Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Cao da serra de aires til salg 

Læs om hunderacen Cao da Serra de Aires og mange andre. Vi har samlet en liste med hunde og hvalpe der er til salg. Køb din hund i trygge rammer her.

Køb cao da serra de aires

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Baggrundsviden om racen

Racen er en hyrdehund som stammer fra det sydlige Portugal. Hyrdehunden af  portugisisk oprindelse har et dejligt og meget mildt væsen, som er meget nemt at holde af, og derfor vil alle i familien elske racen. Racen er meget venlig mod andre hunde og artsfæller. Ydermere er den loyal og hengiven over for hele familien og kun en anelse skeptisk over for fremmede, hvilket er et helt klart plus ved racen, da den er nem at omgåes, og stortset kan med alle andre hunde og mennesker også.

Racen beskrives bedst som en livlig og energisk hund, som har brug for plads og frihed til virkelig at få rørt sig, da den er meget aktiv af natur, og den skal have massere plads den kan røre sig på. Racen kræver en del beskæftigelse - som regelmæssig motion og aktivering, hvis den skal kunne finde sig til rette med livet som familiehund og selskabshund.

Der har været en klar teori om, at racen skulle nedstamme fra to briard, som blev importeret til Portugal i begyndelsen af 1900-tallet. Slægtskabet med gos d'atura catala og pyrenæisk hyrdehund er dog mere sandsynlig. Racen har altid været følgesvend for fattige fårehyrder, men den har også arbejdet med flokke af geder, kvæg, heste og svin. Omkring 1970 var den tæt på at uddø, men den blev i sidste øjeblik reddet af entusiastiske hundefolk, og i dag er dens videre eksistens sikret.

Racen bliver omkring 45-55 cm i højden med en vægt op til 12-18 kg.

 


Racens aktivitetsniveau

Racen er i den grad udpræget aktiv, selvstændig og ikke altid ubetinget lydig, selv om den er tæt knyttet til sin flok. Den er hele tiden opmærksom og reagerer på alt ukendt med nogen gøen. Dens jagtlyst er behersket, og den har ikke tendens til at strejfe omkring.

 


Pleje og pasning

Racens pels er meget lang, blød og let bølget uden underuld, som de fleste andre hyrdehunde ellers har. I hovedet danner den kraftigt skæg og øjenbryn, som dog ikke dækker øjnene, men det er dog en god idé at trimme det i ny og næ. Hos den unge hund i den sene hvalpealder er pelsplejen dog ret så omfattende, og det skal man være indforstået med, hvis man ønsker sig denne race. Den færdige pels hos den voksne hund kan klares med en grundig ugentlig gennembørstning, for at holde pelsen i helt i skak. Med tiden bliver plejen og pasningen altså mindre, men i starten kan plejen være lidt mere omfattende.

 

 

Håndtering af racen

Racen er faktisk rimelig nem at håndtere, men det anbefales dog at man har lidt kendskab til det at holde hund, før man anskaffer sig denne race. Racen besidder en yderst god opfattelsesevne. Racen er også lærenem og meget samarbejdsvillig, hvis den har respekt for sin fører. Den kan dog også være noget selvstændig som mange af de små hyrdehunde, og det er vigtigt at have det i mente. Du vil gøre dig selv en tjeneste ved at respektere hundens karakter, ved at være venlig og meget konsekvent, hvor du samtidig gør en dyd ud af, at belønne samarbejdet, som du har til hunden, og det vil også styrke dens generelle tillid til fremmede mennesker og andre hund.