Find din næste hundehvalp på dyreportal.dk. Vi har samlet en stort udvalg af alle hunderacer som sælges i Danmark.
Læs mere i vores leksikon om racen Australsk Terrier.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En australsk terrier er en kvik og opmærksom hund med et stærkt flokinstinkt, og det skal man være særlig opmærksom på, når man påtænker at anskaffe sig racen. Racen er stærkt knyttet til sine mennesker og befinder sig bedst som familiens centrum, og derfor er det ikke bare en selskabshund, som for det meste passer sig selv. Hunden kan være vagtsom og gøende, men over for fremmede er den nysgerrig, tillidsfuld og venlig. I forhold til andre hunde kan den som en ægte terrier ikke modstå en udfordring til slagsmål, og det skal man være klar på at tackle. En australsk terrier kræver meget opmærksomhed, menneskelig kontakt, regelmæssig motion og en venlig og konsekvent opdragelse som bygger på gensidig respekt. Opfyldes disse behov, kan du altså få en rigtig dejlig familiehund.
Briterne der koloniserede Australien, medbragte små ruhårede terriere af den gamle type. I det nye land var det ikke jagten, der blev hovedopgaven. I stedet holdt hundene slanger, kaniner, rotter, mus og andet småkravl fra dørene, og de slog alarm, når noget ukendt nærmede sig. De blev ligefrem kaldt "early warning dogs". Indimellem vogtede de får og lam. De forskellige terriere smeltede allerede tidligt i 1800-tallet sammen til den australske terrier, som var særlig udbredt på Tasmanien. En australsk terrier bliver omkring 25 cm og kan veje op til 7 kg.
En australsk terrier er livlig og meget opfindsom som ung, senere indretter den sig efter familiens aktivitetsniveau, og bliver derved meget mere medgørlig. Den er mere en gårdhund end en jagthund, så den er mindre tilbøjelig til at gå egne veje end mange andre terriere, men interessen for vildt er der, og det skal man bestemt ikke glemme.
Racen er kendt for den hårde og stride pels, som danner en karakteristisk krave fra ansigtet og ned over halsen og brystet. Pelsen skal børstes grundigt igennem en gang om ugen, men er ellers ikke arbejdskrævende. Den skal trimmes et par gange om året, men man kan lære at gøre det selv, hvis man ønsker det. Det er altså en hund, som ikke kræver vildt meget pleje, og det den kræver er meget overkommeligt, og ikke noget som tager vildt lang tid.
En australsk terrier er lærevillig og egnet til mange former for hundesport, men alt skal indarbejdes tidligt og med glæde, for at opnå det ønskede resultat. Selv om hunden ikke er stædig, kan den helt miste lysten, hvis man tager for hårdt fat, og en dårlig oplevelse glemmes ikke igen, og derfor er det vigtigt man opdrager hunden med nænsomhed, så den ikke mister tilliden til sin ejer, og dens medmennesker.