Måske har du hørt udtrykket vallak blive brugt om en hest før; og måske har du tænkt, at det nok bare er en race. Det er dog ikke tilfældet. Faktisk bruges betegnelsen om en hingst, der er blevet kastreret. Det er dermed en han hest, der ikke kan bruges til avl, fordi den har fået fjernet testiklerne. Læs videre i bunden af siden under salgsannoncerne.
Læs mere i vores leksikon om racen Vallak.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Som udgangspunkt kan det virke en smule fjollet at kastrere en hingst. Dog gør det en del ting nemmere. Først og fremmest er en hingst ofte mere temperamentsfulde end en vallak. Derfor er kastrering altså et valg, der nogle gange bliver taget i et forsøg på at dæmpe en hingsts temperament og gøre dem mere pålidelige.
En anden grund kan være noget så simpelt, at de simpelthen ikke er egnede til avl. De har måske ikke den rette højde, måske har de ikke de rette aftegninger i forhold til kravene for en bestemt race – der kan være flere årsager.
Hvis du har en hingst, der ikke kan bruges til avl, så kan du vælge at kastrere den for at gøre hverdagen nemmere. På den måde kan den nemlig gå sammen med dine hopper. Dog risikerer du at miste noget af hestens udtryk, hvilket kan gå ud over hestens præstation på stævnepladserne.
Fakta og Beskrivelse
▪ Type: En kastreret hingst.
▪ Oprindelse: De kan komme alle steder fra. Betegnelsen stammer for fra, at kastrerede heste tidligere blev eksporteret fra Valakiet til Tyskland og Nordeuropa.
▪ Anvendelse: De bruges til alle discipliner samt som familiehest - alt bortset fra avl.
▪ Eksteriørbeskrivelse: Den kan se ud på mange forskellige måder, afhængig af hvilken race, hesten er af. Typisk vil den forekomme bredere og mere kraftig end hoppen af samme race. Det vil altså typisk være muligt at se, om hesten er af det ene eller andet køn uden at kigge på dens genitalier.
▪ Farve: De forekommer i alle farver afhængig af hestens race.
▪ Størrelse: De forekommer i alle størrelser både som pony og hest. Typisk vil den være større end en hoppe af samme race.
En hingst kan godt være en smule hidsig og temperamentsfuld, da den producerer nogle kønshormoner, som en kastreret hingst ikke producerer. Det gælder blandt andet kønshormonet testosteron. En vallak vil dermed – modsat hingsten – være mere rolig. Det er om ikke andet det, der forventes, når man kastrerer en hingst for at opnå et mildere temperament. Dog er der selvfølgelig ikke en garanti for, at du faktisk får en roligere og mere pålidelig hest ved at kastrere din hingst. Nogle gange er temperamentet en del af hestens personlighed, og i så fald er det ikke sikkert, at behandlingen har den ønskede effekt. Da vallakken ikke er en bestemt race, vil der generelt set være stor forskel på dennes temperament netop afhængig af racen på hesten. Mens en fuldblods araber vallak vil bevare en del af sin energi og temperament vil en vallak af racen islandsk hest højst sandsynligt være væsentligt mere rolig – ikke fordi de hver især er en vallak, men fordi de henholdsvis er af racen arabisk fuldblod og af racen islandsk hest.
I dag sker kastreringen af heste af mange forskellige årsager; typisk vil man kun undlade at kastrere en hingst, hvis den er avlet til at skulle være avlshingst. Undtagelsesvist vil man også prøve hestens evner af på ridebanen og se, om temperamentet er passende for en konkurrencehest. Hvis ikke – og formålet med hesten er konkurrencer – vil den blive kastreret til fordel for dens præstation på stævnepladserne. Hestehospitalet i Århus kastrerer ca. 100 hingste om året, hvorfor det altså er et almindeligt valg for hesteejere at tage. Det skyldes som sagt, at temperamentet hos en vallak er nemmere at arbejde med, samt de managementmæssige årsager.