Irland betegnes som ”Irish Cob”. Det er en forholdsvis ny race, der blev avlsgodkendt i EU i 1998. Dens rødder fører tilbage til en blanding af mange forskellige racer, der gennem avl er blevet til denne typehest, som i Irland betegnes Irish Cob.
I Tinkerens hjemland, Irland, er det nedværdigende at benævne racen ”Irish Cob” som ”Tinker”. Det skyldes, at navnet referer til sigøjnere, og da Irerne er stolte af deres Irish Cob, ser de ikke gerne, at den sammenlignes med sigøjnere. Irish Cob er blevet avlet frem, da netop sigøjnerne kunne se de mange fordele i egenskaberne hos denne hest. Det var en hest, der kunne lidt af det hele. Den kunne både gå for vogn og rides, og samtidig var den troværdig og rolig i temperamentet. Det var den perfekte brugshest.
Der er ingen begrænsning for farverne hos en Irish Cob. De fleste forbinder dog racen med en hvid- og sortbroget hest, eller en sort hest med hvide sokker. Den kan have alverdens forskellige aftegn. Tinkeren er en koldblodshest. Den er af den tunge type, med stærke, robuste knogler og store muskler. Stangmålet går typisk under en mindre hest eller en stor pony. Der findes dog Tinkere med stangmål fra 135 cm – 170 cm.
Grundet dens stærke og robuste bygning kan den, trods dens ikke altid så høje stangmål, egne sig fortrinligt som ridehest for en voksen. Den er kendetegnet ved at være en rolig og god makker, der let knytter sig til sin ejer. Dens stabilitet gør den rigtig god som en ridehest, der befinder sig ude i trafikken, hvor det er særligt vigtigt at have god kontrol over hesten. Temperamentet er roligt og tålmodigt.
Den har en meget elegant gang, hvorfor den gør sig udmærket i de lette og middelsvære dressurklasser. Springning er grundet dens tunge krop ikke dens stærkeste side, men den kan dog stadig begå sig til ridebanespringning på et lettere niveau. Tinkeren er særlig kendt for dens flotte hårpragt. Manen er typisk meget tyk og lang, ligesom halen også har en rigtig god volumen. Hovskægget er ligeledes langt og tykt, og dækker typisk hele hoven. Den har modsat mange andre koldblodsracer ikke romernæse, men derimod lige næseben.
Mulen kan virke en anelse firkantet. Som en af de få hesteracer har mange af denne race glasøje. Et glasøje vil sige, at øjet er farvet blåt i stedet for brunt. Dette fænomen kan forekomme på det ene øje, på begge øjne eller på en del af et øje, som er brunt i resten af øjet. Ryggen er kort og halsen bred med en flot buet nakke. Halsen er højt ansat og mankebenet markeret. Dens flotte udseende er iøjnefaldende og pragtfuldt.
Her på portalen finder du et stort udvalg af heste som sælges fra hele danmark, du kan nemt filtere mellem hvilken racer du søger og finde en hest nær dig. Er du hestesælger kan du oprette en gratis salgsannonce her. Hvis du gerne vil ud til flere mennesker har du også mulighed for at opgradere din gratis annonce til en betalt annonce for at få større rækkevide på din salgsannonce.