Her på Dyreportal.dk er det muligt at finde en korthåret hønsehund. Du er velkommen til at kigge på vores mange salgsannoncer med de dejligste korthårede hønsehunde, hvor du vil kunne se både korthårede hønsehunde hvalpe og voksne korthårede hønsehunde, som leder efter nyt hjem. Er der ikke lige den korthårede hønsehund, som du søger, kan du oprette en søgeannonce eller en kæledyrsagent, hvor sælgere kan kontakte dig, hvis de har lige den hønsehund, som du søger efter. Du kan også oprette en kæledyrsagent, hvor du bliver adviseret på mail, hvis en sælger opretter en annonce, hvor en korthåret hønsehund bliver sat til salg, og som er et match med dine ønsker.
Læs mere i vores leksikon om racen Korthåret Hønsehund.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Den korthårede hønsehund har tysk oprindelse, og dens internationale racenavn er Deutsh Kurtzhaar. Den blev oprindeligt brugt til at fange fugle i net omkring Middelhavslandene og blev efter 1750 brugt som stående jagthund. Dens historiske funktion som fugle - og jagthund gør, at den kræver en del motion, såfremt den ikke bliver brugt som jagthund, og her er rigelig med motion og bevægelse dagligt i kraft af gå, cykel og løbeture i naturen vigtige. Den bliver nu flittigt brugt som familiehund, hvor den er afslappet, tålmodig og omgængelig og tillige overbærende overfor familiens børn. Den er vagtsom, uden at være aggressiv, og passer godt på store og små i familien. I størrelse er den mellemstor, og dens udseende er atletisk, slankt og og med korthåret pels.
Trods hundens korte pels, er den ikke kuldskær, og så længe den får lov til at røre sig, har den ikke nogen problemer med kulde, regn og sne. Den kræver ikke megen pelspleje, blot en tur hver dag med en gummibørste, så løse hår bliver børstet af. Du kan også bruge et vådt vaskeskind til at tørre dens pels med, så den bliver fri for støv, skidt og løse hår.
Den skal trænes og socialiseres fra hvalp, og her kan man med fordel stimulere dens jagtinstinkter ved at lege sporing af genstande samt gummidyr, samt lære den at apportere. Den er glad for at samarbejde, og den trives bedst, når man fremmer denne egenskab, og samtidig er den meget socialt anlagt, så den skal helst holdes sammen med familien, hvor den opnår et stærkt tilhørsforhold.
Den korthårede hønsehund har lidt højdeforskel alt efter, om det er en han eller hun. Hannen måler typisk mellem 62 til 66 centimeter, mens hunnen måler 58 til 63 centimeter.De vejer mellem 25 til 30 kilo og kan have følgende farvekombinationer:
- Brun med eller uden hvide aftegninger.
- Brunt hoved og mørk brunskimlet
- Brunt hoved og lys brunskimlet
- Brunt hoved og hvid med brune pletter.
- Sort
Den korthårede hønsehund er et skønt kæledyr, fordi den er en alsidig jagthund, der kan bruges til jagt samt gå- og cykelture i naturen. Den er selvstændig og løber gerne langt omkring, samtidig med, at den lystrer fint ordre og er meget opmærksom på ejerens anvisninger. Opdrager man den godt fra hvalp, og lærer den at lystre diverse anvisninger, er den skøn at have med til både hundetræning, agility og jagtsessioner. Den er samtidig en god familiehund, der er meget tålmodig og overbærende i forhold til børnene, og de kan føle sig helt trygge ved denne hunderace. Det er en meget social og samarbejdsvillig hunderace, der er god til at samarbejde med sin ejer, og som kan hente diverse vildt ind på jagtture, som man derefter kan nyde til en god middag.
Er I en familie, par eller en single, der nyder at vandre i naturen, for eksempel på Hærvejen, Gendarmerstien eller på diverse pilgrimsruter, er Korthåret Hønsehund også ideel at have med på turen som trækhund. Her kan den trække den lille vogn, som I har med til bagage, telt, mad og andre fornødenheder. Den elsker at blive brugt til noget og tjene en funktion for sin ejer, og i denne funktion vil den trives storartet.