Er du på udkig efter en ny hund? Så er du havnet det hele rigtige sted. På denne side kan du finde mange forskellige typer af hunde til salg. Vi har både salgsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din nye bedste ven her. Se alle salgsannoncer for Basenji herunder.
Læs mere i vores leksikon om racen Basenji.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En basenji er en charmerende og livlig lille hunde-race, som med stor fornøjelse udfordrer sin ejers humoristiske sans, da de er kendte for at besidde en stor personlighed som bestemt ikke afspejler deres størrelse. Racen er ydermere nysgerrig og insisterer på at undersøge alt, som den får færden af. Hunden er også meget kærlig over for sine mennesker, men kan være lidt reserveret i forhold til fremmede - det afhænger dog af opdragelsen, og hvor vant til menneskelig kontakt hunden er. Racen fungerer rigtig godt med andre hunde, når aktiviteten sker på dens betingelser, da den kan være lidt dominerende til tider.
Typen er en af verdens ældste hunderacer, som findes i verden. I hvert fald findes den afbildet på 12.000 år gamle grottemalerier i Sahara og i ægyptiske grave. I slutningen af 1800-tallet fortalte opdagelsesrejsende om små hunde i Zaire - i daglig tale Congo, som ikke kunne gø. Hos pygmæer i det sydlige Sudan arbejdede de fuldstændig som de nordiske jagtspidser gjorde det. Deres manglende gøen var erstattet af små klokker. De første basenji kom til Storbritannien omkring år 1900, men først i 1936 var racen tilstrækkelig tilpasset til at kunne formere sig, og blev først rigtig udbredt der. En basenji er har et stort behov for menneskelig kontakt og for at blive stimuleret mentalt gennem leg, nye indtryk og ture i det fri, hvor den får lov til at bruge sin fremragende lugtesans, som den er i besiddelse af. En basenji er en fremragende familiehund, hvis man bare har tiden til at stimulere den, og socialisere den. Racen kan blive op til 43 cm med en vægt på op til 11 kg.
En basenji er selvstændig og meget egenrådig. Den har meget jagtlyst, så vær forberedt på at vente på hunden, hvis den får lov til at løbe løs, da det kan være en noget nær umulig opgave at kalde den til sig. Man hører ikke en basenji gø, men den er ikke stum. Den udtrykker sig med noget, der lyder som en blanding af kluklatter og jodlen, så den skal skam nok sige fra, hvis den er utilfreds.
Hunden har en fin og glat pels, som er kort og tæt tilliggende, og den behøver blot en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind eller klud. Hunden er tilpasset et liv i troperne. Den er ikke kuldskær, men den elsker varme og afskyr regn og fugt. Den er meget renlig og vasker sig som en kat, og derfor er pleje og pasning yderst minimal. Det er derfor den perfekte til den travle familie, som ønsker en hund med et godt sind, som ikke kræver meget pleje.
En basenji er opmærksom, og har en hurtig opfattelsesevne, og lærer nemt mange ting. Men den er også egenrådig og bestemmer selv, hvad og hvornår samt i hvilket omfang den vil udføre, hvad den har lært. Tvang gør den både sky og uvillig til at samarbejde, og derfor er det vigtigt at man respekterer dens grænser, for ellers kan den fuldstændig miste respekten for en.