Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af salgsklare hvalpe som sælges i Danmark, du kan uden tvivl finde det du søger her.
På siden har vi både private sælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores hvalpe som er til salg indenfor denne Mastino Napoletano.
Læs mere i vores leksikon om racen Mastino Napoletano.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Mastino napoletano er en stor hunderace som oprindeligt stammer fra Italien. Hunden kaldes også for en napolitansk mastiff eller blot en Mastino.
Den napolitanske mastiff er en stor, massiv og muskuløs hund. Hannerne er ca. 66 til 80 cm høje, mens hunnerne er 60 til 75 cm høje. De vejer fra ca. 60 til 75 kg. Pelsen er kort og tæt og typisk grå, brun, rød eller stribet.
Den napolitanske mastiff stammer, ligesom de øvrige mastiff-racer, fra molosser, som er en gruppe af store hunderacer, som blev udviklet i Molossia, som er et område i det gamle Epeiros i Grækenland. Den napolitanske mastiff er en meget gammel hunderace, som formodes at have eksisteret i flere tusinde år. Man mener, at racen tidligere har været brugt i de gamle romerske krige, hvor de bl.a. løb under heste og væltede dem omkuld eller sprang på rytteren. Racen blev også brugt til underholdningskampe mod andre hunde eller dyr i det gamle romerske rige. Racen var i midten af det 20. århundrede tæt på at uddø, men blev heldigvis reddet af nogle få meget engagerede opdrættere. Senere i historien er den napolitanske mastiff dog mere blevet brugt som vagthund fremfor kamp- og krigshund. Hundens kamplyst er dog stadig eksisterende i racen, selvom den i dag kun bliver anvendt som vagthund eller som familiehund.
Grundet racens fortid som både kamp- og krigshund, er det en hund, som stadig har disse lyster og tendenser i sig, selvom det er mange hundrede år siden, den blev anvendt til sådanne formål. Det kan derfor ikke understreges nok, at den napolitanske mastiff udelukkende er en hund for den erfarne hundeejer. Det er IKKE en race, som egner sig til nybegyndere. Man skal vide, hvad man laver. Med den rigtige ejer, som formår at opdrage hunden og give den en korrekt opvækst, er det en hund, som er både hengiven og kærlig overfor sin ejer, familie og øvrige bekendtskaber. Den vil dog altid, grundet sit iboende vagtinstinkt, være skeptisk overfor fremmede mennesker og hunde. Det er ikke en hund, man bare går ind til, hvis man ikke kender den.
Som vagthund gør den napolitanske mastiff et fortrinligt arbejde. Den er vogtende, årvågen og meget opmærksom på fremmede, som nærmer sig det, den vogter. Den kommer typisk med et enkelte eller to høje, dybe bjæf som advarsel, før den evt. går til angreb på en fremmede, som er trængt ind på dens grund. Racen har en formidabel vogteadfærd, hvor den patruljerende går rundt om ejendommen – både dag og nat, hvis det kræves.
Grundet hundens historie som både kamp- krigs- og vagthund, er det ekstremt vigtigt, at hunden socialiseres med andre hunde, børn og mennesker, fra den er helt lille. Dette er altafgørende for, om man får en velfungerende hund. Socialiseres hunden ikke tilstrækkeligt som hvalp, vil den udvikle en naturlig skepsis overfor fremmede, hvilket kan blive problematisk, når den bliver voksen.
Grundet racens hængende hud, har den nemt ved at udvikle forskellige hudproblemer. Hud- og pelspleje er derfor vigtigt, for at forebygge eventuelle problemer. Vær desuden opmærksom på, at racen sjældent viser tegn på sygdom, ubehag eller smerte. Det skyldes, at den er avlet til at være tolerant overfor smerte. Derfor er det meget vigtigt, at du som ejer, er opmærksom på selv de mindste tegn på at hunden ikke har det godt. Helbredsproblemer, du som ejer skal være særligt opmærksom på, inkluderer øjenbetændelse, varmeslag og hofteproblemer. Den gennemsnitlige levealder for den napolitanske mastiff er ca. 10 til 11 år.