På dyreportal.dk kan du købe hunde
Læs mere i vores leksikon om racen Affenpinscher.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En affenpinscher er en rigtig skøn race, med et dejligt og lidt specielt udseende, som også er racens kendetegn. Affenpinscheren er ruhåret, lille og kompakt med et abelignende ansigt, og derfor bliver racen også kaldt for den skæggede abe-hund. Racen er kendt for at være hengiven, kærlig og kontaktsøgende overfor de mennesker, som hunden kender. Den kan derimod være afvisende overfor fremmede, og skal derfor lige se personerne an, før at den overgiver sig. Racen affenpinscher stammer oprindeligt fra Tyskland af, og er igennem årene blevet anvendt som en selskabshund og en familiehund. Så sent som for et par hundrede år siden var man af den overbevisning, at racen var en krydsning mellem en abe og en pinscher. Nu antager man, at det er mops lignende hunde fra Asien, der er blevet krydset med pinscherne i sin tid, og derved kan racens udseende forklares på den måde.
En affenpinscher er en lille hund med en god størrelse som svinger mellem: for hanner og tæver fra 25 til 30 cm. Vægten for hanner og tæver svinger fra 4 til 6 kg. Oprindelig var affenpinshceren en kontant og effektiv rottedræber tilbage i Tyskland, og den har stadig en hel del jagtlyst i sig, som også kan ses i dens temperament og energiniveau. Racen har et rimeligt stort behov for varieret motion, og derfor er racen den perfekte race for den aktive familie, som godt kan lide at gå lange ture og holde sig i gang.
Hvis man vælger en affenpinscher er det vigtigt at vide at en affenpinscher behøver varieret motion og en tæt kontakt med alle i familien helt fra den er hvalp. Hunden skal socialiseres så tidligt som muligt, og den sociale kontakt skal helst vedligeholdes, for at få et godt forhold til fremmede mennesker og andre hunde, da den som nævnt ovenfor altid ser personer an, som hunden ikke kender.
En affenpinscher kræver minimal pleje, da pelsen kun skal børstes og friseres igennem en gang om ugen. Pelsen beskytter hunden mod al slags vejr, og derved er det vigtigt at pleje pelsen omkring én gang i ugen. Det er også vigtigt at man husk at klippe kløerne ofte og at rense tænderne for tandsten, og at det bliver holdt ved lige, for at undgå skader på poterne, og sygdomme i munden.
Racen er ikke ligefrem kendt for at være lydig, og derfor kan man hurtigt konkludere at racen er yderst selektiv, og går sine egne veje. For at opnå lydighed hos racen, skal hunden opdrages konsekvent fra begyndelsen af, så den ved hvem der bestemmer. Det er dog vigtigt at pointere at hunden også skal belønnes, når den gør lystrer, og på den måde kan du opnå en rimelig lydighed hos racen. Det er også vigtigt at vide, at hårdhed i form af konsekvens, vil udløse stædighed og skade den videre kommunikation med hunden, så derfor anbefales det at hunden bliver opdraget med en blid, kærlig - men konsekvent hånd.