Er du på udkig efter en ny hund? Så er Dyreportal.dk det perfekte sted at være. Her på siden kan du finde mange forskellige hunderacer til salg. Vi har både hundeannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din nye bedste ven her. Se alle salgsannoncer for Braque Francais Pyrenees herunder.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Denne hunderace er endnu ikke så kendt i Danmark og resten af norden, men derimod meget udbredt i Frankrig, som også er det land hvor denne anerkendte og funktionelle jagthund stammer fra.
Brague Francais Pyrenees er en sjælden jagthunderace i Skandinavien, og her findes den kun i ganske få eksemplarer. Den første hund af racen kom til Danmark i 1998 og i mange år, var denne hund den eneste af sin race i landet.
Denne race stammer fra Frankrig, hvor også dens storebror Brague Francais Gascogne stammer fra. Faktisk kan racen spores helt tilbage til 1500-tallet, hvor den blev anvendt til jagt i Frankrig. En Brague Francais Pyrenees er en lettere og mindre udgave af racen, hvis man sammenligner med den førnævnte storebror, som ellers på mange måder minder om. Helt præcist stammer Brague Francais Pyrenees fra den sydvestlige del af Frankrig i Pyrenæerne.
Udbredelsen i hjemlandet Frankrig er stor, og der findes op imod 10.000 hunde af denne race. Helt modsat er det dog i Danmark, hvor der kun er meget få eksemplarer. Brague Francais Pyrenees findes desuden i USA og Canada, samt en række vesteuropæiske lande.
Denne franske hunderace, er oprindeligt avlet til jagt på hønsefugle, herunder blandt andet agerhøns. Målet var at fremavle en hund, der ved at søge over åbne arealer instinktivt fanger den fært, som hønsefuglene afgiver.
Racen er historisk og ses som stamfar til alle nutidige korthårede hønsehunde, som bruges til jagt. Brague Francais Pyrenees har også givet blod til racen Gammel Dansk Hønsehund, for at sikre, at man undgår indavl af racen.
Da der ikke er mange hunde af denne race i Danmark, kan det godt være svært at finde en Brague Francais Pyrenees til salg. Der er dog enkelte avlere af racen herhjemme og ellers kan man søge efter hunden i udlandet, hvor Frankrig er det land, hvor der er størst mulighed for at finde hvalpe. For bare få år siden var der nærmest ingen eksemplarer af racen i Danmark, men de seneste par år har racen dog vundet frem og der findes lidt flere end tidligere.
En Brague Francais Pyrenees er en mindre hund, hvor hanhunden oftest bliver mellem 47 og 58 centimeter høj. Tæven er en anelse mindre og er som regel mellem 47 og 56 centimer høj. Det foretrækkes, at denne hunderace har en høje på mellem 50 og 55 centimeter. Størrelsesmæssigt er denne hund mindre end eksempelvis en almindelig korthåret hønsehund, men til trods for sin størrelse, anvendes den på lige fod med netop førnævnte race og andre tilsvarende jagthunderacer.
Denne hunderaces pels er korthåret og føles silkeagtig. Den kræver ikke meget pelspleje og er derfor ganske nem at holde pæn og ren. En Brague Francais Pyrenees fås i brun eller i brun og hvid, hvor den kan have en skimlet og plettet sammensætning.
Denne franske hunderace er en god hund at træne og netop derfor er den god som jagthund. Når man søger efter en Brague Francais Pyrenees til salg, vil man kunne læse, at det er en hunderace, som er let af opdrage.
En Brague Francais Pyrenees har et mildt sind, men samtidig nyder den at blive udfordret og klare opgaver for sin ejer. Dette er også en af årsagerne til, at det er en oplagt jagthund. Hvis man vælger at købe en Brague Francais Pyrenees får man en aktiv hund, som kræver motion hver dag, men som samtidig sagtens kan slappe af. Det er ikke oplagt at holde denne hund i en lejlighed, men du kan sagtens have den inde, ligesom den godt kan indgå i en almindelig dagligdag.
Som nævnt tidligere er en Brague Francais Pyrenees en aktiv hund og så sidder der et særdeles godt hoved på denne hunderace. Den er nemlig kvik og lærenem, og så elsker den at få mentale udfordringer, som den skal løse.
Den slanke hund forstår i høj grad at tilpasse sig. Når den er indendørs, er den rolig og afslappet, mens den er arbejdsom, når den er udendørs. Dette er nogle af de egenskaber, som ejere af en Brague Francais Pyrenees værdsætter rigtig meget. Det er samtidig en meget selskabelig og kælen hund, som nyder opmærksomhed fra sin ejere. Den kan også håndteres af børn, vel og mærke, hvis det er børn, der forstår at behandle en hund med omsorg og kærlighed. Hvis man skal opsummere de vigtigste egenskaber, som en Brague Francais Pyrenees har, så er det, at den er en fremragende jagthund, samtidig med, at det er en loyal og hengiven familiehund, som alle i familien vil blive glade for. Dens størrelse gør den samtidig velegnet til mange familier, da den hverken er lille og sart eller stor og krævende.